x
Annonce
Aarhus

Overlæge bekæmper Corona-virus i Malaysia: - Ingen ved, hvordan sygdommen vil udvikle sig

En stor del af Merete Storgaards arbjede på Røde Kors' regionskontor i Malaysia handler om at informere og rådgive lokalbefolkningen, sundhedspersonale og andre om Covid-19-virussen (tidligere kaldet Corona-virus, red.). Privatfoto.
Merete Storgaard rejste for en uges tid siden afsted mod Røde Kors' regionskontor i Malaysia. Her skal hun forberede 37 asiatiske lande på en yderlige spredning af den frygtede Corona-virus. Avisen har snakket med hovedpersonen selv om arbejdet, der i høj grad handler om oplysning og forberedelse.

AARHUS: Som avisen skrev 13. februar er den danske overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Merete Storgaard, taget til Malaysia for at arbejde på Røde Kors' regionskontor, så en yderligere spredning af Corona-virussen (nu kaldet Covid-19, red.) i regionen kan inddæmmes.

Nu har avisen etableret kontakt til den danske overlæge, og hun har haft et par dage til at falde på plads i den malaysiske hovedstad Kuala Lumpur, og dermed også mulighed for at danne sig et overblik over de mange opgaver.

- Lige nu er vi i en forberedelsesfase, og ingen ved helt, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det globale samfund bliver hele tiden klogere på Covid-19-virussen. Mit arbejde går ud på at omsætte denne viden på området til de 37 omkringliggende lande af sygdommens epicenter - Kina. Hensigten er altså at klæde landenes sundhedssektorer på, så de ved, hvordan de skal forholde sig til en eventuel spredning, lyder det fra Merete Storgaard på en skrattende telefon.

Annonce

Lige nu er vi i en forberedelsesfase, og ingen ved helt, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det globale samfund bliver hele tiden klogere på Covid-19-virussen. Mit arbejde går ud på at omsætte denne viden på området til de 37 omkringliggende lande af sygdommens epicenter - Kina. Hensigten er altså at klæde landenes sundhedssektorer på, så de ved, hvordan de skal forholde sig til en eventuel spredning.

Forberedelsesfase

Og hvordan foregår sådan en forberedelsesfase helt konkret, sidder du måske og tænker?

En stor del af arbejdet går ud på at informere folk og samle ressourcer sammen, så man på bedst mulig vis er rustet til et muligt udbrud af virussen.

- Vi prøver at skabe funding for at finde ekstra midler til landene, og så går en stor del af vores arbejde også ud på at informere lokalbefolkningen om sygdommen - blandt andet symptomer, smittefare og vigtigheden af ordentlig hygiejne. Men arbejdet handler især om at informere og forbedre sundhedssektorerne på en eventuel spredning. Man skal huske på, at de fleste af disse landes udstyr og ressourcer ikke er tilsvarende til rige I-landes sundhedsvæsen, forklarer hun.

Ingen frygt i DK

Og her ligger der måske endnu et spørgsmål hos læseren. For skal danskerne være bange for Covid-19-virussen?

Hvis man spørger overlægen, skal vi i første omgang ikke frygte sygdommen.

- Jeg synes ikke, at danskerne skal frygte Covid-19 lige nu. Vores sundhedssektor er godt gearet til sygdommen i forhold til diagnosticering, og vores sundhedsvæsen har helt andre faciliteter. Derudover finder de fleste af smitte-tilfældeene sted i Kina, lyder det fra hende.

Merete Storgaards arbejde på Røde Kors' regionskontor går ud på at ruste 37 lande omkring Kina på en mulig spredning af Covid-19-virussen (tidligere kalder Corona-virus, red.). Privatfoto.

Svært at spå om en pandemi

Hun kan heller ikke svare på, om Covid-19-virussen udvikler sig til en decideret pandemi (global epidemi af infektionssygdom, red.).

- Det er svært at forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det er jeg simpelthen ikke i stand til at sige noget om nu. Der er nemlig en masse faktorer, der spiller ind, hvis en decideret pandemi skal udvikle sig, siger hun.

Én af disse faktorer er, hvordan selve sygdommen smitter. Og her kan Merete Storgaard informere, at det globale samfund ikke helt er sikre på smittevejen endnu. Der kommer løbende ny viden på området, og man prøver at kortlægge smittevejen. Smittevej og hastighed af spredning er derfor vigtige i forhold til udviklingen af en decideret pandemi. Merete Storgaard retter især fokus mod landenes hospitalsvæsen.

- Hospitalernes faciliteter i forhold til hygiejne, diagnosticering, behandlingsmuligheder og antal sengepladser er vigtige ting for at sikre, at flere folk ikke smittes, siger hun.

En anden faktor i forhold til en pandemi-udvikling er, hvordan man behandler sygdommen. For det første handler dette punkt om, hvordan og om man overhovedet kan kurere sygdommen, men også om man kan udvikle en vaccine. Derudover er karantæneregler og rejserestriktioner også en del af behandlingen, da man på dén måde kan inddæmme sygdommen og forhindre yderligere spredning.

Her er et eksempel på oplysingsarbjedet. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Ærgerlig men forudsigelig død

De robuste overlever coronaen. De skrøbelige risikerer at dø, hvis de bliver smittet. Det sidste er sket for det hyggelige Vilhelmsborg Festspil, der i 30 år har været vist i fri luft på scenen i skoven mellem Beder og Mårslet. Selv en tur i respirator i sidste øjeblik ville ikke være nok. Den kommende tid er så usikker, at premieren 1. august er opgivet. Ingen kunne være sikker på, at de nødvendige penge kunne spilles ind, og sponsorer holder sig tilbage, fordi de ikke ved, om de får noget for pengene. Så Steen Jonsson Agger, der kun har været formand i halvanden måned, måtte fredag konstatere, at det var nødvendigt at sige stop. "Lene Kaaberbøls "Skammerens datter" bliver ikke vist til sommer. Festspillet er konkurs. Coronaen var den tue, der skulle til at vælte læsset. Økonomien hang i trevler, efter at festspillet siden 2016 har haft under 10.000 på tilskuerpladserne, sidste år kun 5700. Det meget kraftigt nedadgående tal af gæster var et vink med en vognstang om, at festspillet ikke ville blive ved at leve - ja, med mindre nogen ville lægge alle pengene i kassen. Indtægter på billetter og salg ved forestillingerne var der ikke meget af mere. Det er ærgerligt, at Aarhus bliver den attraktion mindre, men lukningen er en naturlig konsekvens af tilbagegangen. Lisbet Lautrup Knudsen lavede en succes som formand, da "Matador" blev vist i 2015 med området lavet om til Matador-huse, og maden var gammeldags dansk som stegt flæsk og kartofler med persillesovs. Det år gav et overskud på 150.000 kroner og lidt at tære af. Men det gik alt for stærkt nedad. På Vilhelmsborg har mange unge talenter prøvet sig af, og der er et flot fællesskab blandt alle. Bag kulissen har mange frivillige ydet et stort arbejde over måneder hver sommer. Men tilskuerne var for det meste mindst dobbelt så gamle som dem på scenen, fornyelsen udeblev, og så hører det automatisk op. Tiden byder på mange andre tilbud. Ganske få kilometer derfra har professionelle skuespillere fra Det Kongelige Teater optrådt på den udendørs scene ved Moesgaard Museums tag i både 2017 og 2019, og musicals har kunnet ses så mange andre steder. Fredericia Teaters opsætninger blev rigtig gode. Men døde af det. Om nogen har mod på at genoplive Vilhelmsborg Festspil, må tiden vise. Men formen skal fornyes, hvis det skal lykkes.

Danmark

Liveblog: Politisk flertal vil fjerne minister fra forhandlinger om hjælpepakke til kulturlivet

Danmark

Regeringen overvejer gradvis åbning af Danmark efter påske - hvis danskerne fortsætter fornuftig adfærd

112

Kampklædt politi med våben i Aarhus C: Mand ført ud fra opgang med hætte trukket op over hovedet

Annonce