Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Covid-19: Afsnitsoverlæge Robert Winding er blandt de læger, der behandlede corona-smittede Flemming Madsen, som blev indlagt 22. marts på covid-afsnittet i Herning og to dage senere overført til intensivafdelingen og lagt i koma og respirator.

Først 7. september kunne Flemming Madsen udskrives fra intensivafdelingen og fortsætte behandlingen på Neurologisk Afdeling.

- Vi har også andre covid-patienter med lange forløb, men jeg har ikke hørt om nogen med så langt et forløb som Flemming Madsen. Jeg har været på intensivafdelinger i 20 år, og jeg mindes ikke have haft så langvarigt kritisk syge patienter før, siger Robert Winding.

Der er ingen specifik forklaring på, hvorfor forløbet blev så hårdt og langvarigt, forklarer Winding:

- Som andre langtidsliggende patienter blev han ramt af meget muskelsvækkelse kombineret med dårligt kredsløb og iltning. Samtidig havde han en problemstilling med liggesår og blev desuden ramt af en maveblødning, sandsynligvis på grund af stress, hvilket er en kendt komplikation.

I marts 2020 var covid-19 en ny sygdom for læger verden over. Endnu havde de ikke medicin målrettet virussen.

- Da Flemming Madsen blev indlagt, var der ikke andet til rådighed end organunderstøttende behandling i form af respiratorbehandling mod dårlig iltning. Det har været symptomatisk behandling. Siden er vi blevet meget klogere på, hvad der virker mod covid. Nu har vi virushæmmende medicin, som skal startes, inden patienten kommer på intensiv, hvilket giver et mildere forløb. Vi har også fundet ud af, at binyrebarkhormon i kraftig dosering kan reducere forløbet på intensiv, så nu hører det med til behandlingen. Det har vi fundet ud af efter Flemmings forløb, siger Robert Winding.

Intensivafdelingen på Hospitalsenhed Vest var i foråret på sporet af binyrebarkhormonets gavnlige effekt på covid-patienterne, men en engelsk undersøgelse kom dem i forkøbet. Siden har afdelingen deltaget i undersøgelser om dosering af hormonet, ligesom afdelingen har fremstillet et undervisningsmateriale om såkaldt buglejring, hvor patienten ligger på maven, hvilket giver den bedste iltning.

Med en moppedreng af en sygejournal på 1312 sider har Flemming Madsens tilfælde givet lægerne erfaringer, som har resulteret i nye retningslinjer.

- Vi har arbejdet meget med, hvordan vi sikrer, at viden om en patient med et forløb som Flemming Madsens bliver overleveret til andre afdelinger, der skal fortsætte behandlingen. På intensiv afdeling er der høj bemanding og genereret meget viden om patienten. Derfor vil det være en voldsom overgang at sende patienten videre til afdelinger med lavere bemanding. Med udgangspunkt i Flemmings tilfælde har vi lavet retningslinjer for, hvordan vi gør den overgang blidere.

Han kalder Flemming Madsen en solstrålehistorie, han ikke havde regnet med.

- Det er sjældent at folk kommer tilbage med samme fysiske formåen. Mange har også kognitive skader og kan ikke længere det samme mentalt. Jeg er meget glad for, at Flemming er kommet tilbage med ingen eller et mindre fysisk mén, og at han heller ikke er ramt psykisk af posttraumatisk stress, hvilket vi også ser hos intensivpatienter. Der er en lang periode af intensivopholdet, han ikke husker, og det er måske også meget godt med tanke på de kritiske situationer, han var ude i, siger Robert Winding.

Flemming Madsen selv har ingen erindring om tiden fra marts til august, men nogle drømme sidder fast.

- Jeg drømte alt muligt. Nogen havde lukket mig ned i en skibslast og ville sejle mig et sted hen. Vi sejlede langs Afrika, og jeg kunne høre skibslyde. Det var jo respiratoren, jeg hørte, siger han.

Han bor nu i en aflastningsbolig på Egvad Plejehjem og forventer at flytte hjem i løbet af foråret.

- Jeg bliver langsomt sluset ud, og det går fint derhjemme. Jeg kan allerede stå ved komfuret igen og lave mad; jeg kan komme i bad og gå i seng og stå op ved egen hjælp. Jeg skal dog stadig have hjælp med strømper og sko, men ellers tror jeg, jeg bliver den gamle Flemming igen. Noget tyder på, at jeg måske får en dropfod som mén, men skulle det være det eneste, lever jeg fint med det, siger Flemming Madsen.

Læs også artiklen om Flemming Madsens overlevelseskamp