Annonce
Udland

Overlevede holocaust - nu er dirigenten Mariss Jansons død

Dieter Nagl/Ritzau Scanpix
Jansons modtog den danske Sonnings Musikpris 2018, og han blev regnet som en af verdens største dirigenter.

Den lettiske dirigent Mariss Jansons, der modtog den danske Sonnings Musikpris 2018, er død, 76 år.

Han er død af et hjertestop i sit hjem i Skt. Petersborg i Rusland, oplyser Skt- Petersborgs guvernør, Alexander Beglov, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En oprigtig taknemmelighed for hans store kunst vil blive hos os for altid, siger Beglov.

Jansons helbred skrantede i mange år med gentagne hjertetilfælde. Men ikke desto mindre blev han regnet som en af verdens største og mest dynamiske dirigenter.

Efter lægers anbefaling måtte han i juli aflyse en række planlagte koncerter med Bayerischen Rundfunks Symfoniorkester.

Jansons blev født 14. januar 1943 i Letlands hovedstad, Riga. Hans far var dirigenten Arvid Jansons.

Men mest afgørende for hans første år i livet var hans mor Iradia, der var operasanger. Hun var jøde i det tyskbesatte Letland. Næsten samtlige jøder i Riga blev deporteret og dræbt under krigen.

DR har i et tidligere portræt af Jansons skrevet, at han gravide mor blev smuglet ud af den jødiske ghetto i Riga for at føde på et hemmeligt sted.

Det reddede dengang Mariss Jansons. Men værre gik det for hele morens familie, der alle forsvandt under jødeudryddelserne.

Han modtog Sonnings musikpris 2018 på 745.000 kroner for sit "intense" bidrag til at udvikle den symfoniske musik.

Jansons fik sin musikuddannelse i Skt. Petersborg, hvor familien var flyttet til i 1956.

Hans store gennembrud som dirigent kom fra 1979, hvor han blev chefdirigent for Oslos Filharmoniske Orkester i en lang årrække.

Han har været tilknyttet flere store europæiske symfoniorkestre, senest blandt andet Wiener Philharmoniker, der var det første til at bekræfte søndag, at han var død.

Han har gæsteoptrådt med danske orkestre, heriblandt Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands Symfoniorkester.

Han var en af de dirigenter, der stod højest på DR's Symfoniorkesters ønskeliste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce