x
Annonce
Aarhus

Overtossen tager til udlandet: Ovartacis kunst skal udstilles i Sydkorea

Halvt menneske, halvt dyr. Dette værk er med i Seoul. Foto: Museum Ovartaci
22 værker af Psykiatrisk Hospitals overtosse Ovartaci bliver vist i Seoul. Senere er han med i Schweiz.

AARHUS: Selv om han døde i 1985, er den århusianske kunstner Louis Marcussen - bedre kendt som Ovartaci - i stadigt højere kurs. Udlandet har for alvor fået øje på værdien i hans kunst, og snart skal 22 værker vises i Sydkorea. Senere kalder Schweiz.

Bag udstillingen i Sydkorea står Jacob Fabricius, der er kunstnerisk direktør for Kunsthal Aarhus i J.M. Mørks Gade. I landets største by Seoul er Fabricius udpeget til kunstnerisk leder af udstillingen med det særprægede navn "iwillmedievalfutureyou1" på Art Sonje Center, der er en kunsthal. Ovartacis værker er en del af den.

22 værker er på vej fra Museum Ovartaci på Katrinebjergvej i Aarhus til Seoul. Og hvorfor det?

- Ovartaci er unik og meget undervurderet, svarer Jacob Fabricius og fortsætter:

- Det er kun på tide, at han vises mere i udlandet. Det er en forholdsvis gemt skat i Aarhus. Alle burde se og kende til den. Samlingen på Ovartaci Museet er et tidligt bevis på engagement og fremsynethed inden for psykiatrien på hospitalet i Risskov. Den er noget helt, helt specielt og burde få meget mere lokal, national og international støtte.

Annonce

Udstillingen og Ovartaci

Udstillingen "iwillmedievalfutureyou1" i Seoul åbner 17. september og slutter 17. november 2019. Der bliver vist 22 værker af Ovartaci på udstillingen

Ovartaci var uddannet malersvend og rejste som 29-årig til Argentina, hvor han opholdt sig i tre år. Under opholdet dér blev han psykisk syg. Kort efter hjemkomsten i 1929 blev han indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han opholdt sig indtil sin død i 1985.

Ovartaci levede og arbejdede med sin kunst i 56 år, og på denne måde inkarnerer han den psykiatriske institution. Samtidig rækker han, gennem spændvidden af sin kunst, langt ud over institutionens snærende rammer.

Ovartaci er et ikon for den marginaliseredes ret til at bidrage til verden på egne præmisser.

Interesse for Asien

Ovartaci blev 91 år og var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i 56 år fra 1929 til 1985.

- Ovartaci arbejdede blandt andet med køn, identitet, fremmedgørelse og tidsrejser. Værkerne er vilde, fabulerende, drømmende og meget i tråd med udstillingens tema. Derudover var Ovartaci fascineret af asiatisk sprog og kultur, selv om han aldrig har været der fysisk, så det er på tide at vise Ovartacis værker i Asien. Jeg er helt høj af tanken om, at jeg har fået lov til at samarbejde med museet og vælge værker fra museets samling til udstillingen, siger Jacob Fabricius.

Han tilføjer, at Ovartaci interesserede sig meget for Asiens sprog og kultur, men han har aldrig selv været i de asiatiske lande – kun i drømme, fantasier og tidligere liv.

Både på for- og bagside

- Vi har netop sendt billederne af sted. Det er en blanding, flest mindre værker, siger Mia Lejsted, der er leder af Ovartaci Museet.

Hun fortæller, at nogle af værkerne er malet både på for- og bagsiden, så de skal udstilles på en særlig måde, måske ved at lave hul i en væg.

- Der er et godt forløb i de udvalgte værker, så man kan se en udvikling. Blandt andet er der værker med figurer, der er halvt dyr, halvt menneske, siger Mia Lejsted.

Museets leder fortæller, at en samling af Ovartacis værker skal til St. Gallen i Schweiz, hvor de skal udstilles i efteråret fra 30. september.

- Ovartaci har været udstillet i en del lande, for eksempel Tyskland, Holland og Belgien, og forespørgslerne kommer af sig selv. Vi spørger ikke udlandet.

- En større udstilling på Charlottenborg i København sidste år skabte også røre om Ovartaci, og der har været omtale i en del magasiner i udlandet, og det øger interessen for ham, siger Mia Lejsted.

Ovartaci blev 91 år og arbejdede med sin kunst i 56 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Foto: Museum Ovartaci
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce