Annonce
Indland

Ozzy Osborne indtager sommerens metalfestival i København

De første navne til Copenhell 2018 er netop offentliggjort. Et af hovednavnene er Ozzy Osborne.

Rocklegenden og tidligere forsanger i Black Sabbath Ozzy Osborne er hovednavn ved festivalen Copenhell 2018.

En del af spændingen er nu udløst for de rock- og metalfans, som til sommer drager mod Refshaleøen i København for at deltage i metalfestivalen Copenhell.

Festivalen oplyser på sin hjemmeside, at Ozzy Osborne bliver hovednavn i 2018.

Sangeren var også på scenen under Copenhell i 2016, hvor han gav en afskedskoncert med det nu opløste rockband Black Sabbath, som spillede sin sidste koncert i Danmark.

Ifølge festivalen kan man næste år forvente metalklassikere som "I Don't Know", "No More Tears", "Mr. Crowley", "Crazy Train", "Perry Mason", "Mama, I'm Coming Home".

I alt har Copenhell offentliggjort 16 navne, som indtager Refshaleøen i København næste år.

På plakaten er blandt andre Helloween, Nightwish, Parkway Drive, Kreator, Exodus og Sodom.

Copenhell løber af stablen på Refshaleøen torsdag 21. juni, fredag 22. juni og lørdag 23. juni.

Som noget helt nyt åbner festivalen til en opvarmningsdag 20. juni, hvor fire bands spiller.

Billetsalget til festivalen starter torsdag 9. november. De seneste to år har festivalen meldt om udsolgt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce