x
Annonce
Aarhus

På date med Iris Bakker

En date med Iris Bakker. Foto: Kim Haugaard

170 gæster på Aros har haft et to minutters møde med kunstner, der har tegnet dem på en glasvæg. Onsdag lærte hun otte kunstnerspirer at skabe kunst.

AARHUS: De går med drømmen om at arbejde med kunst, og onsdag fik de lov at prøve noget af den. Otte kunstnerspirer var inviteret på kunstmuseet Aros for at arbejde sammen med kunstneren Iris Bakker.

I Aros Public skulle de igennem processen med at skabe et fælles kunstværk og arbejde sammen om det.

Til hjælp hentede de to anonyme museumsgæster, der hjalp dem med at vælge et af to projekter, de havde udtænkt. Og klokken 19 kunne de holde fernisering på det fælles værk.

Iris Bakker opholder sig hele oktober i et åbent værksted i Aros Public, hvor gæsterne kan komme ind, og hvor hun gerne går i tale med dem. Faktisk har hun malet glasvæggene ind til atelieret med figurer, der har besøgt museet. Hun beder dem stille sig på den ene side af glasset, og på den anden side tegner hun dem. Det ser besnærende ud, når hun på to minutter kan tegne en person. Og det giver atelieret karakter af et kunstnerisk værksted. Men figurerne får nok ikke lov at blive på glasset til evig tid. Det skal jo også pudses, og så går de af. 170 har hun nået at tegne, og der er ikke plads til mange flere på den lange væg.

- Jeg føler mig inkluderet, sagde en gæst, Iris Bakker tegnede onsdag. Det var en ung nordmand, Jens Andersen, som for tiden går på Vrå Højskole.

Imens arbejdede de otte kunstnerspirer med deres projekt, som havde taget en begyndelse en uge tidligere - på en enkelt dag.

De havde blindtegnet hinanden og lavet forskellige øvelser, og onsdag skulle de så øve sig i at arbejde sammen om et projekt.

I to grupper lagde de op til, hvad hver gruppe ville lave. Og så var det, de to unge, kvindelige gæster blev hevet ind for at afgøre, hvilken idé, der skulle vinde.

Annonce
 

Le Corbusier

Le Corbusier var schweizer og levede 1887-1965. Han var arkitekt, byplanlægger, møbeldesigner, forfatter, skulptør og kunstmaler. En central figur i Modernismen.

Iris Bakker tegner Jens Andersen på to minutter. Foto: Kim Haugaard

Eventyrlige tanker

Deltagerne kom fra forskellige uddannelser, Århus Kunstakademi, Byhøjskolen, Aarhus Kunst og Designskole og så videre.

Thomas Brodersen, 22 år, læser kunsthistorie og ville egentlig godt have været på arkitektskolen, men det glippede i første omgang. Nu går han på kunstkursus.

- Det kunne være herligt at ende som Le Corbusier, siger han med et smil og roser arrangementet.

- Det er dejligt at lære nye mennesker at kende og skabe noget i fællesskab. Mange tanker er kommet frem, fantasifuldt og eventyrligt, siger han, der er kommet til Aarhus fra Ringkøbing for et år siden.

Cecilie Marie Ploug er 17 år og læser HF i kunst og design på VUC.

- Det er spændende at arbejde sammen og høre, hvad de andre forestiller sig. Vi har haft gode diskussioner og tænkt over fællesskaber - dem man er påtvunget og dem, man selv vælger - som var emnet for det samlede værk, siger hun.

Thomas Brodersen præsenterer den ene gruppes forslag om fælleskab. Foto: Kim Haugaard

Husk de nye

Iris Bakker, 26 år, underviser på Skolen for Kunst og Design i Klosterport og har en bachelor i kommunikativ design fra Designskolen i Kolding.

- Som barn brugte jeg tegning til at isolere mig i min egen verden. Det er jeg for længst ovre, og nu bruger jeg kunsten til at udtrykke mig med, siger hun, der har været glad for samarbejdet med de otte.

Arrangementet var skabt af Off Track 2017, Aarhus Kulturhovedstad 2017 og Aros.

- Selv om Aros er en stor kunstinstitution, skal vi ikke glemme den kommende kreative generation. Uden ny energi på den kreative scene, er der ingenfornyelse eller forandring, siger Lisbeth Bruhn, der er programplanlægger hos Aros Public.

Det kunne være dejligt at ende som Le Corbusier, mener Thomas Brodersen. Foto: Kim Haugaard
Gruppearbejdet i gang. Hvordan illustrerer vi "fællesskab" bedst? Foto: Kim Haugaard
Ideerne vælter frem. Foto: Kim Haugaard
Hele gruppen med Iris Bakker stående til højre. Foto: Kim Haugaard
Væggen til atelieret er prydet med 170 personer. Foto: Kim Haugaard
Iris Bakker tegner Jens Andersen. Foto: Kim Haugaard
Iris Bakker i atelieret. Foto: Kim Haugaard
Hele personen skal med. Foto: Kim Haugaard
Væggen til atelieret er prydet med 170 personer. Foto: Kim Haugaard
Væggen til atelieret er prydet med 170 personer. Foto: Kim Haugaard
Væggen til atelieret er prydet med 170 personer. Foto: Kim Haugaard
Væggen til atelieret er prydet med 170 personer. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efterlysning: Har du set Maria?

Kronik

Lad os nu tage en dag af gangen

Disse linjer nedfældes på andendagen efter dronningens tale til nationen. Og hvor kan vores dronning dog bringe sine budskaber med enkle og sigende ord. Jeg har deadline i dag, og plejer ofte at få udsættelse med begrundelser som travlhed med foredrag eller børnepasning. Men mine foredrag er alle aflyste. Og jeg er for gammel til, at det er forsvarligt, at jeg træder til. Der kunne ellers godt være brug for en farmor til to livlige drenge på 4 og 1.5 år, når begge forældre arbejder hjemmefra. Jeg havde planlagt et andet tema, men Corona-situationen kalder på lidt dybere eftertænksomhed. Lad mig først sige, jeg er så taknemmelig over at bo i et land, hvor systemet passer på os. Taknemmelig over, at vi er så velpolstrede, at der kan gives tilsagn om milliarder til vores nødstedte arbejdsmarked. Stolt af vores folkevalgte, der, uanset politisk observans, står sammen om at gøre det nødvendige. Men selvom vi er i de bedste hænder og retter os efter myndighedernes anvisninger, så møder jeg overalt en stor frygt for, hvad det her vil ende med. Og frygten er forståelig, men den gør situationen unødvendig pinefuld. Frygten er vores stærkeste negative grundfølelse, sidder i krybdyrhjernen og er medvirkende til, at vi som art har overlevet. Den hjalp os som huleboer til at være forsigtige, så vi ikke lige løb i gabet på en sabeltiger. Men i ”coronasituationen” gavner den os ikke. Hvad kan vi så stille op med denne livsglædedræbende frygt? Vi kan forsøge at flytte fokus, øve os i at sende de negative tanker væk og fylde hjernen med de ting, vi har at være taknemmelige for. Som jeg før har skrevet: Hjernen kan kun én ting ad gangen. Vores hjerne belønner os, når vi gør noget godt. Nu er det tid til de opringninger til ældre i vores netværk, som ikke er så mobile. Og selv om de er mobile, frarådes de fra nu af offentlig transport. Jeg vil ringe en ekstra gang til min søns farmor, som er 96 og bor i Ringsted. Hun er glad og tilfreds, trods den hårde skæbne at blive enke tidligt ved en ulykke, og alt for tidligt at lægge to sønner i graven. Livet har sendt os en uventet gave i en meget grim indpakning, som vi har lyst til at sende retur uåbnet. Men det er ikke muligt. Hvad så? Ja, lad os pakke den ud og se, hvad budskabet er. Jeg kunne forstille mig, at denne krise giver os nye værdier. At vi bliver bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Og min forhåbning er, at vi vil se tilbage med stolthed over at tilhøre en nation, hvor vi klarede krisen ved at stå sammen og vise samfundssind. Og lige et perspektiv: ”I gamle dage blev folket bedt om at gå i krig for fædrelandet, i dag bliver nationen bedt om at blive på deres sofa”, som Ulla Therkelsen rapporterede. Vi må i skrivende stund stadig bevæge os ud i foråret. Og ”luften har godt os” som min far altid sagde, når vi sad og kukkelurede på vores værelser. Lad os bevare modet.

Aarhus

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Danmark

Live: Coronapatienter er længere i respirator end forventet

Aarhus

Hold liv i guitarspillet under coronakrisen: Århusiansk virksomhed underviser elever online

Annonce