x
Annonce
Indland

På fire år har Finansministeriet ansat én over 50 år

Det er så sjældent, at ministerier ansætter folk over 50 år, at det ligner en skandale, mener ekspert.

Når man ansætter nye medarbejdere, er det forbudt at fokusere på alderen.

Annonce

Alligevel ser det ud til at være næsten umuligt at få job i staten, når man har passeret de 50 år. Det skriver Politiken.

I Finansministeriets departement har bare én medarbejder over 50 år fået job inden for de sidste fire år.

I perioden er 277 stillinger blevet besat, men 276 af dem er gået til yngre ansøgere.

I Kulturministeriet er tendensen er den samme: 5 af i alt 88 opslåede stillinger er gået til ansøgere over 50 år.

I de sidste fire år har de to ministerier ikke ansat en eneste medarbejder over 60 år. Det viser Politikens aktindsigt og gennemgang af de sidste fire års ansættelser i seks udvalgte ministerier.

De fleste nyansatte kommer heller ikke fra gruppen af folk lige under de 50 år. I stedet er det blandt de helt unge, at der bliver ansat flest.

Blandt de 277, som Finansministeriet har ansat i perioden, er 215 medarbejdere i alderen 19-29 år. Det svarer til, at fire af fem af de nyansatte er fra denne yngste aldersgruppe.

I Kulturministeriet er mere end halvdelen af de nye medarbejdere fra den yngste aldersgruppe.

Medarbejdere over 50 år er også en sjældenhed, når der ansættes nye medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, i Sundheds- og Ældreministeriet, i Beskæftigelsesministeriet og i Skatteministeriet.

- Det er chokerende og nedslående, at det er så grelt, som statistikken viser. Det her ligner en skandale, siger Peter Breum, partner i advokatfirmaet Sirius med fokus på ansættelsesret, til Politiken.

Hos Djøf Offentlig, der er fagforening for akademikere i det offentlige, er formand Sara Vergo bekendt med problemstillingen, men overrasket over omfanget.

- Det er meget tankevækkende og til at blive helt forarget over, at man stiller krav om, at vi skal arbejde, til vi bliver 70 år, men man på den anden side ikke vil bruge folk med erfaring, siger hun til Ritzau.

Hun kalder udviklingen bekymrende og opfordrer ministerierne til at undersøge, hvorfor der er en så skæv aldersfordeling i ansættelserne.

Finansministeriet skriver i et svar til Politiken, at langt de fleste opslåede stillinger bliver varetaget af nyuddannede og studentermedhjælpere, og at antallet af ansøgere over 50 år udgør en forsvindende lille del i forhold til de nyuddannede.

Kulturministeriet giver samme begrundelse, men næver også, at lønnen har noget at sige.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er overrasket over tallene:

- Vi har et problem her, som der skal gøres noget ved, siger Morten Bødskov, der har ansvaret for den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse, der er arbejdsgiver for 180.000 ansatte i staten.

/ritzau/

Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce