Annonce
Østjylland

På hesteryg går tiden i stå

Erfaren arrangør. Helle Honore har arrangeret rideferier til Island i 12 år. Privatfoto

Helle Honore elsker heste og Island. Derfor arrangerer hun rideferier til vulkanøen.

Et brækket kraveben, blå mærker og en øm krop. Det blev resultatet, første gang Helle Honore satte sig på en hesteryg. Men i dag har hun fået det lært. Hun er faktisk blevet så vild med hestesporten, at hun tager turister med til Island på rideferier. To gange om året drager hun afsted sammen med en gruppe på 18 personer for at ride rundt i vulkanøens kuperede terræn.

»Det er fuldstændig magisk at ride på Island. Jeg er helt opslugt af det, fordi naturen er så flot. Man finder nogle naturinstinkter frem i kroppen og får virkelig ladet batterierne op på sådan en ferie,« forklarer Helle Honore, som til daglig er socialpædagog og arbejder med udviklingshæmmede.

Næsten hver dag rider hun i de smukke omgivelser omkring ejendommen i Voerladegård på en af ægteparret Honores syv islandske heste.

»Det var en gammel drøm for mig, at jeg skulle lære at ride. Derfor blev jeg også ved, selvom min første oplevelse med en hest ikke var så god. Jeg har boet på Island engang, hvor jeg blev inviteret med ud på en ridetur, men der havde jeg stort set aldrig siddet på en hest, så det kunne jeg ikke, og det ærgrede mig rigtig meget. Derfor bestemte jeg, at det skulle jeg lære på et tidspunkt,« forklarer rideentusiasten, som ofte bruger weekender på rideture rundt i Danmark sammen med rideklubber.

Hjernen ned på basis
Interessen har også bragt hende gennem Slovenien og over Korsika på hesteryg, men Island er favoritdestinationen.

»Island har så mange kontraster, som vi ikke har i Danmark. Det der skue af en stor flok heste i flot natur, det er helt fantastisk. Og så er det en stor sanseoplevelse, for man oplever naturens dufte på en helt anden måde.«

Når Helle Honore bevæger sig over Island med sit følge, slapper hun af, nyder naturen og hestene. Bagagen bliver transporteret i biler, og aftensmaden har en madmor gjort klar, når gruppen kommer frem.

»Det er dejlig afstressende. Man skal ikke forholde sig til alle mulige ting, kun den gruppe man er afsted med. Tiden går i stå, for man skal ikke nå noget. Hjernen kommer helt ned på basis,« siger Helle Honore og tilføjer:

»Nogle islandske heste kan tölte. Det betyder, at de har en helt særlig behagelig gangart, hvor man sidder roligt i sadlen. Det er meget bekvemt. Nogle gange har jeg oplevet, at selvom jeg har reddet i ti timer, så kunne jeg bare blive ved, fordi det er så fantastisk.«

Annonce
Vand i støvlen. Nogle gange må man forcere søer, der er så dybe, at hestene må svømme over. Privatfoto
Flot natur. Når man er på rideferie på island, går hestene frit omkring. Rideturene går blandt andet forbi kløfter, vandfald, gletschere, lavastrande og Den Blå Lagune. Nogle gange må man forcere søer, der er så dybe, at hestene må svømme over. Privatfotos
Frie heste. Når man er på rideferie på island, går hestene frit omkring. Privatfoto
Favorit. Helle Honore har også redet i Slovenien, på Korsika og mange steder i Danmark, men Island er yndlingsdestinationen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce