Annonce
Debat

På Kompetencehuset undrer man sig: Kære politikere, bevar daghøjskolerne - for de unges skyld

"Det store dannelsesprojekt er stadig det samme. Men fremtidens daghøjskoler har også et særligt ansvar for den grønne omstilling, fordi skolerne i en praksisnær hverdag kan bringe miljødebatten i øjenhøjde og skubbe til livsstilsvaner for de grupper, der ikke har økonomi og socialt overskud", skrver Nis Peter Nissen. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Forleden dag fik jeg tilsendt et historisk dokument fra en kollega. Et bevillingsbrev fra Undervisningsministeriet på 368.000 kr oner til forsøgsprojektet Aarhus Daghøjskole. Brevet var fra 12. august 1985 og var med til at indvarsle en ny epoke, hvor man for alvor fik sat gang i en aktiv beskæftigelsespolitik for bl.a. de unge og andre udsatte grupper.

I årene lige før og efter dukkede der en række tilsvarende skoler op iværksat af lokale ildsjæle. Formålet var at lave lokale daghøjskoler, som skulle hjælpe ledige på vej videre mod uddannelse og beskæftigelse.

Daghøjskolerne blev hurtigt et landsdækkende fænomen, og i begyndelsen af 1990'erne blev man en egentlig statslig støttet skoleform med egen lovgivning. Især i de store byer dukkede der mange nye tilbud op, og blot i Aarhus var der på et tidspunkt 17 meget forskellige skoler.

Annonce

I 2002 besluttede Folketinget at flytte opgaven fra staten til kommunerne. Derfor sendte man 600 millioner kroner videre til kommunerne, som så skulle løfte opgaven. I Aarhus blev opgaven varetaget og finansieret af såvel kultur- som beskæftigelses- og socialområdet.

For at få muligheden for at få et bredere felt til at løse indsatsen for unge besluttede Aarhus Kommune så i 2007 at sende en del af daghøjskolernes opgave i udbud, og i forrige runde i 2017 valgte man - for at følge sin virksomhedsrettede strategi - Kompetencehuset/Aarhus Daghøjskole, Idrætsdaghøjskolen, FO og to private konsulentbureauer. Det ene af firmaerne stoppede undervejs.

I det seneste udbud her i 2021 ændrede billedet sig totalt. Idrætsdaghøjskolen røg helt ud, og den eneste tilbageværende daghøjskole, Kompetencehuset, fik stillet i udsigt, at man kunne forvente at modtage en tredjedel af de elever, man havde tilbudt i 2017. Til gengæld fandt man plads til bl.a. tre nye konsulentbureauer, som primært har ekspertise i at finde praktikpladser, og som samtidig hver fik tildelt det dobbelte antal pladser.

Med ét slag var bredden i indsatsen væk.

Med så forskellig en gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere er såvel ressourcer som behov meget forskellige. Det skal indsatsen også være, hvis den skal lykkes. Og det skal være det rette tilbud på det rette tidspunkt.

Der er stor forskel på, om behovet er, at et konsulentfirma skal finde en praktikplads til en ung, der ressourcemæssigt er parat til det. Eller om der er tale om en sårbar ung, der via et daghøjskoleophold i et fællesskab med en tæt daglig kontakt og sparring igen skal kunne finde vejen og forberede sig til uddannelse gennem et undervisningsforløb, hvor der også finder reel læring sted.


Der er stadig og især i disse tider en kæmpe opgave at tage fat på. Men hvis daghøjskolerne fortsat skal være med, kræver det handling nu.


På Kompetencehuset favner man fagligt bredt. Fra et højt kvalitativt it-tech-forløb, der især appellerer til unge mænd. Til det kreative eller det sociale område, hvor man f.eks. kan forberede sig til at arbejde indenfor sosu-området. Alle områder, hvor man i dag og i fremtiden har et stort behov for arbejdskraft.

Men med den udmeldte administrative håndtering af det netop afsluttede udbud vil det ikke længere være tilfældet. Med et meget lille antal deltagere vil man på daghøjskolen ikke kunne opretholde et fællesskab og et tværgående undervisningsmiljø. For hvis det skal kunne lade sig gøre, skal man som minimum behandle alle aktører ens og ikke forfordele gamle som nye konsulentbureauer med det dobbelt antal pladser, som man vil give en skole, der har 35 års erfaring og altid har stået for kvalitet, kontinuitet og samarbejde. Fra forvaltning og politikere har vi aldrig hørt andet.

Man kan også lytte til borgerne og de sagsbehandlere, der henviser de unge til skolen. I alle år har der været ventelister til Kompetencehuset, da behovet ikke har kunnet dækkes inden for den tildelte ramme. Det siger vist også alt, når det er brugerne og de fagprofessionelle tæt på de ledige, der sammen skal træffe valget. Og glem ikke, at kontinuitet også giver forsyningssikkerhed.

Kompetencehuset har bevist, at man kan skabe resultater, være nyskabende og samarbejde. Det var Kompetencehuset, der tog initiativet til at samle alle formelle og uformelle uddannelsesinstitutioner i byen i projektet Flex Aarhus for sammen lokalt at kunne forberede et samarbejde om den dengang nye Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU).

Det lykkedes til fulde, og resultaterne viste sig da også i den afsluttende evaluering for Undervisningsministeriet. Ud af den gruppe af unge, der aldrig tidligere havde fuldført en ungdomsuddannelse, var syv ud af ti videre i formel uddannelse eller arbejde tre måneder efter afsluttet ophold. Mildest talt bemærkelsesværdige resultater, og i den indsats var Kompetencehuset både lokalt og på landsplan en af de allerstørste bidragsydere til successen. Kvantitativt som kvalitativt.

Jeg blev selv ansat som underviser på Aarhus Daghøjskole i 1996 og har på nærmeste hold oplevet, hvordan skoleformen har hjulpet unge og voksne ud af mistrivsel. Set unge vokse sig stærke i skolens sociale fællesskaber og gå fra modstand og intolerance til at være frontkæmpere for inklusion og samskabelse på deres vej mod uddannelse og arbejde.

Verden har forandret sig siden skolens start i 1986, og daghøjskolerne har helt naturligt fulgt med udviklingen. Den store iderigdom og innovationskraft samt evnen til hurtigt at omstille sig i forhold til nye samfundsmæssige udfordringer har ofte bragt skolerne så meget på forkant, at det har vakt opsigt i udlandet og har kontinuerligt medført rigtigt mange skolebesøg.

I 00'erne stod daghøjskolerne for udviklingen af den individuelle vejledning, lagde ryg til realkompetencebegrebet og skabte selvlærende virksomhedsmiljøer for ledige iværksættere. Blot for at nævne nogle.

Det store dannelsesprojekt er stadig det samme. Men fremtidens daghøjskoler har også et særligt ansvar for den grønne omstilling, fordi skolerne i en praksisnær hverdag kan bringe miljødebatten i øjenhøjde og skubbe til livsstilsvaner for de grupper, der ikke har økonomi og socialt overskud.

På skolen har vi de sidste fire år indarbejdet FN's Verdensmål i undervisningen ved at forankre deltagernes faglige mål i en miljøbevidst kontekst, hvor kost, sundhed, affald og genbrug er et gennemgående tema. Som eksempler kan de unge komme op i Blå Kors Genbrug og hjælpe med at sortere og klargøre genbrugsvarer til salg. Hver måned arrangerer deltagerne affaldsindsamling, hvor de går ud i byens parker og friarealer og samler skrald. Om mandagen tager de imod Fødevarebussen og laver mad af råvarer, som ellers ville gå til spilde. Alt sammen bæredygtige fællesaktiviteter i den hverdag, mens man er i gang med at finde sin egen vej til uddannelse og arbejde.

Men hvis alt dette fortsat skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at man stadig har daghøjskoler med i ungeindsatsen, og det kræver, at politikerne tilkendegiver, at man ønsker at behandle alle ens administrativt i det netop afsluttede udbud. Hvis den slags initiativer forsvinder, kommer de aldrig igen.

Og bør man ikke også overveje, om man i fremtiden skal blande så forskellige aktiviteter som konsulentbureauer og undervisningsaktiviteter/uddannelsesforberedelse i ét udbud? Og egner sidstnævnte sig i det hele taget til en udbudsmodel?

Måske er det i stedet på tide, at man på ny får en samlet daghøjskolepolitik i Aarhus, så det igen kan blive kultur- og social- og beskæftigelsesområdet, der sammen med skolerne fortsætter den videre udvikling af en indsats over for en bredt sammensat gruppe af unge. Der er stadig og især i disse tider en kæmpe opgave at tage fat på. Men hvis daghøjskolerne fortsat skal være med, kræver det handling nu.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Jonas fandt aldrig Nick den nat på havnen: - Der dør for mange. Vi bliver nødt til at overveje hegn

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Dagens corona-tal: Smitten spreder sig med stor hastighed, men der er også en god nyhed

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Alarm 112

I røg og damp: Kontorer hos Billigblomst fik hjælp af brandvæsenet

AGF

AGF skal møde norsk mesterhold og svensk modstand på træningslejr

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Debat

Dansk Erhverv er klar: Lad os sammen gå nye og grønne veje

Aarhus

10 millioner for nyt letbanestop til badegæster og skovture: Politikerne er positive, men fagfolk er ikke om bord

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Erhverv

Med millionopbakning er ny århusiansk hjælpe-app endelig i luften: - Vi skal være Europas største

Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Alarm 112

Videodagbøger kredser om masseskyderier selv om plan var droppet

Annonce