Annonce
Aarhus

På Mols vælger borgmesteren selv de indhegnede områder i Mols Bjerge fra

Lågen er åben, og man må godt gå ind, hvis man tør. På Mols "passes" flere og flere arealer af løsgående heste og kvæg. Foto: Jens Thaysen
I Aarhus inddrages borgerne i beslutningsprocessen omkring, hvordan vi bruger naturen. På Mols mener Syddjurs-borgmester Ole Bollesen, at den grundlæggende snak mangler.

MOLS BJERGE: Den såkaldte "rewilding", hvor store græssende dyr passer sig selv og naturen, medfører øget biodiversitet, men der er en pris at betale. På Mols bliver der nemlig færre og færre arealer, hvor man kan færdes uden at støde på heste eller kvæg.

Det er store arealer, der er hegnet ind, hvad nu, hvis man er bange for heste?

- Det er ikke uproblematisk at gå ind til vilde køer. Jeg kan sagtens forstå, hvis folk ikke tør gå gennem de områder. Jeg skrev et læserbrev for en del år siden, hvor jeg gjorde opmærksom på problemet. De lokale landmænd svarede dengang, at man skal tænke sig grundigt om, når man går ind til kvæg, siger Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs Kommune.

Han bor selv lige midt i Nationalparken.

- Jeg er nødt til at sige, at jeg selv går uden om indhegningerne, siger han.

Annonce
Jeg er nødt til at sige, at jeg selv går uden om indhegningerne

Ole Bollesen (S), borgmester Syddjurs Kommune

Hvordan bruger vi området?

I Aarhus har byrådet i forbindelse med en mulig omlægning af Marselisborgskovene til urørt skov, haft en omfattende borgerindragelse. Der har været afholdt workshop med forskellige interessenter, og møder i skoven for også at indrage almindelige skovgæster. Undersøgelsen viser, at mange ser indhegninger med store dyr som en udfordring med negative konsekvenser for friluftslivet.

- Det (borgerindragelse, red) er en god idé. Her i Syddjurs mangler vi måske at have en grundlæggende snak mellem brugerne, borgerne og dem, der står bag udsættelsen af kvæg og heste, siger Ole Bollesen.

Naturbørnehaven Mols Bjerge føler sig fortrængt fra de områder, de plejer at færdes på i foråret. Hvad siger du til det?

- Man må lære at tage hensyn til hinanden. Min bøn er, at der bliver en større dialog omkring, hvordan vi bruger området, det må være løsningen for børnehaven, siger borgmesteren.

Er det noget, du vil tage initiativ til?

- Jeg mener allerede, der er plads til begge dele (kvæg og mennesker, red), men det kræver noget koordination. Det kan godt være udvalget for Natur, Teknik og Miljø skal tage initiativ til det. Jeg vil også tale med Nationalparken om, at vi sammen skal opfordre til øget dialog, siger han.

Der går kvæg på store dele (de mørkegrønne områder) af de offentlige arealer i Mols Bjerge. De skraverede områder er uden kvæg, de hvide områder er privatejede. Illustration: Tilgængelig Natur
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce