Annonce
Aarhus

På sporet af letbanen

To af Reims store attraktioner: Notre Dame Katedralen og letbanen, som turisterne elsker at fotografere sammen. Foto: JMQuinet/Reporters.

Aarhus er godt på vej til at få landets første letbane. Men hvad kan man forvente sig? Århus Stiftstidende er taget til franske Reims.

Det er ganske tydeligt, at der er ved at ske noget i Aarhus. Rundt omkring i byen graves der på livet løs, og ikke mindst på Randersvej og Kystvejen har indbyggerne kunnet se, høre og mærke arbejdet.

Trods mange passagerer er letbanen i Reims ikke særligt profitabel. Men i byen ser de banen mere som en service end som en forretning. Foto: Mads Anneberg.

Det er letbanen, der er den skyldige, men det er også letbanen, der om få år bliver gevinsten. Og er det så det hele værd? Århus Stiftstidende er taget til den franske by Reims, der med sine omtrent 200.000 indbyggere er næsten lige så stor som Aarhus. Her har man allerede været igennem den sure del, og letbanen har nu kørt rundt i byen siden 2011.

Aarhus Letbane

Aarhus Letbane bliver Danmarks første og skal stå færdig ved udgangen af 2016. Den får 51 stoppesteder fordelt på 110 kilometer skinner.

Letbanen kommer til at køre på den eksisterende strækning mellem Odder og Grenaa samt en ny strækning mellem Lystrup og Aarhus H via Skejby.

Første etape af Letbanen er budgetteret til at koste 2,4 milliarder kroner. Tre konsortier har afgivet bud på at anlægge letbanen - Alstom, OHL/Vossloh og Stader Pankow AG/Ansaldo STS. Det indbefatter blandt andet nedlægning af skinner og levering af mere end 20 togsæt.

Letbanen kommer til at ændre jeres by fuldstændigt, siger Alain Lescouet, som er borgmester i en kommune i udkanten af Reims og en af initiativtagerne til byens letbane. Foto: Mads Anneberg.

Alain Lescouet er borgmester i en kommune i udkanten af Reims. Han var med til at bane vejen for, at Reims' helt egen letbane kunne slå dørene op i 2011. Og selvom indbyggerne måske var lidt konservative i starten, er de blevet rigtig glade for letbanen, fortæller han. Derfor er han ikke sen til at vende tommelfingeren opad til den århusianske letbane.

Annonce
Letbanetogene i Reims snor sig gennem den gamle champagne-by. Som en hyldest til den sprudlende drik har togenes front form som et champagneglas uden stilk. Foto: Mads Anneberg.

»Det kommer til at ændre jeres by fuldstændig,« siger han.

Der kommer altid en letbane til

Første etape af letbanen i Aarhus skal stå færdig ved udgangen af 2016, og den bliver et af de mest mærkbare trafikprojekter i området i nyere tid. Letbanen bliver samtidig Danmarks første af slagsen, og det kan godt virke en smule angstprovokerende i en nation, som blandt andet har stiftet bekendtskab med IC4-tog.

Men ude i verden skyder letbanerne op i rekordfart. Ikke mindst i europæiske byer har den moderne sporvogn gjort sit indtog, men også fra Jerusalem til Sydney og snart Dubai og Rio.

Aalborg, Odense og København står sågar også i køen til letbanebutikken - dog med lidt længere udsigter til at blive ekspederet end Aarhus.

Og hvad er det så, der gør letbanen populær? De er ikke frygteligt hurtige, letbanetogene. Men de passer godt ind i de byfornyelser, der foregår rundt omkring i disse år med mindre biltrafik, flere grønne områder og bedre plads.

»Letbanen er med til at give liv og til at sætte en bymæssig stemning. På en anden måde end regionalbanen, der jo skærer alting midt over. Det giver noget dynamik, at man kan gå hen over sporene, og det gør banen meget mere integreret i byrummet,« siger Boris Brormand Jensen, som er lektor ved Arkitektskolen i Aarhus og blandt andet forsker i byudvikling.

Dernæst er de eldrevne letbaner også et led i den grønne omstilling, som er højt på dagsordenen i eksempelvis Aarhus. Og endelig er der en ganske velkendt fordel ved de skinnebårne køretøjer, påpeger Boris Brormand Jensen.

»Der er jo det med S-tog og letbaner, at de kører hele tiden. Man behøver ingen tidsplan, som man gør med busser. Der kommer altid en sporvogn og en pige til, som man siger.«

Annonce

Flere med offentlig transport

Alain Lescouet hævder, at ingen turister tager fra Reims uden et billede af både den berømte Notre Dame-katedral og letbanen. Og selv om letbanen ikke helt kan hamle op med den gamle katedral, er den trods alt mere fotogen end så mange andre transportmidler. Hvert tog har sin egen farve, og fordi byen er »hovedstad« i Champagne-distriktet, har togenes front fået form som toppen af et champagneglas.

Designet er tydeligvis noget, der begejstrer borgmesteren, som samtidig er viceborgmester i det samlede Reims-område og næstformand for letbaneselskabet. Han hæfter sig samtidig også ved det lidt mere praktiske. At mellem 15 og 20 procent flere er begyndt at bruge den offentlige transport i byen, siden banen åbnede.

Og det er en stigning, man gerne vil have fingrene i på Aarhus Rådhus. I en kommunal rapport fra 2012 blev det anslået, at mindre end 10 procent af rejserne i Aarhus bliver foretaget med offentlig transport. Et kedeligt tal, når der sammenlignes med byer som København, Freiburg og ikke mindst Zürich, hvor det er over en tredjedel. Det mest benyttede transportmiddel i Aarhus er bilen, som tegner sig for omtrent halvdelen af turene fra A til B.

Den høje rate af biltrafik har gjort sit til, at Aarhus i øjeblikket oplever store problemer med fremkommeligheden. Ikke mindst langs havnen, hvor de små 20.000 bilister samlet spilder timer og atter timer i kø hver eneste dag.

Letbanen skal mindske antallet af biler i midtbyen. Og det er bestemt ikke urealistisk, hvis man skal tro Alain Lescouet. I Reims er antallet af biler holdt op med at stige, og folk lader i højere grad bilen stå, når de skal ind til byen på arbejde eller på indkøb.

Også i Aarhus vil letbanen i sig selv gøre, at 15 procent flere bruger den kollektive transport, anslår rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S). Ikke mindst på grund af den bedre komfort og bredere appel.

»Der er masser af herrer med jakkesæt i Københavns metro. Og det er dem, du ikke ser så rasende mange af i vores gule busser,« siger han.

Annonce

»Vi kan ikke tale om profit«

Letbanen har dog en ulempe i prisskiltet. I efteråret kritiserede Produktivitetskommissionen, at letbanens billigere alternativer ofte forbliver ubelyste. For hvis man kigger på de samfundsøkonomiske gevinster, er letbanen en dårlig forretning. Den er simpelthen dyrere at anlægge, end den kan tjene ind gennem billetpriser og afledte effekter.

I Reims afviser Alain Lescouet da også at tale om letbanen som profitabel eller ej.

»Vi kan ikke tale om profit. Det er en service. Vi har offentlig transport, fordi det er nødvendigt. Fordi det giver folk muligheden for at komme rundt,« siger han.

Letbanen er med andre ord en politisk beslutning og ikke som sådan en investering. Til gengæld har den spillet en bærende rolle i den byfornyelse, som har fundet sted i Reims.

En omfattende omlægning, som man mærker allerede, når man træder ud af banegården. Hvor de besøgende tidligere blev mødt af en firesporet vej, mødes de nu af en brostensbelagt plads med en lille park for enden.

Vejen er flyttet sydpå - og så kan de, der gerne vil ind i Reims centrum ellers værsgo at tage letbanen.

Annonce

For borgernes skyld?

Siden letbanen kom på tale i Reims i 2004 har Alain Lescouet arbejdet sammen med alt fra socialister til konservative i de nu 16 kommuner, der er med i projektet. Der har været en bred enighed blandt politikerne om, at projektet var det bedste for borgerne. At det var visionært.

I den skånske universitetsby Lund er man næsten lige så langt med at anlægge letbanen som i Aarhus. Men en rundspørge foretaget for Sydsvenska Dagbladet i efteråret viste, at den folkelige opbakning er for nedadgående. Således var kun 48 procent af indbyggerne positive eller meget positive over for letbanen, mens tallet i 2012 var 55 procent.

I den tyske by Aachen stemte befolkningen endda nej til en letbane sidste år. En idé som ellers allerede havde gået sin sejrsgang gennem byrådet, hvor 90 procent stemte for.

Og så er vi tilbage i Aarhus. Her har indbyggerne ikke haft vetoret. Så er letbanen politikernes eller borgernes projekt? Spørger man Kristian Würtz er svaret klart.

»Letbanen skal understøtte en østjysk storbyregion. Og det er i den grad til gavn for borgerne og vores virksomheder, at Østjylland kommer til at hænge bedre sammen. I øvrigt oplever jeg ikke andet, end at der er opbakning til letbaneprojektet fra borgerne.«

Århus Stiftstidende var inviteret til Frankrig af den franske togproducent Alstom. Virksomheden indgår i ét af tre prækvalificerede konsortier, der er i spil til at levere togsæt til letbanen i Aarhus.

Nedenfor kan du se links til film fra den første og den sidste sporvognstur i Aarhus samt en video om den kommende letbane i Aarhus.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Billund Lufthavn har forslag, der kan gøre det lettere for rejsende at komme til Aarhus: Derfor siger borgmesteren nej tak

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Køreplanen er klar: Letbanen skruer op for trafikken

Aarhus For abonnenter

Ambulancer i Aarhus er under pres: Der mangler jævnligt så meget mandskab, at det forlænger ventetiden på hjælp

Aarhus

Region Midtjylland lukker en række teststeder: Her kan du stadig blive testet for corona

Aarhus For abonnenter

Fra Napoleons generaler til Jægergårdsgade: På Klassisk 65 er de danmarksmestre i at sable champagne

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Kultur

En læser undrer sig: Hvorfor dropper Friheden ikke musikere, som Tivoli i København aflyser af frygt for slåskampe?

Aarhus For abonnenter

Moesgaard Museum beskyldes for at skæmme naturperle: - Det er jo ren Klondike med udsigtstårn og campingvogn

Debat

Vores by bliver fattig uden almene boliger: Der er plads til flere

Debat

Når ældre mænd kræver, at kvinder tier: Personligt siger jeg tusind tak til dem, der klager over striptease

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Alarm 112

Tidligere ansat i politiet tiltalt for hacking og børneporno: Skaffede sig ulovlig adgang til 140 kollegers mobiltelefoner

AGF For abonnenter

Stiften har været AGF-karaktererne igennem: Her er årets spiller, forårets profil og sæsonens bedste kamp i den rædderlige sæson

Alarm 112

To personer løb over for rødt for at nå bus: Begge blev kørt ned og sendt på skadestuen

Annonce