Annonce
Aarhus

På svampejagt i Aarhus: Pas på hvad du sætter tænderne i

Grønfluesvamp er dødlig giftig. Foto: Jens Thaysen
Skoven bugner af svampe, men man skal vide, hvad man putter i kurven, hvis man vil være på den sikre side.

AARHUS: Man skal faktisk glæde sig over den mudrede skovbund og regntøjet, hvis man er ude på svampejagt. Et godt svampeår er nemlig vådt.

- Jeg tror, det bliver et usædvanlig godt svampeår, siger biolog og naturvejleder Torben Gang Rasmussen.

Med sig i skoven har han en gruppe seminareistuderende fra VIA University College. De skal lære at undervise i madkundskab.

På bordet ved Ørnereden ligger godt 25 forskellige svampearter. Langt de fleste er værdiløse, hvilket betyder de kan spises, men smager ikke godt eller har en utiltalende struktur.

Et par stykker er de rene delikatesser; Kantareller, der med deres æggeblommegule farve, nedløbende lameller og svage duft af abrikos, ikke alene er den let at genkende, men også en fantastisk spisesvamp.

Annonce

De skal plukke svampene, kikke på dem, tale om dem og læse om dem i en svampebog. Og så skal de købe nogle bakker med champignon og bruge dem i skolekøkkenet

Torben Gang Rasmussen.

I skolekøkkenet

Og så er der de giftige.

- En enkelt svamp er nok. Den er dødelig giftig, siger Torben Gang Rasmussen.

Han holder en grøn fluesvamp frem for de studerende.

Den har en olivengrøn farve, der bliver lysere mod kanten. Når svampen er tør, er den silkeskinnende. Den har hvide lameller, en ring rundt om stokken, og nederst sidder der en løgformet knold med den "sok" omkring.

- Man skal være helt sikker på, man ved, hvad det er, man spiser, fortæller han.

Der forekommer dødsfald. Fluesvampen minder om den asiatiske posesvamp.

Hvad skal de fremtidige skolelærere gøre for ikke at forgifte børnene?

- De skal plukke svampene, kikke på dem, tale om dem og læse om dem i en svampebog. Og så skal de købe nogle bakker med champignon og bruge dem i skolekøkkenet, siger Torben Gang Rasmussen.

De kommende lærere er enige.

- Det er sjovt, der er så mange forskellige svampe. Hvis jeg skulle spise nogle, jeg selv har fundet, skulle det være kantareller. Men jeg ville aldrig bruge dem i skolekøkkenet sammen med eleverne, siger Lærke Sørensen.

På svampekursus

Ikke desto mindre er der massere af århusianere, der spiser lystigt løs af de svampe, skovene omkring Aarhus netop nu bugner med.

Hvad med rørsvampe, er det ikke noget med, de ikke kan være giftige?

- Det kan man ikke regne med. Djævlerørhatten er fundet ved Thorsmølle igen i år, siger Torben Gang Rasmussen.

Hvordan kommer man så igang med at plukke og spise svampe?

- Der er en Facebook gruppe "Svampeliv", hvor man kan uploade billeder af de svampe, man har samlet, og få hjælp til at identificere dem. Man kan også kigge i en svampebog eller spørge en som mig, siger Torben Gang Rasmussen.

Fra 19. september afholder han et svampekursus over seks aftener, hvor man kan lære lidt om svampenes forunderlige verden. Se mere her torbengang.dk.

Gode råd om svampe

  • Anvend kun de arter, du med sikkerhed kender, og lær dem udenad. Er man det mindste i tvivl, kasser svampen.
  • Saml kun unge, friske svampe.
  • Rens svampen straks den er samlet op.
  • Kontroller svampene igen, inden de kommes i maden.
  • Svamperetter må ikke gemmes mere end en dag i køleskabet.
  • Tro ikke på gamle husråd. Der findes ingen regler, der klart adskiller giftige og ikke giftige svampe.
  • Undgå championer, der gulner ved berøring. De kan indeholde tungmetaller.
  • Spis ikke svampe, der er samlet tæt ved trafikerende veje eller fabrikker.
  • Vær forsigtig med "nye" arter på menuen. Nogle mennesker kan være overfølsomme overfor ellers anerkendte spisesvampe.
  • Flere svampe er giftige i rå tilstand, men kan spises tilberedte.
  • Har man spist en giftig svamp, kan man ringe til giftlinjen på 82121212. De anbefaler, man tager et billede af svampen, inde man spiser den, så de lettere kan identificere den.
Grønfluesvamp kan se sådan her ud, når den er ung. Foto: Jens Thaysen
Når den er lidt ældre, ser den grønnefluesvamp sådan ud. Foto: Jens Thaysen
Grønfluesvamp med hvide lameller og en ring omkring stokken. Foto: Jens Thaysen
Kantarellen er let at kende, så det er en god "begynder-svamp". Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce