Annonce
Aarhus

På toppen af AARhus: 9 ud af 10 lejligheder er allerede solgt

Den lille mand og det store hus. Byudvikler Rune Kilden næsten på toppen af sit AARhus-byggeri ved Bassin 7 på Aarhus Ø.Foto: Axel Schütt

Markant byggeri tegnet af Bjarke Ingels er nået helt til tops på Aarhus Ø. Snart er der rejsegilde og mulighed for en tur til toppen af bygningen, der rummer flere end 250 boliger. Selv om der er et års tid til indflytning, er ni ud af 10 lejligheder allerede solgt. Den dyreste med en prislap på 25 mio. kr. er stadig tilbage.

AARHUS: Byggekranerne er nået 70 meter op og helt til tops på det store boligprojekt, AARhus, på Aarhus Ø, der er tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels.

Byggeriet af den usædvanlige boligkarré, der trapper helt ned på midten, er nu så langt, at det er tid til rejsegilde. Og der bliver der mulighed for en tur med elevatoren helt til tops for at nyde udsigten i alle retninger.

12. april kl. 15 er der rejsegilde på byggepladsen på Irma Pedersens Gade, og efter talerne kører elevatoren i pendulfart med interesserede.

Avisen tog turen forleden. Nær toppen af den høje spids kiggede vi fra terrassen ned på resten af Aarhus Ø, ind over byen, ud over vandet og ud mod havnen.

Det er imponerende at se det hele heroppefra, hvor Bestseller ved Nørreport næsten syner så lille, som var den bygget i Lego.

Annonce
Den specielle karrés facon tegner sig nu tydeligt. Fra begge sider trapper den helt ned på midten. Det giver mulighed for masser af terrasser, lys i gården og sol gennem de sydvendte vinduer i bygningens nordside.Foto: Axel Schütt

AARhus


  • Boligprojektet AARhus på Aarhus Ø rummer 255 boliger i meget varierende størrelser - fra 2-værelses til 2,5 mio. kr. til en kæmpe lejlighed i flere plan og med en mega terrasse til 25 mio. kr.
  • AARhus er tegnet af Bjarke Ingels og hans firma, BIG. Bag projektet står Kilden & Hindby sammen med Michael Mortensen fra Casa i Horsens. Entreprenør er M.T. Højgaard.
  • Efter planen skulle byggeriet have været færdigt til jul, men det er blevet forsinket og ventes nu klar til indflytning i første halvår af 2019.
  • Der er rejsegilde på byggeriet 12. april kl. 15, hvor interesserede også får mulighed for at komme op på toppen og nyde udsigten.

Forsinket indflytning

De 255 lejligheder i AARhus skulle efter planen have været klar til indflytning til jul.

- Det når vi ikke. Især fordi vejret har drillet os en del, siger byudvikler Rune Kilden, der sammen med Michael Mortensen fra Casa i Horsens står bag projektet.

Han tør endnu ikke love boligkøberne en præcis indflytningsdato.

- Det bliver på et tidspunkt mellem nytår og sommer 2019, siger han, mens vi bevæger os rundt på byggepladsen.

AARhus er et studie i nedtrapning.Foto: Axel Schütt

Tæt på udsolgt

Interessen for at komme til at bo i Bjarke Ingels-byggeriet har været meget stor lige siden de første gravemaskiner gik i jorden her yderst langs kanten af Bassin 7.

Til dato er der solgt boliger i AARhus for 1,2 mia kr. Og der er stadig ikke helt udsolgt.

- Vi har 28 lejligheder tilbage. Langt de fleste er 2-værelses til priser mellem 2,5 og 2,9 mio. kr. Derudover er der fire større terrasselejligheder i den dyrere ende - til priser mellem otte og 12 mio. kr. tilbage, fortæller Rune Kilden.

Endelig har der endnu ikke meldt sig en køber til toppen af kransekagen: En lejlighed på 17 etage på 177 kvadratmeter og med 200 kvadratmeter terrasse og eget orangeri helt på toppen. Pris: 25 mio. kr.

Til dato er 19 mio. kr. rekorden for en lejlighed i AARhus.

Et af de små indbyggede aktivitetshuse i dobbelt højde, der omkranser det meste af AARhus. Bagest er badeværelset ved at blive forberedt. Der er mulighed for at lægge et dæk ind, så huset bliver i to plan. Foto: Axel Schütt

Nedtrapning giver lys

Vel nede igen - og ude i gårdrummet - forstår man, at idéen med at trappe bygningen helt ned fra begge sider ikke kun er, at det åbner for terrasser på alle etager. Det giver også meget mere lys inde i gården og mulighed for som en del af gårdrummet at gå ud at sætte sig på en bænk og kigge ud over vandet i Bassin 7.

Endelig betyder den terrasserede facon, at mange af boligerne på karréens nordside også får meget lys ind ad de sydvendte vinduer.

AARhus hviler på tre parkeringsdæk. Et under og to over jorden. De to over jorden er for en stor del omkranset af små, indbyggede aktivitetshuse. Dem er der omkring 50 af. Små huse i dobbelt højde og med mulighed for at indskyde et ekstra dæk.

Derudover er der omkring 20 fritliggende aktivitetshuse, der som badehuse bliver placeret omkring bygningen. Kravet til dem, der køber et af de fritliggende, er, at der skal afholdes mindst 10 offentlige arrangementer i huset om året.

Kirken på Aarhus Ø

- Domkirken har købt to aktivitetshuse, som den nu er ved at finde ud af, hvordan den præcis vil bruge. Og Scandic - som jo skal drive det kommende hotel- og kongrescenter længere inde mod Bernhardt Jensens Boulevard, har købt to. Meningen er, at det ene skal bruges til overnatning - så man kan bestille overnatning i aktivitetshuset. Det andet skal bruges som mødelokale, fortæller Rune Kilden.

Af de i alt omkring 70 aktivitetshuse er langt de flest solgt. Der er kun fem-seks stykker tilbage.

I bunden af AARhus er der også blevet plads til et fælleshus med køkken for beboerne.

- Vi har lavet det som en andelsforening. Foreløbig har omkring 50 familier købt andele. Vi skulle gerne op på 100, siger Rune Kilden, inden vi bevæger os mod en mindre bygning, der er ved at blive opført lige ved siden af AARhus.

Her kommer der et lille stræde mellem teaterbygningen og AARhus. Begge bygninger får små indbyggede aktivitetshuse mod strædet. Foto: Axel Schütt

Teater og restaurant

Det en selvstændig teaterbygning, der indgår som en del af AARhus-projektet. Her er betonelementerne ved at blive rejst. Bygningen bliver hjemsted for teateret Gruppe 38, der får blandt andet administration, værksteder og en sal med scene her på kanten af Bassin 7.

Derudover kommer bygningen også til at rumme en 500 kvadratmeter stor restaurant.

- Vi skal nu til at finde ud af, hvem der skal drive den, siger Rune Kilden.

Næste step: Boliger og hotel

På den anden side af teaterbygningen er der i dag oplagsplads til byggepladsen, men snart er det område også forvandlet til en byggeplads. Her går arbejdet med at bygge to lavere karréer og et tårn i gang formentlig i løbet af sommeren.

Samlet løber det projekt op i 300-400 boliger, hvoraf omkring 90 bliver almene boliger, som Boligkontoret Aarhus skal opføre. Det er Bjarke Ingels - BIG - og det århusianske arkitektfirma Sleth, der har tegnet det projekt.

Det bliver ud for boligerne her, at havnebadet kommer til at ligge, når det efter planen er bugseret på plads og åbner 1. juni i år.

På den sidste byggegrund langs Bassin 7 - helt op imod Bernhardt Jensens Boulevard - starter indenfor det kommende års tid byggeriet af endnu et projekt tegnet af Bjarke Ingels: Et hotel med små 500 værelser og konferencefaciliteter til 2.000 gæster. Det skal drives af Scandic-kæden, og bag projektet står Rune Kilden og Bestseller-ejer Anders Holch Poulsen.

Efter planen skal hotel og kongrescenter står klar til at modtage de første gæster i 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce