Annonce
Aarhus

På tur med kørelærer: Letbanen skaber vejfælder

Kørelærer og Formand for Aarhus Kørerlærerforening, Marianne Heimdal, er spændt på hvordan trafikken kommer til at glide i de lyskryds, som er berørt af letbanen. Hun undrer sig over, at man flere steder mangler lys på bagkanten i flere vejkryds, som bilister der holder inde i krydset kan orientere sig efter. Foto: Flemming Krogh

Trafikanterne i byen bliver ekstra udfordret, når den nye letbane kommer til at skære sig igennem byens lyskryds. Stiften tog på tur med kørelærer Marianne Heimdal, som gav tips til, hvordan man kommer sikkert igennem lyskrydsene.

AARHUS: Lad os slå det fast med det samme. Kørelærer og formand for Aarhus Kørerlærerforening, Marianne Heimdal, er ikke begejstret for byens nye letbane.

- Letbanen i Aarhus er blanding af en bus og et tog. En nymodens sporvogn, som fylder en masse af pladsen i byen og som kan skabe usikkerhed i mange af de lyskryds, hvor biler skal passere sporene. Jeg havde foretrukket en løsning som metroen i København, der er gravet ned under jorden. På den måde fylder den ikke i bybilledet, hvor der også skal være plads til biler og cykler, og desuden er løsningen i København mere trafiksikker, siger den århusianske kørelærer.

Hun er en rutineret bilist, som dagligt kører rundt med sine elever i byens gader. Hun har indvilliget i at tage avisens udsendte med på en køretur, hvor vi skal passere de vejkryds, der især er blevet berørt af letbanesporene.

Annonce
I krydset ved Strandvejen/Nørreport kan man risikere at 'blive hængende', når man skal dreje.

Langs letbanen hen imod krydset, hvor vi drejer fra Kystvejen, der fører op mod Randersvej, glider trafikken fint. Men da vi skal svinge til venstre i krydset, opstår en vis usikkerhed.

- Prøv at se bilen, der kommer i modsat retning. Den er fanget i krydset og holder meget tæt ved sporene. Det er heldigt, letbanen ikke lige kommer forbi nu, lyder det fra kørelæren.

Nemt midt på dagen

Efter få minutters venten får bilen i krydset plads til at køre ligeud, samtidig kan Marianne Heimdal svinge til venstre i krydset. Det går ganske smidigt.

- Vi er heldige med, at der ikke er meget trafik på det her tidspunkt (klokken 12.30 på en hverdag, red.). Så kunne vi nemt have været fanget her i krydset, hvis der ikke havde været plads til at køre op ad Nørrebrogade. Jeg plejer at advare mine elever om ikke at køre ind i et kryds, når det skifter til gult. Men med letbanesporene skal man være endnu mere agtpågivende. Bliver man ramt at letbanen, når man er fanget i krydset, kan det være fatalt, da det er et tungt transportmiddel med en lang bremselængde.

At man nemt kan blive fanget midt i et kryds, oplever vi kort efter, da Marianne Heimdal vil svinge til venstre, væk fra Nørrebrogade, for at dreje ned at Ringgaden. Her er lang kø med mindst ti biler foran os.

- Det er håbløst. Køen vokser, og det hænger sammen med, at biler der kører ud i krydset er usikre på, hvornår de kan dreje. Det kan også være svært at se den grønne venstresvingspil, når man holder forrest, som vi gør nu. Og når den forreste bil tøver inde i selve krydset, giver det utilfredse trafikanter bagved, som ikke kan nå at komme igennem krydset. De ender med at blive hængene i krydset, endda ofte på letbanesporene, forklarer Marianne Heimdal.

Pas på gult

Sidste stop på turen er krydset på Stjernepladsen. Vi nærmer os ad Langelandsgade og har planlagt at svinge til venstre op ad Randersvej. Her har man helt fjernet venstresvingsbanen, og derfor holder vi os i ligeud-sporet, indtil vi kommer ind i krydset for at svinge til venstre.

Da det bliver grønt lys, kommer vi nemt ind i krydset, hvor der kun er et par biler foran os.

- Men læg nu mærke til ham, der kommer fra modsatte side: Han skal dreje til højre - samme vej som os, men det vil bilerne foran os ikke vente på. Heldigt der ikke var flere biler efter ham, for så havde dem foran os ikke kunnet køre, og så havde vi måske været fanget her midt i krydset, siger Marianne Heimdal.

Den korte køretur nærmer sig sin afslutning. Selvom Marianne Heimdal kun har taget avisens udsendt med på en kort tur langs letbanen, og endda på et tidspunkt hvor få trafikanter er ud at køre, er det svært at komme frem flere steder. Og et par situationer, der kunne have udviklet sig uheldigt, har vi også oplevet. Ingen tvivl om, at trafikanterne i fremtiden skal være ekstra påpasselige.

- Især de gule lys, skal man respektere. Det kan være fatalt at køre sent ind i et kryds, hvis man bliver fanget og ender med at holde på letbanes spor, advarer Marianne Heimdal, inden hun forsvinder i sin bil, for at give køretimer til flere af sine elever i den trafikerede bymidte.

På lørdag bliver det alvor, når letbanen åbner. Så bliver det rigtigt spændende at se, hvordan trafikken kommer til at glide i midtbyen.

Ruten som Stiften kørte med kørelærer Marianne Heimdal.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce