Annonce
Udland

Pårørende øjner endelige svar om indonesisk Boeing-ulykke

Lindsey Wasson/Reuters
189 blev dræbt, da et Boeing-fly sidste år forulykkede i Indonesien. Onsdag får pårørende måske nye svar.

For knap et år siden mistede 189 personer livet, da et Boeing 737 MAX 8-fly forulykkede kort efter afgang i Indonesien.

Onsdag kan de mange ofres pårørende se frem til måske at få nye svar om, hvad der skete i forbindelse med styrtet. I hvert fald får de her lov til at læse den endelige rapport om ulykken.

Det oplyser Anggo Anurogo, der er pressechef ved Indonesiens transportsikkerhedsudvalg, mandag.

Det fremgår ikke, hvornår rapporten bliver tilgængelig for offentligheden.

Ulykken i Indonesien skete den 29. oktober 2018 med et Boeing MAX 737 8-fly fra det indonesiske luftfartsselskab Lion Air.

Den samme flytype fra Boeing var involveret i en anden omfattende ulykke under et halvt år senere. Her mistede 157 personer livet, da et fly fra Ethiopian Airlines styrtede i Etiopien den 10. marts.

Det fik en lang række lande til at indstille flyvninger med flytypen.

Efterfølgende har flyenes MCAS-funktion været udpeget som synder.

MCAS er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift. Systemet er dog nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

I sidste uge forlød det, at en pilot ansat hos Boeing muligvis allerede i 2016 kan have opdaget fejl i softwaresystemet.

Ifølge dokumenterne skal piloten have sagt, at softwaresystemet "løb løbsk", da han afprøvede det nye system i en flysimulator. Det skriver avisen New York Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Boeing videregav dokumenterne til den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, torsdag aften.

- FAA finder indholdet i dokumentet bekymrende, skrev FAA på Twitter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce