Annonce
Danmark

Pårørende til psykisk syge lades i stikken

Pårørende til psykisk syge bliver ikke inddraget i behandlingsforløbene eller får tilstrækkelig information, som fagkundskaben og Psykiatriplan 1 ellers foreskriver. Det kan blandt andre Tina Ræbild og hendes 21-årige paronid skizofrene datter, Camilla Andersen, tale med om. Foto: Peter Leth-Larsen

En psykisk syg bliver nemmere rask, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen, viser forskning. Det står i regeringens psykiatriplan fra 2014, men nu tegner en anden virkelighed sig, viser ny undersøgelse fra foreningen Bedre Psykiatri.

Undersøgelse: Pårørende til psykisk syge inddrages kun i ringe grad i behandlingsforløbene - trods klare faglige og politiske målsætninger om det modsatte.

Det viser en undersøgelse fra landsforeningen Bedre Psykiatri. En undersøgelse, som omfatter 1100 pårørende til psykisk syge patienter.

- Det er stærkt bekymrende i forhold til det, der gives til kende i den nuværende psykiatriplan og forarbejdet op til den, siger foreningens generalsekretær, Thorstein Theilgaard.

Dermed henviser han til konklusionen i en rapport fra regeringens psykiatriudvalg i 2014: "Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der kan give uvurderlig hjælp (...) Forskning dokumenterer, at de pårørende er værdifulde samarbejdspartnere, og at information og støtte til familien kan forbedre forløbet af den psykiatriske lidelse".

Det slog igennem, da landets første psykiatriplan blev vedtaget året efter: "Kapacitetsudbygningen og kompetenceudvikling af personalet skal bidrage til en mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, herunder fokus på børn som pårørende".

Men sådan er det langtfra gået, viser undersøgelsen.

Annonce

Pårørende udelukket

En undersøgelse, som Bedre Psykiatri har gennemført, viser at:To ud af tre pårørende til psykisk syge oplever, at de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i behandlingen.

Tre ud af fire får ikke tilstrækkelig information om, hvordan de kan hjælpe .

To ud af tre oplever, at deres erfaringer og viden ikke bliver efterspurgt af behandlerne.

11 procent oplever, at deres erfaringer og viden er direkte uønsket.

- Det er trist og stærkt bekymrende, at pårørende til psykisk syge informeres og inddrages i så ringe omgang, mener generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard. Foto: Bedre Psykiatri

Ikke nået et skridt videre

Op til 75 procent af de pårørende har oplevelsen af, at de ikke bliver inddraget i behandlingsforløbet af deres nærmeste, at de ikke bliver informeret om sygdommen og om, hvordan de kan hjælpe den syge, og at deres kendskab til den sygdomsramte ikke bliver efterspurgt af behandlerne.

- Noget af det mest veldokumenterede er den store betydning af de pårørende som ressource for behandlingen og den syges muligheder for at blive rask igen. I Psykiatriplan 1 var der derfor så meget fokus netop på dette. Men vi er groft sagt ikke nået et skridt videre, siger Thorstein Theilgaard.

Stressmæssig tsunami

Han peger også på, at mennesker, hvis nærmeste rammes af psykisk sygdom, selv udsættes for "en stressmæssig tsunami," som han udtrykker det.

- Jeg var godt klar over, at vi ikke var i mål, men at situationen er så mistrøstig, er alligevel overraskende. Det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor det har været så svært at sætte på skinner, siger Thorstein Theilgaard.

Psykiatri af i forgårs

Han mener, at situationen har sin rod i dels ressourcepresset i psykiatrien, dels i kulturen i psykiatrien.

- Der er mange kunder i biksen, men den voldsomme stigningstakt, vi har oplevet, har ikke tilsvarende sat det psykiatriske område forrest i køen, når der er blevet uddelt midler og personale-ressourcer.

- Dertil kommer måske rester af årtiers behandlingskultur, hvor det gængse har været, at de syge har skullet sikres fred og ro for familien. 11 procent har oplevelsen af, at personalet slet ikke ønsker deres (de pårørendes, red.) inddragelse. Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det er psykiatri af i forgårs, siger Thorstein Theilgaard.

Bør med i den nye psykiatriplan

Situationen er alvorlig, erkender formanden for Danske Regioners psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S):

- Undersøgelsen viser, at der er ret god plads til forbedringer. Vi kan sætte ind med bedre uddannelse af personalet, ligesom man kan uddanne pårørende til at tackle situationen og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra mennesker, der tidligere har stået i situationen som pårørende. Det er oplagt at bruge den kommende psykiatriplan til at sikre ressourcer og forstærket opmærksomhed på problemet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Det har ikke været muligt at få sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i tale i forbindelse med denne artikel. I en e-mail til redaktionen tilkendegiver hun dog, at regioner og kommuner løbende skal blive bedre til at leve op til ansvaret.

"Samtidig kommer vi i den handlingsplan for psykiatrien, som vi kommer til at præsentere i løbet af efteråret, til at se nærmere på, hvordan vi kan skabe bedre forhold for pårørende til mennesker med psykiske lidelser," skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce