x
Annonce
Danmark

Pårørende til psykisk syge lades i stikken

Pårørende til psykisk syge bliver ikke inddraget i behandlingsforløbene eller får tilstrækkelig information, som fagkundskaben og Psykiatriplan 1 ellers foreskriver. Det kan blandt andre Tina Ræbild og hendes 21-årige paronid skizofrene datter, Camilla Andersen, tale med om. Foto: Peter Leth-Larsen

En psykisk syg bliver nemmere rask, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen, viser forskning. Det står i regeringens psykiatriplan fra 2014, men nu tegner en anden virkelighed sig, viser ny undersøgelse fra foreningen Bedre Psykiatri.

Undersøgelse: Pårørende til psykisk syge inddrages kun i ringe grad i behandlingsforløbene - trods klare faglige og politiske målsætninger om det modsatte.

Det viser en undersøgelse fra landsforeningen Bedre Psykiatri. En undersøgelse, som omfatter 1100 pårørende til psykisk syge patienter.

- Det er stærkt bekymrende i forhold til det, der gives til kende i den nuværende psykiatriplan og forarbejdet op til den, siger foreningens generalsekretær, Thorstein Theilgaard.

Dermed henviser han til konklusionen i en rapport fra regeringens psykiatriudvalg i 2014: "Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der kan give uvurderlig hjælp (...) Forskning dokumenterer, at de pårørende er værdifulde samarbejdspartnere, og at information og støtte til familien kan forbedre forløbet af den psykiatriske lidelse".

Det slog igennem, da landets første psykiatriplan blev vedtaget året efter: "Kapacitetsudbygningen og kompetenceudvikling af personalet skal bidrage til en mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, herunder fokus på børn som pårørende".

Men sådan er det langtfra gået, viser undersøgelsen.

Annonce

Pårørende udelukket

En undersøgelse, som Bedre Psykiatri har gennemført, viser at:To ud af tre pårørende til psykisk syge oplever, at de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i behandlingen.

Tre ud af fire får ikke tilstrækkelig information om, hvordan de kan hjælpe .

To ud af tre oplever, at deres erfaringer og viden ikke bliver efterspurgt af behandlerne.

11 procent oplever, at deres erfaringer og viden er direkte uønsket.

- Det er trist og stærkt bekymrende, at pårørende til psykisk syge informeres og inddrages i så ringe omgang, mener generalsekretær i Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard. Foto: Bedre Psykiatri

Ikke nået et skridt videre

Op til 75 procent af de pårørende har oplevelsen af, at de ikke bliver inddraget i behandlingsforløbet af deres nærmeste, at de ikke bliver informeret om sygdommen og om, hvordan de kan hjælpe den syge, og at deres kendskab til den sygdomsramte ikke bliver efterspurgt af behandlerne.

- Noget af det mest veldokumenterede er den store betydning af de pårørende som ressource for behandlingen og den syges muligheder for at blive rask igen. I Psykiatriplan 1 var der derfor så meget fokus netop på dette. Men vi er groft sagt ikke nået et skridt videre, siger Thorstein Theilgaard.

Stressmæssig tsunami

Han peger også på, at mennesker, hvis nærmeste rammes af psykisk sygdom, selv udsættes for "en stressmæssig tsunami," som han udtrykker det.

- Jeg var godt klar over, at vi ikke var i mål, men at situationen er så mistrøstig, er alligevel overraskende. Det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor det har været så svært at sætte på skinner, siger Thorstein Theilgaard.

Psykiatri af i forgårs

Han mener, at situationen har sin rod i dels ressourcepresset i psykiatrien, dels i kulturen i psykiatrien.

- Der er mange kunder i biksen, men den voldsomme stigningstakt, vi har oplevet, har ikke tilsvarende sat det psykiatriske område forrest i køen, når der er blevet uddelt midler og personale-ressourcer.

- Dertil kommer måske rester af årtiers behandlingskultur, hvor det gængse har været, at de syge har skullet sikres fred og ro for familien. 11 procent har oplevelsen af, at personalet slet ikke ønsker deres (de pårørendes, red.) inddragelse. Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Det er psykiatri af i forgårs, siger Thorstein Theilgaard.

Bør med i den nye psykiatriplan

Situationen er alvorlig, erkender formanden for Danske Regioners psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen (S):

- Undersøgelsen viser, at der er ret god plads til forbedringer. Vi kan sætte ind med bedre uddannelse af personalet, ligesom man kan uddanne pårørende til at tackle situationen og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra mennesker, der tidligere har stået i situationen som pårørende. Det er oplagt at bruge den kommende psykiatriplan til at sikre ressourcer og forstærket opmærksomhed på problemet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Det har ikke været muligt at få sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i tale i forbindelse med denne artikel. I en e-mail til redaktionen tilkendegiver hun dog, at regioner og kommuner løbende skal blive bedre til at leve op til ansvaret.

"Samtidig kommer vi i den handlingsplan for psykiatrien, som vi kommer til at præsentere i løbet af efteråret, til at se nærmere på, hvordan vi kan skabe bedre forhold for pårørende til mennesker med psykiske lidelser," skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Støtteaktion eskalerer: Kæmpebeløb fordoblet på et døgn

Annonce