Annonce
Østjylland

Påsat brand vil koste kirken millioner - sådan bliver regningen betalt

Vor Frelser Kirke har netop været igennem en stor, indvendig renovering, der samlet løb op i ca. 12 mio. kr. Undervejs fik orgelet en subbas med 30 nye piber, de største af dem seks meter høje. I forvejen havde orgelet 40 stemmer, fordelt på ca. 2500 piper. Nu skal det hele formentlig skiftes ud. Her Henning Jensen, administrerende direktør hos Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri, med subbas-piberne. Firmaet byggede orgelet i 1975 og stod derfor også for den seneste udvidelse. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Kirken har sin egen forsikringsenhed, hvor præmien udregnes efter, hvor mange skader der har været - og heldigvis er der langt mellem så store sager som branden i Horsens.

Horsens: Den samlede danske folkekirke stiller solidarisk op, når regningen for arbejdet med at sætte Vor Frelsers Kirke i stand efter branden onsdag skal betales.

Det oplyser Susanne Bauer, sagsbehandler hos Folkekirkens Forsikringsenhed.

Efterhånden som det står klart, hvor skadet kirkens indre er med bl.a. et ødelagt orgel, kan enhver se, at arbejdet vil løbe op i et tocifret millionbeløb.

- Heldigvis er der langt mellem sager, hvor det drejer sig om så mange penge. Den typiske sag for os er indbrud i sognegårde eller på kirkegårde, siger Susanne Bauer.

Annonce

Skal bare løbe rundt

Folkekirken er selvforsikrende. Kirken har valgt en ordning, hvor menighedsrådene landet over betaler en præmie til Folkekirkens Forsikringsenhed, som administreres af Københavns og Helsingør stifter.

Den årlige præmie fastsættes efter, hvor mange skader der har været.

- Tingene skal bare løbe rundt, forklarer Susanne Bauer.

Eller som ordningen beskrives i et nyligt brev fra enheden:

"En eventuel mindreudgift ved færre skader vil komme de lokale kasser til gode ved opkrævning af bidraget for forsikringsudgifter. Tilsvarende gælder det, hvis skadesudgifterne overstiger det budgetterede beløb, at der i de følgende år opkræves et højere bidrag. Ordningen vil over årene hvile i sig selv."

Kan næppe holdes på nul

Brevet fra april fortæller også, at præmien for 2019 bliver nul kr. Det skyldes flere år med lave udgifter. En tendens, der også kan mærkes her i 2018, hvor præmien har været 44,8 mio. kr. - et beløb, der skal ses i lyset af, at der i et normalt år budgetteres med 77,3 mio. kr.

Regningen for istandsættelsen af Vor Frelsers Kirke vil tidligst slå igennem i 2020, hvor præmien næppe kan holdes på nul kr.

Alt sammen under forudsætning af, at branden er omfattet af selvforsikringen.

- Men det ser den nu umiddelbart ud til at være, siger Susanne Bauer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce