Annonce
Udland

Pakistansk domstol annullerer dødsdom til ekspræsident

Rizwan Tabassum/Ritzau Scanpix
Pervez Musharraf, der blev præsident efter et militærkup i 1999, har fået annulleret en dødsdom fra december.

En dødsdom til Pakistans tidligere præsident Pervez Musharraf er mandag blevet omstødt af retten i den pakistanske by Lahore.

Det oplyser Musharrafs forsvarsadvokat Azhar Saddige ifølge det tyske nyhedsbureau dpa og nyhedsbureauet Reuters.

Musharraf, der sikrede sig posten som pakistansk præsident efter et militærkup i 1999, blev i december idømt dødsstraf af en særlig domstol.

Retten i Lahore vurderer dog, at oprettelsen af den særlige domstol var forfatningsstrid og ulovlig. Det oplyser forsvarsadvokaten.

- Retten i Lahore har annulleret beslutningen om Pervez Musharrafs dom, siger forsvarsadvokaten mandag til Reuters.

Den 76-årige Musharraf blev 17. december sidste år dømt in absentia - det vil sige, at han ikke selv var til stede i retten.

Det skyldes, at han for øjeblikket bor i Dubai, hvor han er i eksil.

- Musharraf ønskede at afgive forklaring i sagen og var klar til at rejse til Pakistan, men han ønskede et vist niveau af sikkerhed, som ikke blev opfyldt, sagde Musharrafs advokat efter dommen.

Den særlige domstol fandt i december Musharraf skyldig i landsforræderi. Sagen mod ekspræsidenten havde verseret siden 2013.

Den tidligere general tog magten i 1999, da han væltede premierminister Nawaz Sharifs daværende regering. Han var præsident fra 2001 til 2008.

Musharraf var politisk moderat og provestlig. Han støttede USA's "krig mod terror" efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2001.

Dette blev stærkt kritiseret af religiøse partier i Pakistan og udløste islamistisk vold i Pakistan i en årrække. Han var selv udsat for tre islamistiske attentater i de ni år, han var ved magten.

Sagen mod ham gælder en periode i 2007, hvor Musharraf satte forfatningen ud af kraft og indførte undtagelsestilstand i flere uger. Nationalforsamlingen blev afsat. Det samme skete med dommerne.

Dommerne erklærede undtagelsestilstanden for ugyldig, da Musharraf forsøgte at forlænge sin tid som præsident.

Da Benazir Bhutto, den første kvindelige premierminister i et muslimsk land, blev dræbt i december 2007, blev modstanden mod Musharraf stærkere.

I august 2008 gik han af som præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce