Annonce
Indland

Pape om fejlagtig teledata: Det lyder voldsomt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10.000 sager skal gennemgås igen på grund af fejl i et it-system, der behandler teledata.

Fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke sige for meget om den graverende it-fejl i behandlingen af teledata, som politiet har kendt til i månedsvis, lige nu.

Han vil afvente, at en ny justitsminister beder om en redegørelse af sagen.

I mandags kom det frem, at politiet har opdaget en it-fejl, der kan have givet fejl i teleoplysninger brugt i retssager gennem syv år.

- Jeg går ud fra, at en ny justitsminister som det første vil bede om en redegørelse, så vi andre kan få den. Jeg kan ikke bede om noget nu, siger Pape.

Han er fungerende justitsminister, mens S-formand Mette Frederiksen forsøger at skaffe et flertal til en ren S-regering.

- Hvad det får af konsekvenser, er der ingen af os, der ved. Ingen af os ved, om det har haft konsekvenser i retssager eller ikke, siger Pape om it-fejlen.

Den alvorlige fejl betyder, at samtlige sager fra 2012-2019, hvor teleoplysninger har været anvendt, skal gennemgås af politi og anklagemyndigheden igen. Det har Rigspolitiet oplyst.

- Det lyder selvfølgelig voldsomt, og hvordan man vil håndtere det, må man finde ud af.

- Det er også derfor, at jeg er lidt tilbageholdende med at drage en masse konklusioner i forhold til, hvad der er sket og ikke sket, siger Pape, der ifølge ham selv først blev bekendt med sagen mandag aften via medierne.

- Jeg har konstateret, at Rigspolitiet nævner, at der er lavet en fejl, og at den er rettet i marts. Det er en fejl siden 2012, men omfanget kendes ikke, siger Pape.

Teledata er et værdifuldt værktøj for politiet. I alvorlige sager kan politiet bede om data over, hvilke mobiltelefoner der var aktive på givne telemaster i et givent tidsrum og på den måde komme på sporet af mistænkte.

It-fejlen er ifølge politiet formentlig opstået i forbindelse med en opdatering af det program, som politiet bruger til at bearbejde og rense data fra de forskellige teleselskaber, så data bliver mere overskueligt.

Fejlen har betydet, at programmet utilsigtet har frasorteret oplysninger, som det ikke skulle. For eksempel ved, at telefonnumre, der var aktive på en given telemast, blev sorteret fra af programmet.

På den måde kan fejlen have påvirket skyldsspørgsmål i retssager, fordi personer ikke har kunnet dokumentere et alibi, der måske var uforeneligt med at være på gerningsstedet.

Men det kan også have begrænset politiets egen efterforskning. Data fra nogle mobiltelefoner kan have manglet i de oversigter, som efterforskerne har haft adgang til.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce