Annonce
Kultur

Papkasser, skrøbelige autoriteter og en rejsegrammofon: Hvem skal have prisen for årets forestilling?

Så er det igen blevet tid til at give den århusianske scenekunst et skulderklap. Vær med til at stemme på din favorit blandt de tre nominerede. Arkivfoto: Flemming Krogh
Hvilke scenekunstoplevelser gjorde størst indtryk på os i 2019? Vær med til at stemme, når Performing Arts Platform for syvende gang uddeler priser og skulderklap til det århusianske scenekunstmiljø ved en nytårskur på Brobjergskolen.

AARHUS: Det lokale scenekunstmiljø er klar til at hædre de kolleger, som har gjort det ekstra godt i 2019.

"Scenekunstens Priser" er blevet en tradition, og det er nu syvende gang, at Performing Arts Platform uddeler priser.

Juryen har set godt og vel 50 forestillinger med århusiansk forankring i 2019 og har her i blandt udvalgt tre nominerede til "Scenekunstens Forestillingspris".

- Det har været en svær opgave i år, for der har været rigtig mange gode forestillinger. Der er blevet talt grundigt om dem alle, både de hele forestillinger og enkelte elementer. Når man skal finde tre, synes man jo altid, at man har valgt nogen fra, som også var gode. De tre valgte er dem, hvor forestillingen sidder en lille smule mere i kroppen bagefter, men det er ikke ensbetydende med, at de andre ikke har været seværdige, fortæller Charlotte Mors, leder af Performing Arts Platform.

Publikum kan stemme på, hvem der skal vinde Scenekunstens Forestillingspris. Den gik sidste år til Den Jyske Operas "Passageren".

Til gengæld vælger juryen, hvem der skal have Årets Applaus, som er scenekunstens ærespris. Årets Applaus gik sidste år til Andreas Constantinou for Genderhouse Festival.

Sidste år blev der også givet en nyindstiftet anerkendelse, Årets Pinspot, som gik til Scenekunsthus Aarhus, et samlingssted for det unge vækstlag.

Det er en anerkendelse, som ikke nødvendigvis gives hvert år, og denne gang bliver der ikke uddelt en 'Pinspot'.

- Vi har ikke haft en klar kandidat i år, men vi har nogle emner i kikkerten, som vi vil holde øje med i 2020, siger Charlotte Mors.

Der kan stemmes på de tre nominerede forestillinger frem til 17. januar klokken 12.

Du kan stemme her.

De nominerede er...

Annonce

1. "[Pap-Kas]"

Forestillingen "[Pap-Kas]" af Hvid Støj Sceneproduktion blev vist som gæstespil på Aarhus Teater. Det er en forestilling for de ½ - 3-årige og deres voksne. Anna Ur Konoy og Kasper Daugaard Poulsen var på scenen sammen med en masse papkasser, der kom i spil på kreativ vis. PR-foto: Hvid Støj Sceneproduktion

"[Pap-Kas]" af Hvid Støj Sceneproduktion. Forestillingen blev vist som gæstespil på Aarhus Teater fra 3. december.

"Papkasser, der først står i pæn opstilling, men i løbet af forestillingen bliver brugt til at fremtrylle det ene legeunivers efter det andet. I deres leg holder de to skuespillere kontakt, ikke bare med hinanden, men også med deres publikum, så vi forestillingen igennem har del i legen med kasserne..."

"[Pap-Kas] forstår netop at holde balancen, så børn i dette aldersspænd (½ - 3 år) og deres voksne) er opslugte af, hvad der sker på scenen..."

"Det er tydeligt, at den ordløse forestilling er skabt ud fra en indsigt og en respekt for, hvad børn i den meget unge aldersgruppe bliver grebet af. Den tager både sin målgruppe og legen alvorligt – samtidig med at den serverer det hele i en stram scenografi og med en legesyg mågeklat i øjet."

2. "Manifest for skrøbelige autoriteter"

Mette Klakstein Wiberg, Durita Dahl Andreassen og Camilla Lau (foto) var på scenen i "Manifest for skrøbelige autoriteter", der var Nanna Cecilie Bangs første forestilling som husdramatiker på Aarhus Teater. Bang iscenesatte også den ærlige forestilling. Foto: Anna Marín Schram.

"Manifest for skrøbelige autoriteter". Forestillingen er skrevet af husdramatiker Nanna Cecilie Bang og blev vist på Aarhus Teater Studio fra 12. september. "På skift træder kvinderne frem og fortæller om deres uperfekte liv i et sprog, der er lige så åbent som en døgnkiosk og med en intimitet, som får selv mændene i salen til at mærke (fantom?)smerter, når der uden tøven tales om angsten for at få revet mellemkødet op under en fødsel. Kvindernes almene menneskelige usikkerhed er så genkendelig, at begge køn hengiver sig til deres uforbeholdne/utilslørede fremstilling af de meget private emner..."

"De tre kvinder spiller med uafbrudt nærvær og helt uden ironi (..) Det er så overbevisende, at vi indimellem glemmer, det er skuespil."

"Nanna Cecilie Bang har iklædt sin dramatiske og punkpoetiske tekst tre stærke kvindestemmer i en lyrisk ordeksplosion, hvis fragmenter rammer tilskueren i et sådant omfang, at man går der fra med fornemmelsen af en helhed."

3. "Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon"

Tre skuespillere, Connie Tronbjerg, Peter Seligmann og Bodil Alling, et langbord og enkle virkemidler udgjorde grundstenene i Teatret Gruppe 38s forestilling "Tænk hvis jeg havde en rejsegrammofon", der var en parafrase over "Babettes gæstebud". Foto: Jens Thaysen

"Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon". Teatret Gruppe 38 i samarbejde med Teatret Møllen, teater2tusind og Carte Blanche. Vist på Teatret Gruppe 38 fra 8. marts 2019.

"Et langt bord. Der sidder tre skuespillere. De sidder og fortæller historien, som udspiller sig langt mod nord i en lille by, hvor der bor knugede mennesker, som er klædt i mørkt tøj, spiser øllebrød og klipfisk og kigger ned, når de går. De tre skuespillere bliver siddende. De bygger byen langt mod nord med små træklodser og pinde, og vi ser tydeligt det golde landskab for os... Med sagte varme stemmer og en ræv bag øret, fortæller de..."

"Fortællingen hersker og skaber billeder og indtryk, som de fraværende teatereffekter aldrig kan komme på højde med. Her røres publikums hjerte så blidt og kraftfuldt, at selv de mest mobilafhængige glemmer skærmen for en stund. Historien VIL ind - og det kommer den."

Stem på din favorit

Performing Arts Platform, Aarhus' udviklings- og netværksplatform for scenekunst, uddeler to priser til det århusianske scenekunstmiljø: Scenekunstens Forestillingspris (Årets Forestilling) og Årets Applaus (Scenekunstens Ærespris). Det sker ved en nytårskur på Brobjergskolen fredag 17. januar klokken 16-18.

Juryen består af Astrid Guldhammer, Dorthe Hansen Carlsen, Erik Farmann, Mette Rønne og Jakob D. A. Nicolaisen.

Årets Forestilling bliver afgjort af publikum, mens juryen bestemmer, hvem der skal have Årets Applaus.

Publikum kan stemme på de tre nominerede forestillinger frem til 17. januar klokken 12.

Du kan stemme her.

De nominerede til Årets Forestilling 2019 (Scenekunstens Forestillingspris):

1. "[Pap-Kas]", vist som gæstespil på Aarhus Teater, produceret af Hvid Støj Sceneproduktion.
Medvirkende: Anna Ur Konoy og Kasper Daugaard Poulsen

2. "Manifest for skrøbelige autoriteter", Aarhus Teater Studio. Tekst og iscenesættelse: Nanna Cecilie Bang.
Medvirkende: Mette Klakstein Wiberg, Durita Dahl Andreassen, Camilla Lau

3. "Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon", Teatret Gruppe 38 i samarbejde med Teatret Møllen, teater2tusind og Carte Blanche.
Medvirkende: Connie Tronbjerg, Peter Seligmann, Bodil Alling

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Inhabilitet: Unfair og usædvanligt rygtetjek

En usædvanlig sag. Sådan kan Enhedslisten og Radikales 10-dages forespørgsel om Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks habilitet i sagen om Risskov Strandpark betegnes. De to partier med Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) i spidsen har rejst forespørgslen, hvor de blandt andet spørger borgmesterens afdeling, hvordan den anbefaler rådmænd at agere i sager, ”der vedrører personlige venner, logebrødre og økonomiske bidragsydere.” Man sætter derfor den store projektørlampe på rådmanden og mistænker ham for vennetjenester og forklarer det med, at man har hørt rygter fra folk i området. Hvis formålet var at belyse, hvorvidt der var et inhabilitetsproblem i sagen om en udstykket villa i Risskov, så er der andre og mindre larmende måder at gøre det på. At rejse en 10-dages forespørgsel, fordi man har hørt nogle rygter, er en usædvanlig fremgangsmåde, der kun er med til at rejse opmærksomhed og mistillid i en sag, der i forvejen har været ramt af myter og misforståelser. Det er en gratis omgang for Enhedslisten og Radikale på denne måde indirekte at insinuere, at der er problemer i sagen om Risskov Strandpark, så selvom der intet viser sig at være i sagen, vil det stadig summe af rygter og snak efterfølgende. Især når man blot går videre med rygter og ikke har dokumentation for beskyldningerne. Det er ikke fremmende for tilliden til systemet og langt fra noget, man har brug for i Aarhus lige nu. Systemet er nu engang indrettet sådan, at det er en politiker selv, der skal oplyse om der er problemer med inhabilitet, og derfor kan Enhedslistens og Radikales forespørgsel ses som mangel på tillid til rådmanden. Nu er det en del af et officielt dokument, og derfor er det, der lige nu blot er rygter, blevet en offentlig mistanke om rådmanden, og det er ganske enkelt voldsomt og usædvanligt. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man har en mistanke, men enten skal man have mere håndgribelig dokumentation, ellers skal man lufte sin mistanke mindre offentligt. Det andet er unfair.

Aarhus

32-årig fængslet i kidnapningssag: To personer bortført med køller og pistoler

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];