Annonce
Kultur

Pappet blev hans skæbne og gennembrud

Søren Behncke med sine »wunderautos« over hovedet kort før han rejste til New York for at lave en kunstaktion i Central Park i sommer. Foto: Axel Schütt

2008 startede med en kunstnerpris og slutter på de skrå brædder for gadekunstneren Søren Behncke, også kendt som Papfar.

Århus: 4. december 2008. Dette er den sidste dag i året, vi hører fra kunstneren Søren Behncke.

I hvert fald for en stund. De kommende måneder skal han tituleres som scenografen og skuespilleren Søren Behncke. Han holder pause fra at male værker i 30.000 kroners klassen for at hellige sig scenelivet på Limfjordsteatret, hvor månedslønnen svarer til under et maleri. Det gør han midt i sin karrieres absolutte højdepunkt. Man skal udfordre sig selv for at kunne udvikle sig, forklarer han.

»Det letteste vil være at plastre Danmark ind i Papfar-ting og tjene en masse hurtige penge lige nu, men det er absolut ikke det, jeg vil,« siger Søren Behncke, der frem til april næste år skal turnere med Limfjordsteatret.

Første hæder
31. december 2007. Kunstneren Søren Behncke er inviteret til reception på Villys Vinbar i Sjællandsgade i Århus, hvor han skal hyldes for sine evner som kunstner. Prisen er før blevet overrakt til blandt andre Tv2s Steffen Brandt, og bliver delt ud til fremtrædende personer, der bor i området omkring Sjællandsgade:

»Det er en superlokal pris, men det er min første rigtige pris. Den betød, at jeg fik en god aften og noget nyt tøj,« griner Søren Behncke, der i kunstnerkredse er mindst lige kendt under navnet Papfar.

Prøvekanin
Han er forholdsvis ny i kunstbranchen og har blot dyrket kunsten siden december 2002.

Det var den måned han satte sig for at blive kunstner. Først på gadeplan med satiriske samfundsanskuelser med et Storm Psk udtryk som hans første eksperiment - en mandshøj »prøvekanin« i favoritmaterialet pap, der siden har fulgt Behncke og givet ham sit kunstnernavn.

Pappet blev hans skæbne, fordi det er et materiale, der er let at arbejde med og så er det gratis:

»Jeg hustlede mig gennem tilværelsen dengang. Lånte penge hist og her og pappet - det kunne jeg finde i alle byens containere.«

Udtrykket i pappet, symbolerne på pappet og materialets forgængelighed tiltaler kunstneren. Humoren og det genkendelige er et varemærke sammen med samfundskommentaren. F.eks. da rygeloven blev vedtaget malede han et værk, hvor Rødhætte og Ulven holdt rygepause fra slaget om bedstemor.

Naturens gang
I de første kunstner-år bevægede Søren Behncke sig i byrummet, hvor han udstillede sin pap-art på linje med andre streetartists.

Hans kunst krævede dog ikke en omfattende industrirengøring for at blive fjernet. Det klarede naturen eller de forbipasserende. Men allerede i 2005 rykkede han ind i varmen på V1 Gallery i København, hvor han blandt andet udstillede en Massey Ferguson paptraktor i naturlig størrelse. Galleriet blev hans første skridt mod anerkendelse og siden er der fulgt adskillige udstillinger i bl.a. Århus på galleriet Charlotte Fogh Contemporary.

Soloudstilling på Aros
Siden 2002 år har Søren Behncke taget tilløb til et kvantespring. I begyndelsen med bittesmå skridt, der gennem årene er blevet større og i år tog han så springet op til et af de øverste trin på karrierestigen. I disse dage er det stort set umuligt at støve et Benhncke-maleri op på gallerierne i Århus og København. Han er flyttet i en ny og større lejlighed, og så blev 2008 også året, hvor han blev tilbudt en soloudstillingen på Aros. En cadeau til kunstneren, der i første omgang returnerede et overraskende svar til kunsthøjborgen:

»Jamen, jeg sagde nej. Jeg havde en udstilling samme tid i København, så det kunne ikke lade sig gøre,« fortæller Søren Behncke, og bliver afbrudt af telefonen, der ringer.

Et firma vil købe gaver til personalet, og i løbet af to minutter har han solgt 35 litografier. Behn­cke smiler, lægger røret på og vender tilbage til snakken om Aros:

»Da det viste, at de ville lave en udstilling med mine tidligere værker, og jeg blot skulle sætte udstillingen op og ikke male nyt, så sagde jeg ja. Det har jo nogle helt åbenlyse karrierefordele at udstille på Aros,« siger han.

Kunstverdenen er fucked
»Det var stort for mig, og du kan godt kalde det mit gennembrud, selvom graven ikke er velforvaret, fordi man har været udstillet på Aros. Kunstverdenen er fucked up. Du kan være stor den ene dag og ude den næste, derfor forpligter det også til udvikling, hvis man vil blive på toppen af karrierestigen.«

Og derfor kravler han nu ned ad stigen igen og begynder på noget nyt. Søren Behncke har sagt nej til alt i 2009 frem til festugen.

»Nu har jeg fået lov til at lave scenografi, kostumer og spille en lille rolle på et teater. Det her er alt, I hører fra mig som kunstner indtil engang i august,« siger scenograf og skuespiller Søren Behncke.

Frem til april turnerer han med Limfjordsteatret og der­efter begynder hans samar­bejde med Århus Festuge.

Annonce
Papfars »Wunderautos« i Central Park i New York. Bilerne er hængt i træerne som et modstykke til »wunderbaum«, der som regel hænger i vores biler og dufter. Foto: Søren Behncke
Et af Søren Behnckes projekter i år var først at tage til New York for at lave kunstaktioner, hvor han blandt andet hæftede en stor optræksnøgle på en statue af H.C. Andersen. Det samme gjorde han i den jyske by Paris, der i følge Behncke ikke er meget mere end tre lygtepæle og en transformator. Kontrasten mellem New York og Paris er åbenlys, siger han og derfor er det interessant at undersøge, hvordan den samme kunst bliver modtaget i to så forskellige byer. Foto: Søren Behncke

Behnckes Blå Bog

Søren Tækker Behncke

Kunstnernavn: Papfar

Født: 9. maj 1967 i Sønderborg

Han har tysk far og taler sproget flydende

Flyttede til Århus efter 10. klasse

Han blev multimedieuddannet »Space Invader« i 1995

Samme år åbnede han sin egen virksomhed, hvor han arbejdede som grafisk designer for bl.a. Bureau Tryk 16 og Gaffa.

Virksomheden lukkede han i december 2002 og siden har han været kunstner med speciale i pap.

Søren Behncke både maler og laver skulpturer
18. oktober i år åbnede han sin første soloudstilling på Aros

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce