x
Annonce
Aarhus

Parkeringsbøvl: Mens rådmændene drøfter sagen skrives der nu bøder ud på havnen

Bünyamin Simsek besøgte før jul Fiskerihavnen. Foto: Jens Thaysen
Efter en periode, hvor p-vagterne har set gennem fingre med overtrædelser af nye p-regler på havnen, finder de gule bødesedler igen vej til bilernes forruder.

AARHUS: Hen over jul og nytår har kommunens parkeringsvagter vendt det blinde øje til, men tirsdag blev der igen uddelt parkeringsbøder til bilisterne på fiskerihavnen i Aarhus, hvor rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R) og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) længe har været uenige om, hvem af dem, der bestemmer, hvilke parkeringsregler, der gælder på området.

De to rådmænd mødtes onsdag for diskutere sagen.

"Teknik og Miljø har afleveret vurdering for regulering og tilpasning af skiltning i området til Magistraten for Kultur og Borgerservice - de tager det med og kigger nærmer på det og vil vende tilbage til Magistraten for Teknik og Miljø" skriver Bünyamin Simsek i en SMS til avisen efter mødet.

Og tilføjer.

"Indtil da har vi aftalt, at vi ikke har en ekstern kommunikation, da der ikke er truffet andre beslutninger end dem, der er gældende nu." skriver Bünyamin Simsek.

Det har havnens fiskehandlere svært ved at genkende. Indtil nu har parkeringsvagterne holdt sig væk.

- Julehandlen var kaotisk og folk parkerede ulovligt, men de fik ingen bøder. Det gør de nu, fortæller Søren Clausen fra Clausens Fiskehandel.

Annonce

Vi må ikke frede enkelte områder, men det er rigtigt, at vi en periode ikke har skrevet p-afgifter ud i området. Laver man om på skiltningen, kan man for en kortere periode undlade at udskrive afgifter, hvis bilisterne på grund af de nye skilte kan være i tvivl om parkeringsreglerne. Men kun i en kortere periode, indtil der er helt entydig skiltning. Det er det, der er sket på havnen.

Kim Gulvad Svendsen, Driftschef Teknik og Miljø Aarhus Kommune.

Entydig skiltning

Havnens anden fiskehandler har oplevet det samme.

- Da Simsek var hernede på havnen før jul, fik vi at vide, at indtil der forelå en afklaring omkring, hvad der skulle ske, og hvem der bestemmer over området, ville man ikke skrive bøder ud. Men jeg fik to sedler i går med en advarsel om, at nu skrives der bøder ud. Jeg talte med en af vagterne, der fortalte, de havde fået påbud om at starte igen, fortæller Anders Andreasen fra Havnens Fiskehus.

Avisen har spurgt Bünyamin Simsek, om han har en kommentar til, at der igen udskrives p-bøder på haven. Det har han ikke. Men han skriver.

"Mig bekendt (ikke sikker) må vi ikke “frede” bestemte områder".

Det er der andre, der ved.

- Vi må ikke frede enkelte områder, men det er rigtigt, at vi en periode ikke har skrevet p-afgifter ud i området. Laver man om på skiltningen, kan man for en kortere periode undlade at udskrive afgifter, hvis bilisterne på grund af de nye skilte kan være i tvivl om parkeringsreglerne. Men kun i en kortere periode, indtil der er helt entydig skiltning. Det er det, der er sket på havnen, forklarer Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Bøder til de ansatte

Anders Andreasen fra Havnens Fiskehus er ked af, at der igen udskrives p-bøder.

- Det er uholdbart, at vi ikke længere kan parkere vores firmabiler uden at få bøder, siger han.

Hvorfor køber du ikke erhvervslicenser til bilerne?

- Jeg vil ikke være med til, at man laver 11 pladser til biler med erhvervslicenser. Vi har 22 alene på havnens fiskevirksomheder. Skal vi så slås om de pladser? Vi risikerer at betale for en licens og så få bøder alligevel. Vi vil have en afklaring, der er gangbar fremadrettet, siger Anders Andreasen.

Det er ikke kun fiskebilerne, der får bøder. De ansatte på havnens virksomheder kan heller ikke finde en parkeringsplads til bilen, når de er på arbejde.

- Der er mangel på folk i Aarhus, der kan skære fisk. Vi har folk fra Viborg og Randers, de kan ikke tage offentlig transport på arbejde klokken halv tre om natten for så at køre ud med fisk i otte timer, hvor de er bange for at komme hjem til en parkeringsbøde, siger Anders Andreasen.

Er der ikke masser af virksomheder i Aarhus uden p-pladser til de ansatte?

- Det er et fair nok argument, men så skulle man aldrig havde solgt os bygningerne i 2007 og sagt, at man ville bevare området. Det fordrer nemlig, at vi kan have nogle firmabiler holdende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce