Annonce
Kultur

Parret, der reddede kunstnernes fællesskab i Skagen

Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard er ægteparret Ancher i et par måneder. Foto: Flemming Krogh
Jesper Lundgaard og Nicoline Siff Møller spiller Michael og Anna Ancher i musicalen "Lyset over Skagen", der er på vej landet rundt.

Skægget er blevet nogle centimeter længere. Jesper Lundgaard behøver ikke kunstig hjælp, når han skal spille Michael Ancher. Det gråsprængte skæg havde han i forvejen. Men lige nu får det lov at gro lidt længere end normalt, så han kan leve op til Skagens-malerens hårpragt på hagen.

Michael og Anna Ancher er det perfekte par i musicalen "Lyset over Skagen", der de kommende måneder kan opleves i en stor del af landet. I aften er det i Arenaen i Aarhus.

Nicoline Siff Møller er Anna i det ægtepar, der har rod i fiskerbyen, hvor især malere og andre kunstnere flokkedes fra midten af 1800-tallet for at udnytte det særlige lys i området, der har en plads i rigtig mange danskeres hjerter og sind.

Idyllisk så det ud, men under overfladen var livet på Jyllands nordspids ikke altid lykkeligt. Ægteskabet mellem P.S. og Marie Krøyer slog undertiden gnister. Hun forelskede sig i svenskeren Hugo Alfvén, og om det kredser "Lyset over Skagen". Vi kommer ind i perioden fra 1891 til 1905 og møder en stribe bohemer, hvoraf mange var excentriske.

Annonce
Vi har haft kobberbryllup som Ancher-parret, siger Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard. Foto: Flemming Krogh

Stærkt par

Michael og Anna Ancher var parret, der holdt sammen i et stærkt kærligheds- og arbejdsfællesskab. Hun havde rødder på stedet som datter af hotelejer Brøndum. Hendes mand kom fra Bornholm.

Hele livet havde de stor respekt for hinandens arbejde og udstillede og rejste ofte sammen på inspirationsrejser til Wien og Paris, og deres ægteskab holdt helt indtil Michael Ancher døde i 1927. Hun døde i 1935.

På den anden side er ægteparret P.S. og Marie Krøyer, hvis ægteskab udfordres i et trekantdrama med den svenske komponist Hugo Alfvén. Det truer hele kunstnerlivet i Skagen, og der kommer Anna Anchers kendskab til lokalsamfundet ind og får en rolle.

På godt og ondt

Nicoline Siff Møller, 51, spiller Anna Ancher og Jesper Lundgaard, 49, spiller Michael Ancher.

De var begge med, da "Lyset over Skagen" var på en omfattende turné i 2007 - og i de samme roller, så de kender dem rigtig godt.

- Vi har holdt kobberbryllup i rollerne, siger de med et smil og tilføjer:

- Men vi har ændret os. Vores livserfaring kommer os til gode, og vi har lært af vores egne parforhold, siger de to.

Det er en smuk fortælling, mener de.

- Vi rammer et stykke danmarkshistorie ind og markerer det latente kærlighedsforhold, danskerne har til Skagen. Alle danskere kender jo Grenen og lyset, somrene. Her bliver det hele vakt til live. Her er kærlighed på godt og ondt, siger de.

Jesper Lundgaard som Micahel Ancher til venstre. Pr-foto

Kommer dybere

De synes, forestillingen kommer dybere ned denne gang.

- Instruktøren Daniel Bohr og fire skuespillere er med igen fra holdet sidst og kommer med erfaring, og så får vi impulser fra de nye spillere. Vi giver hinanden et godt med- og modspil, og der er en god stemning i truppen. Det plejer at kunne mærkes helt ud på tilskuerpladserne, siger Nicoline Siff Møller og Jesper Lundgaard.

De har spillet og øvet sig så meget på rollerne, at det næsten er som at være i et forhold.

- Vi er for eksempel bevidste om, hvor den anden er i rummet, siger Nicoline Siff Møller og føjer til:

- Ancher-parrets smukke forhold underbygger perspektivet i det voldsomme ægteskab, Krøyer-parret havde. Vi var et holdepunkt for fællesskabet mod solid forankring. I lokalområdet kom Anna Ancher i alle samfundslag, og hun var en del af gæstgiveriet. Hun malede også de lokale folk og bevægede sig umærkeligt rundt i byen.

Nicoline Siff Møller som Anna Ancher sammen med Joachim Knop som Hugo Alfvén. Pr-foto

Indtryk fra første besøg

Jesper Lundgard husker, hvordan det gjorde indtryk på ham, da han kom på Ancher-museet i Skagen første gang.

Det er ikke bare stole og et staffeli, man ser på stedet. Nej, det er de stole og det staffeli, som stod der dengang, familien boede der. Det er det tætteste, vi kan komme på dem, der ikke er her mere, siger han og føjer til, at stykket bestemt siger nutidens mennesker noget, blandt andet om måden at være par på.

Stykket er en skildring af en tid, givet i et nutidigt sprog, med en frigørelsesproces (Marie Krøyer) fra en mand, der lever for kunsten og ikke kan andet.

- Der er følelser og situationer, vi kan nikke genkendende til, venskaber, respekt, eftertanke og refleksion, siger Nicoline Siff Møller.

Den problematiske trekant. Ægteparret Krøyer med Hugo Alfvén i midten. Fra venstre Silke Biranell, Joachim Knop og Thomas Ambt Kofod. Pr-foto
Scene fra "Lyset over Skagen". Anders Bircow til venstre. Pr-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce