Annonce
Blog

Pas på, når du er på genbrugspladsen - arbejdsmiljøreglerne gælder nemlig ikke dig!

De gennemsigtige plasticposer er et indiskutabelt krav for at blive lukket ind ad den galvaniserede port, hvis ikke du vil stoppes af en årvågen, neonfarvet, Kansas-klædt renovationsarbejder. Og det ville jo være pinligt. Alt det besvær med at sortere, rive sammen, klippe, stoppe ned – for så selv at blive sorteret fra ved indgangen til paradis.

Der er så skønt derude på den kommunale genbrugsplads. Så skønt, at endog en af Aarhus' store sønner har besunget herlighederne ved at sidde på kanten af småt brændbart. Og på sin vis er det jo forståeligt, når man ser den strøm af biler m/u trailere, der uafladeligt strømmer til i åbningstiden.

Ofte er det som ved udsalgstid. Lige inden portene åbnes til genbrugsslaraffenland, kan der være en længere kø af sorteringshungrende danskere med fyldte poser af klar, politisk ukorrekt plastic. De gennemsigtige plasticposer er et indiskutabelt krav for at blive lukket ind ad den galvaniserede port, hvis ikke du vil stoppes af en årvågen, neonfarvet, Kansas-klædt renovationsarbejder. Og det ville jo være pinligt. Alt det besvær med at sortere, rive sammen, klippe, stoppe ned – for så selv at blive sorteret fra ved indgangen til paradis. For jeg har aldrig helt forstået, om alt skal være til at se i de klare poser; hvad nu hvis der ligger en sort pose med ”noget” uigennemskueligt. Problemet løses bedst ved så hurtigt som muligt at komme forbi de neonklædte og få proppet posen ned i containeren til det skønt udefinerbare ”småt brændbart”.

Men når det nu kommer til problemer, kan det blive langt værre end at liste en lille sort pose af sted. På ”min” genbrugsplads har jeg opdaget, at indretningen ikke er udtænkt for den ganske almindelige, ansvars- og miljøbevidste borger, der vil af med sit genbrugelige gods på en ordentlig måde. Næh! Her er containerne opstillet med tanke på lastbilerne, så de uden alt for meget bakken og bøvl kan hente de fyldte containere og sætte de tomme af.

Skal den stakkels ikke så muskulært hårdtpumpede borger/bruger af med jord og brokker, udtjente møbler eller rustne parasolfødder, må sagerne løftes over høje containersider, ofte med halsbrækkende og anatomisk håbløse arbejdsstillinger til følge. Ikke noget med nedsænkning af afleveringshøjden her, så det bliver for let. Genbrugs World tilbyder gratis træning.

Jamen, hvad med neonfolkene? Må de ikke assistere? Glem det! Hvis en af pladsfolkene nu skulle få en diskusprolaps eller en fibersprængning under en hjælpeaktion, er arbejdsreglerne helt klare: Én ting er opsyn, noget helt andet er ”at give en hånd”. Næh, arbejdsskader på genbrugspladsen er et borgerprivilegium!

Arbejdstilsynet er ganske klart i mælet: På din genbrugsplads gælder reglerne om arbejdsmiljø ikke for andre end de ansatte. Brugerne er ikke omfattet af nogen som helst beskyttelse andet end kommunens gode viljer. For at nævne en yderligere sidegevinst: På ”min” genbrugsplads kan man læsse asbestplader af i en helt åben container. 2019? Velbekomme!

Men det kan nu godt lade sig gøre at tænke på brugerne. Under den omhyggelige research til denne genbrugs-og miljøblog besøgte jeg en dag en genbrugsplads i Lemvig. Udkantsdanmark kan tilsyneladende finde ud af det. Alle containere til tunge ting i nedsænket, brugervenlig læssehøjde og asbestcontaineren lukket.

Måske er det trailertraditionen i Vestjylland, der er slået igennem på indretningen her. Folk derude ville nok også ryste på hovedet, hvis de så mig læsse af. At han gider!

Annonce
Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør, forfatter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce