Annonce
Sport

Patriots-træner: Hjalte Froholdt er blevet meget bedre

Jim Brown/Ritzau Scanpix
Bill Belichick mener, at danske Hjalte Froholdt har gjort fremskridt i New England Patriots' sæsonoptakt.

Det er aldrig skidt at få ros fra chefen, men når rosen kommer fra den legendariske træner Bill Belichick, luner den nok ekstra meget.

Sådan tænker den håbefulde NFL-dansker Hjalte Froholdt formentlig, efter at New England Patriots-cheftræneren roste ham på et pressemøde.

Fynboen har fået masser af spilletid i de to første kampe af preseason - træningskampene forud for sæsonen - og han har imponeret sin træner.

- Han er en hårdtarbejdende knægt. Han er blevet meget bedre, men der er stadig lang vej, siger Belichick på pressemødet på et spørgsmål fra TV3 Sport.

- Der er mange ting, han kan forbedre, men han har gjort fremskridt. Han har fået meget spilletid de første uger. Det kan han forhåbentlig drage fordel af og fortsætte med at forbedre sig.

- Han er en god holdkammerat, og det er alt, vi kan bede om. At folk støtter op om holdet, uanset hvor de kommer fra, lyder det fra cheftræneren.

23-årige Hjalte Froholdt blev i slutningen af april valgt af Super Bowl-mestrene fra New England Patriots i draften, hvor holdene skiftes til at håndplukke de største talenter fra de amerikanske universiteter.

Qua sin position på den offensive linje er svenborgenserens vigtigste rolle at beskytte holdets quarterback og blokere i angrebets løbespil.

Selv om Froholdt har fået masser af spilletid i de to første testkampe, har han endnu ikke været på banen samtidig med Tom Brady.

Den 42-årige stjernequarterback er blevet sparet i de to kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];