Annonce
Udland

Pave Frans sammenligner aborter med lejemord

Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Under konference sammenligner pave Frans aborter med lejemord, mens abortkampen igen er på dagsordenen i USA.

Endnu en gang gentager pave Frans sit synspunkt om, at aborter er uacceptable. Det er det samme som at hyre en lejemorder, lyder det.

Udtalelsen kom lørdag under en konference om brug af aborter, som Vatikanet selv afholder.

Her blev paven spurgt til brug af aborter, hvis det bliver opdaget, at et ufødt barn lider af en alvorlig sygdom.

- Er det lovligt at eliminere et menneskeliv for at løse et problem, er det lovligt at hyre en lejemorder til at løse et problem, spørger paven.

Hvis børnene ikke har lang tid at leve i, vil den medicinske behandling ikke gå til spilde, mener paven. Ifølge ham vil det blot give forældrene tid til at forberede døden.

- Det barn vil være i deres liv for evigt, siger pave Frans.

Ordene falder, mens abortkampen er højt på dagsordenen i USA, hvor konservative republikanere i flere delstater forsøger at stramme reglerne.

I sidste uge indførte Missouri som den seneste af en række konservative delstater at gøre det meget vanskeligere for kvinder at få en abort. Det skete med 109 stemmer mod 46 i delstatens kongres.

Missouri, der regeres af Det Republikanske Parti, lægger sig på linje med andre stater, der de seneste måneder er gået til åbent angreb på retten til fri abort.

Pave Frans har tidligere brugt ordet "lejemorder" i relation til aborter i oktober 2018. Det blev mødt af skarpe reaktioner fra lægekredse.

Samme år sammenlignede han også aborter med nazisternes raceudskillelse under Holocaust.

I den romerskkatolske kirke er abort en meget alvorlig synd. Det kan føre til udelukkelse fra kirken.

Paven gjorde det dog muligt for katolske præster at give kvinder, der har fået foretaget en abort, syndsforladelse på ubestemt tid.

Begrundelsen var, at der ikke er nogen synd, der er "så stor, at Guds barmhjertighed ikke kan nå den og tørre den væk".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce