Annonce
Aarhus

Penge til Psykiatrisk Hospital i Skejby: Men mangel på læger og sygeplejersker kan blive en flaskehals

Psykiatrisk Hospital i Skejby kan få del i de 100 millioner kroner, som den ny finanslov årligt giver Region Midtjylland til at styrke psykiatrien. Men ved udvidelser af personalet er det en udfordring, at psykiatrien har store rekrutteringsproblemer. Foto: Jens Thaysen
Regeringens nye finanslov øremærker hvert år omkring 100 millioner kroner til at styrke Region Midtjyllands psykiatri. Men udvidelser og forbedringer trues af mangel på personale. Den politisk ansvarlige for området er sikker på, at pengene bliver et vendepunkt for både psykiatrien og rekrutteringen.

AARHUS: Mangel på læger og sygeplejersker.

Det risikerer at blive en stopklods i Region Midtjyllands bestræbelser på at veksle omkring 100 millioner kroner fra statskassen til forbedringer på blandt andet Psykiatrisk Hospital i Skejby.

Regeringens nye finanslov betyder, at der fremover afsættes 600 millioner kroner årligt til at løfte de danske regioners psykiatri. I Region Midtjylland er der forventninger om at få omkring 100 millioner kroner til at styrke de psykiatriske tilbud.

Formand Jacob Isøe Klærke (SF) fra regionens psykiatri- og socialudvalg er begejstret for finanslovens penge til psykiatrien. Men han er klar over, at de mangeårige problemer med at rekruttere især læger og sygeplejersker udfordrer.

- Det kan blive en flaskehals. Men med årlige bevillinger fra finansloven bliver vi i stand til at skabe en ny stabilitet og kontinuitet i psykiatrien, der traditionelt har levet en økonomisk omtumlet tilværelse. Jeg er overbevist om, at den faste sum vil løfte arbejdsforholdene og troen på psykiatrien som ligestillet med behandlingen af fysiske sygdomme. Alt i alt vil det øge fastholdelsen af personale samt tiltrække nye medarbejdere, vurderer Jacob Isøe Klærke.

Annonce

Pengene til psykiatrien

Regeringens ny finanslov øremærker 600 millioner kroner årligt de danske regioners psykiatri. Det gælder fra 2020.

Aftaleteksten betyder, at en del af pengene skal bruges på at styrke retspsykiatrien. Det drejer sig om 200 millioner kroner årligt.

Dermed er der 400 millioner kroner tilbage til den almindelige psykiatri. Forventningen er, at Region Midtjylland årligt vil modtage omkring 100 millioner kroner.

Politikerne i Region Midtjylland skal fordele pengene til de forskellige regionale behandlingstilbud. Det sker i løbet af næste år, og der kan i den forbindelse blive opstillet kriterier fra partierne bag forliget om finansloven. Det er endnu uafklaret.

Det store efterslæb

Mangel på læger og sygeplejersker har forfulgt psykiatrien i mange år.

Helt tilbage i 2008 var regionen nødt til at lukke en børnepsykiatrisk seng og otte ungdomspsykiatriske senge i Viborg på grund af mangel på læger og plejepersonale.

I slutningen af sidste år var der 22 vakante lægestillinger og 40 ledige stillinger som sygeplejerske på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Desuden blev der registreret fem ledige psykolog-stillinger.

Pårørendeforeningen Sind har fokus på problemerne med rekruttering.

- De forsvinder ikke af sig selv. Men det er et vigtigt signal, når psykiatrien prioriteres på denne måde af regeringen. Det kan også løfte mulighederne for at tiltrække medarbejdere. Overordnet er jeg glad for, at psykiatrien styrkes med 600 millioner kroner. Men jeg er ikke tilfreds. Efterslæbet er nemlig meget større, Knud Kristensen, formand for Sind og bosat i Risskov

Region Midtjylland bruger hvert år 1,7 milliarder kroner på at drive psykiatrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce