Annonce
Sport

Pengepræmierne har vokseværk i dansk golfturnering

Vinderen af Made in Denmark får 3,75 millioner kroner, efter at pengepræmierne er blevet hævet i Himmerland.

Golfturneringen Made in Denmark har i år fordoblet præmiepengene til 22,5 millioner kroner.

Med den nye præmiesum er turneringen gået fra at være en af de mindre til en af de mellemstore på European Tour.

Præmiepengene er et middel til at lokke endnu bedre spillere til Danmark.

- Hvis man ser bort fra de fire majorturneringer, så er det stort set kun Rolex Series (otte turneringer på European Tour, red), der har flere præmiepenge end os, siger turneringens promotor Flemming Astrup.

Umiddelbart er planen at fastholde præmiesummen på 22,5 millioner kroner frem til 2023, hvor den danske turnering foreløbig har kontrakt med European Tour.

Made in Denmark er med tilskuertal på over 80.000 fordelt over fire dage blandt de turneringer, der tiltrækker flest tilskuere i Europa, og interessen fra sponsorer og spillere er stigende.

Populariteten kan på et tidspunkt betyde, at præmiepengene kan få endnu et nøk opad.

- Lige nu er der ikke noget, der indikerer, at vi fordobler præmiesummen igen.

- Men kan vi blive ved med at tiltrække publikum, og bliver sponsorerne ved med at bakke op, og er de villige til at steppe op, så kan jeg heller se, hvorfor det ikke skulle ske, siger Flemming Astrup.

I år kan Made in Denmark fremvise det stærkeste felt i historien, men alligevel tæller startlisten ikke særlig mange spillere fra den absolutte verdenstop.

Bedste mand på verdensranglisten er sidste års vinder, engelske Matt Wallace, der rangerer som nummer 25.

Derudover stiller turneringens fire øvrige vindere siden starten i 2014 op. Det samme gør hele den danske elite på nær den skadede Thomas Bjørn. Også engelske Lee Westwood er med.

Andre europæiske topspillere som Rory McIlroy, Paul Casey, Sergio García og Henrik Stenson foretrækker at spille på PGA Touren i Nordamerika, hvor niveauet er højere.

- Stenson, McIlroy, Casey og Garcia er fra Europa, men golfmæssigt er de amerikanere, siger Flemming Astrup.

- Det har ikke så meget med pengene at gøre, at de ikke kommer. Det er mere, at de skal flyve frem og tilbage, og så vil de gerne spille mod de bedste, hvilket de kan i USA, siger han.

Andre europæiske turneringer har samme udfordring som Made in Denmark.

- Vi kan ikke forvente at få et felt, der er så meget stærkere, end det vi har, vurderer Astrup.

Selv om præmiesummen er hævet i Himmerland, så hører turneringens samlede budget på omkring 50 millioner kroner ifølge promotoren til blandt de absolut mindste på European Tour.

Made in Denmark spilles fra torsdag til søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce