Annonce
Indland

Persondataregler gør livet surt for danske lokalarkiver

Danske lokalarkiver har fået sværere ved at offentliggøre billeder med personer efter de nye GDPR-regler.

Lokalarkiver rundt om i Danmark har fået sværere arbejdsbetingelser, efter at EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft sidste år.

De nye regler gør det nemlig vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi er meget opmærksomme på, at de her ændringer i databeskyttelsesloven skaber stor usikkerhed hos vores medlemmer, fortæller Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), til JydskeVestkysten.

Hos SLA, der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark, frygter man, at lovgivning står i vejen for, at arkiverne fortsat vil kunne bevare kulturarven lokalt.

- Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundsnyttige arbejde skal kunne fortsætte.

- Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentliggøre lokalhistorisk materiale, så er der noget galt med bestemmelserne, siger Jørgen Thomsen.

Det er blandt andet bestemmelser omkring offentliggørelse af billeder med personer, der rammer lokalarkiverne.

Holsted Lokalarkiv må eksempelvis ikke længere bruge skolefotos og konfirmandbilleder på de billedkalendere, som arkivet har udgivet gennem de seneste 10-12 år - eller andre fotos med personer på for den sags skyld, uden der er indhentet skriftlig tilladelse fra hver enkelt.

Arne Sørensen, der er formand for lokalarkivet i Holsted, kalder over for avisen de nye GDPR-regler for "et tosset bureaukrati".

Reglernes benspænd for lokalarkiverne har fået Venstre-politikeren Eva Kjer Hansen, som er valgt i Syd- og Sønderjylland, til at stille en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Hun har blandt andet spurgt, om det kan være rigtigt, at loven på den måde udfordrer lokalarkiverne og diverse andre foreninger, organisationer og virksomheder.

På blandt andet Eva Kjer Hansens opfordring har Justitsministeriet igangsat en undersøgelse af, om der i virkeligheden er tale om en for rigid dansk implementering af reglerne, eller om EU-forordningen virkelig bare er sådan.

JydskeVestkysten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra justitsministeren.

Til gengæld anerkender Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, at det er et problem, hvis loven spænder ben for lokalhistorisk arbejde.

/ritzau/

Annonce
Link til JV''s artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce