Annonce
Udland

Personfølsomme data lækket i titusindvis i EU

På bare et år er 89.271 læk fra virksomheder med kontrol over personfølsomme data blevet registreret i EU.

Mange husker nok de mange e-mails, pop-op-vinduer og facebook-opslag omkring EU's beskyttelsesforordning, også kaldet GDPR-forordningen, der trådte i kraft i maj 2018.

Forordningen forpligter blandt andet virksomheder til at rapportere et datalæk til nationale datamyndigheder inden for 72 timer af at have opdaget lækket, såfremt dataene indeholder personfølsomme oplysninger. Det kan være navne, adresser og kreditkortinformationer.

Det er ifølge EU's oplysninger sket 89.271 gange siden maj 2018.

I Danmark modtog Datatilsynet 2722 af denne type anmeldelser i 2018.

Ifølge Cristina Angela Gulisano, direktør i Datatilsynet, spænder de danske sager vidt.

- Det kan være en medarbejder i en kommune, der ved et uheld har sendt et brev med oplysninger om en enkelt borger til den forkerte person.

- Og så har vi også set sager, hvor et stort antal CPR-numre af den ene eller anden grund er blevet offentligt tilgængelige på internettet, siger hun.

EU-borgere kan desuden klage til nationale myndigheder, hvis de mener, at deres persondatasikkerhed er blevet brudt. Siden GDPR-forordningen er 144.376 klager blevet sendt afsted.

Man har kunnet klage til danske myndigheder i årtier, hvis man mente ens data blev brugt ulovligt. Men antallet af oprettede sager i Datatilsynet steg til 11.121 i 2018, efter at have ligget mellem 2900 og 3600 siden 2014.

- Vi har den grad mærket en forskel. Borgerne er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder omkring datasikkerhed og gør brug af dem i højere grad, siger Cristina Angela Gulisano.

Oftest er klagerne rettet mod telemarketingselskaber, uopfordrede e-mails eller virksomheders videoovervågning.

Det har blandt andet ført til, at Frankrigs datatilsyn har udstedt en bøde på 50 millioner euro til Google for manglende samtykke til reklamer.

I Østrig har myndighederne givet en bøde på 5280 euro til en bettingcafé, som havde ulovlig videoovervågning.

Med forordningen i ryggen kan de fleste nationale myndigheder udstede bøder på op til fire procent af en virksomheds årlige omsætning og dele sagsoplysninger med andre EU-lande.

Tre EU-lande - Grækenland, Portugal og Slovenien - har endnu ikke ændret deres lovgivning til at stemme overens med GDPR-forordningen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce