Annonce
Fødselsdage

Pete Doherty rammer de 40 år: Ægte rockstjerne med alt, hvad der hører til

Den britiske sanger og musiker Pete Doherty fylder 40 år tirsdag 12. marts. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Han er en talentfuld og succesfuld musiker, men har indimellem spændt ben for sig selv med et heftigt heroinmisbrug. Tirsdag 12. marts fylder Pete Doherty 40 år.

40 Sex, stoffer og rockmusik.

Britiske Pete Doherty må nærmest være indbegrebet af den definition på en rockstjerne med sin erklærede hang til heroin og alverdens andre euforiserende stoffer og sin affære med en af verdens mest kendte supermodeller. Tirsdag 12. marts fylder sangeren og musikeren 40 år.

De senere år har han forsøgt at ændre sin livsstil og lægge sit heroinmisbrug på hylden - med svingende held. Så sent som i 2017 blev han taget med heroin på sig, da han ville krydse grænsen mellem Schweiz og Italien i sin Jaguar. Misbruget har gennem årene kostet Pete Doherty flere anholdelser, en tur i spjældet og forholdet til den britiske supermodel Kate Moss.

Det lå ellers ikke lige for, at den unge Pete Doherty skulle blive en af rockmusikkens bad boys. Han blev født i Hexham i det nordlige England og voksede op i en middelklassefamilie med en far i militæret. Han var som dreng dygtig i skolen - især interesserede han sig for historie og litteratur. Han var - med egne ord fra et interview med BBC - nærmest besat af poesi i en periode og studerede forskellige forfattere, ligesom han selv skrev digte.

Pete Doherty blev som ung optaget på universitetet i London og flyttede til storbyen. Han droppede dog ud allerede på første år og dannede punkbandet The Libertines med vennen Carl Barat. Bandet slog igennem med de første singler og et album i 2002. Pete Doherty udviklede samtidig en livsstil som en ægte rockstjerne med masser af stoffer.

Hans ustabilitet førte til, at han blev smidt ud af bandet i 2004. I stedet dannede han rockbandet Babyshambles, der udgav sit første album i 2005 og fik stor succes. Senest har Pete Doherty turneret med sit nye band The Puta Madres. Gruppen udgiver et nyt album 26. april.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce