Annonce
Danmark

Peter Kofod er spidskandidat til EU: Har 100 procents fravær i Europaudvalget

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), afviser, at det skyldes mangel på interesse, at han ikke er mødt op til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Foto: Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen
Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat ved det kommende Europaparlamentsvalg, men han har som nuværende medlem af Folketingets Europaudvalg ikke været til et eneste udvalgsmøde siden 1. januar 2018.

Peter Kofod, du er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, men har ikke været til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Hvorfor ikke?

- Det er, fordi Kenneth Kristensen Berth er vores Europa-ordfører. Når mandaterne skal afgives, i forhold til hvad regeringen må og ikke må forhandle sig frem til, så er det Kenneth, der på vegne af Dansk Folkeparti går ned og afgiver de mandater og stiller de spørgsmål, der skal stilles. Hvis ordføreren er forhindret i at møde frem, vil han typisk bede et andet medlem fra Dansk Folkeparti om at gå ned og aflevere mandaterne.

Der er jo ikke mødepligt, men er du i stand til at varetage din post i udvalget med så sparsomt et fremmøde?

- Jeg har fokuseret på at slide på retsudvalgets inventar i stedet for, fordi jeg er retsordfører. Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke er mødepligt, og man har ikke nogen økonomisk gevinst ved at sidde i udvalget.

Jeg har kigget i hovedkalenderen, hvor jeg kan se, at møder i de udvalg, du i øvrigt er medlem af - herunder retsudvalget - kun i få tilfælde har kollideret med mødetidspunkterne i Europaudvalget. Er det et fravalg fra din side ikke at møde op?

- Nej, det er simpelthen en prioritering af, hvor jeg skal være, og hvad jeg skal lave. Vi har ufattelig meget arbejde i retsudvalget, og jeg har fokuseret utrolig meget på det arbejde, der foregår der.

Du har ikke lagt skjul på, at spidskandidaturet til Europa-Parlamentet ikke var en del af dine planer. Du har samtidig ikke været til et eneste møde i Europa-udvalget. Siger det noget om din interesse for området, at du ikke er mødt op i Europaudvalget?

- Nej, det gør det ikke. Europapolitikken er en af Dansk Folkepartis mærkesager. Jeg har prioriteret at være retsordfører fuldt og helt. Havde jeg været Europa-ordfører havde det været der, jeg havde lagt alle mine kræfter og energi.

Fortryder du, at du ikke har været mere flittig til at møde op i Europaudvalget, nu EU bliver dit primære embede?

- Nej, for jeg får den samme information, som hvis jeg mødte op. Jeg får den bare gennem Kenneth Kristensen Berth eller folketingsgruppen. Jeg modtager også det samme materiale. Det ville kræve, at jeg skulle have været mindre til stede i retsudvalget. Det at være retsordfører er en meget tung post med meget læsestof, mange lovforslag og meget forberedelse, så jeg har prioriteret rigtigt.

Ligger der en for stor arbejdsbyrde på jer politikere, nu hvor I ikke kan nå at deltage i alle udvalg?

- Ja, der er meget at nå, og det er derfor, vi har ordførerskaber. Det er dem, der er tovholdere på det, der foregår i deres respektive udvalg, og andre udvalgsmedlemmer hjælper til.

Annonce

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce