Annonce
Danmark

Peter Kofod er spidskandidat til EU: Har 100 procents fravær i Europaudvalget

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), afviser, at det skyldes mangel på interesse, at han ikke er mødt op til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Foto: Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen
Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat ved det kommende Europaparlamentsvalg, men han har som nuværende medlem af Folketingets Europaudvalg ikke været til et eneste udvalgsmøde siden 1. januar 2018.

Peter Kofod, du er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, men har ikke været til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Hvorfor ikke?

- Det er, fordi Kenneth Kristensen Berth er vores Europa-ordfører. Når mandaterne skal afgives, i forhold til hvad regeringen må og ikke må forhandle sig frem til, så er det Kenneth, der på vegne af Dansk Folkeparti går ned og afgiver de mandater og stiller de spørgsmål, der skal stilles. Hvis ordføreren er forhindret i at møde frem, vil han typisk bede et andet medlem fra Dansk Folkeparti om at gå ned og aflevere mandaterne.

Der er jo ikke mødepligt, men er du i stand til at varetage din post i udvalget med så sparsomt et fremmøde?

- Jeg har fokuseret på at slide på retsudvalgets inventar i stedet for, fordi jeg er retsordfører. Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke er mødepligt, og man har ikke nogen økonomisk gevinst ved at sidde i udvalget.

Jeg har kigget i hovedkalenderen, hvor jeg kan se, at møder i de udvalg, du i øvrigt er medlem af - herunder retsudvalget - kun i få tilfælde har kollideret med mødetidspunkterne i Europaudvalget. Er det et fravalg fra din side ikke at møde op?

- Nej, det er simpelthen en prioritering af, hvor jeg skal være, og hvad jeg skal lave. Vi har ufattelig meget arbejde i retsudvalget, og jeg har fokuseret utrolig meget på det arbejde, der foregår der.

Du har ikke lagt skjul på, at spidskandidaturet til Europa-Parlamentet ikke var en del af dine planer. Du har samtidig ikke været til et eneste møde i Europa-udvalget. Siger det noget om din interesse for området, at du ikke er mødt op i Europaudvalget?

- Nej, det gør det ikke. Europapolitikken er en af Dansk Folkepartis mærkesager. Jeg har prioriteret at være retsordfører fuldt og helt. Havde jeg været Europa-ordfører havde det været der, jeg havde lagt alle mine kræfter og energi.

Fortryder du, at du ikke har været mere flittig til at møde op i Europaudvalget, nu EU bliver dit primære embede?

- Nej, for jeg får den samme information, som hvis jeg mødte op. Jeg får den bare gennem Kenneth Kristensen Berth eller folketingsgruppen. Jeg modtager også det samme materiale. Det ville kræve, at jeg skulle have været mindre til stede i retsudvalget. Det at være retsordfører er en meget tung post med meget læsestof, mange lovforslag og meget forberedelse, så jeg har prioriteret rigtigt.

Ligger der en for stor arbejdsbyrde på jer politikere, nu hvor I ikke kan nå at deltage i alle udvalg?

- Ja, der er meget at nå, og det er derfor, vi har ordførerskaber. Det er dem, der er tovholdere på det, der foregår i deres respektive udvalg, og andre udvalgsmedlemmer hjælper til.

Annonce

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce