Annonce
Danmark

Peter Kofod er spidskandidat til EU: Har 100 procents fravær i Europaudvalget

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod (DF), afviser, at det skyldes mangel på interesse, at han ikke er mødt op til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Foto: Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen
Peter Kofod er Dansk Folkepartis spidskandidat ved det kommende Europaparlamentsvalg, men han har som nuværende medlem af Folketingets Europaudvalg ikke været til et eneste udvalgsmøde siden 1. januar 2018.

Peter Kofod, du er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, men har ikke været til et eneste møde i Folketingets Europaudvalg siden 1. januar 2018. Hvorfor ikke?

- Det er, fordi Kenneth Kristensen Berth er vores Europa-ordfører. Når mandaterne skal afgives, i forhold til hvad regeringen må og ikke må forhandle sig frem til, så er det Kenneth, der på vegne af Dansk Folkeparti går ned og afgiver de mandater og stiller de spørgsmål, der skal stilles. Hvis ordføreren er forhindret i at møde frem, vil han typisk bede et andet medlem fra Dansk Folkeparti om at gå ned og aflevere mandaterne.

Der er jo ikke mødepligt, men er du i stand til at varetage din post i udvalget med så sparsomt et fremmøde?

- Jeg har fokuseret på at slide på retsudvalgets inventar i stedet for, fordi jeg er retsordfører. Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke er mødepligt, og man har ikke nogen økonomisk gevinst ved at sidde i udvalget.

Jeg har kigget i hovedkalenderen, hvor jeg kan se, at møder i de udvalg, du i øvrigt er medlem af - herunder retsudvalget - kun i få tilfælde har kollideret med mødetidspunkterne i Europaudvalget. Er det et fravalg fra din side ikke at møde op?

- Nej, det er simpelthen en prioritering af, hvor jeg skal være, og hvad jeg skal lave. Vi har ufattelig meget arbejde i retsudvalget, og jeg har fokuseret utrolig meget på det arbejde, der foregår der.

Du har ikke lagt skjul på, at spidskandidaturet til Europa-Parlamentet ikke var en del af dine planer. Du har samtidig ikke været til et eneste møde i Europa-udvalget. Siger det noget om din interesse for området, at du ikke er mødt op i Europaudvalget?

- Nej, det gør det ikke. Europapolitikken er en af Dansk Folkepartis mærkesager. Jeg har prioriteret at være retsordfører fuldt og helt. Havde jeg været Europa-ordfører havde det været der, jeg havde lagt alle mine kræfter og energi.

Fortryder du, at du ikke har været mere flittig til at møde op i Europaudvalget, nu EU bliver dit primære embede?

- Nej, for jeg får den samme information, som hvis jeg mødte op. Jeg får den bare gennem Kenneth Kristensen Berth eller folketingsgruppen. Jeg modtager også det samme materiale. Det ville kræve, at jeg skulle have været mindre til stede i retsudvalget. Det at være retsordfører er en meget tung post med meget læsestof, mange lovforslag og meget forberedelse, så jeg har prioriteret rigtigt.

Ligger der en for stor arbejdsbyrde på jer politikere, nu hvor I ikke kan nå at deltage i alle udvalg?

- Ja, der er meget at nå, og det er derfor, vi har ordførerskaber. Det er dem, der er tovholdere på det, der foregår i deres respektive udvalg, og andre udvalgsmedlemmer hjælper til.

Annonce

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce