Annonce
forside

Peter Madsen indleder kamp mod livstid i landsretten

Onsdag begynder ankesag om ubådsdrab i Østre Landsret. Striden står om, hvorvidt ét drab kan udløse livstid.

Fængsel på livstid. Lovens strengeste straf. Det bliver omdrejningspunktet, når Østre Landsret onsdag indleder ankesagen mod kvindemorderen Peter Madsen.

Nærmere bestemt bliver omdrejningspunktet, hvorvidt et enkelt drab er nok til at udløse en livstidsdom, når retspraksis forholdsvis klart siger, at der skal to eller flere drab til.

For landsretten skal ikke vurdere sagens beviser. Landsretten skal ikke tage stilling til, hvorvidt Peter Madsen dræbte Kim Wall og mishandlede hende seksuelt eller ej.

Den del af dommen har den tidligere ubådsbygger og raketentusiast Peter Madsen accepteret. Det er alene strafudmålingen, han vil have lavet om.

Da sagen blev afgjort i Københavns Byret tilbage i april, bad forsvarer Betina Hald Engmark om en dom på 14 års fængsel, hvis ikke retten ville gå med til en frifindelse. Og det ville retten, som det er de fleste bekendt, ikke.

Om Engmarks påstand i landsretten vil være den samme, er uvist. Men ud fra de højesteretsdomme, der findes i drabssager, ligger det nogenlunde fast, at et drab straffes mellem 12 og 16 års fængsel.

I en enkelt sag har Højesteret idømt fængsel på livstid for et enkelt drab. I den sag gik en morfar amok i fogedretten i København. Han dræbte en advokat og sårede sin ekssvigersøn med skud i forbindelse med sag om forældresamvær.

Dengang blev der lagt vægt på, at morfaren nøje havde planlagt sine handlinger, og at han kun fejlede i forsøget på at dræbe svigersønnen, fordi han løb tør for patroner.

Og så blev der lagt vægt på, at han dræbte en advokat på arbejde i retten.

Peter Madsens drab på Kim Wall kan ikke sammenlignes med drabet på advokaten. For nok er der det fællestræk, at Madsen også planlagde sit overgreb mod Kim Wall, men i hans tilfælde var det navnlig brutaliteten og mishandlingen, som førte til den hårde straf.

Peter Madsens ankesag kommer til at køre over tre dage. Det er længe for en såkaldt stafudmålingsanke. Det hænger sammen med, at den flere hundrede sider lange dom fra byretten skal gennemgås. Der ventes dom 14. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Annonce