Annonce
Navne

Ph.d.-forsvar: Den første afhandling om ejendomsbeskatning

Thomas Booker forsvarer mandag 11. marts sin ph.d.-afhandling "En retlig analyse af de danske regler om kommunal ejendomsskat".

Thomas Booker forsvarer mandag 11. marts kl. 13 sin ph.d.-afhandling "En retlig analyse af de danske regler om kommunal ejendomsskat". Det sker i auditorium 455, bygning 1342, på Aarhus Universitet.

Afhandlingen er den første inden for ejendomsbeskatning. Afhandlingen omhandler de regler, der gælder for de kommunale ejendomsskatter (grundskyld, offentlig dækningsafgift og privat dækningsafgift) samt de bagvedliggende regler om vurdering af fast ejendom.

Afhandlingen beskæftiger sig i særlig grad med afgrænsningen af de byrder og rettigheder vedrørende den faste ejendom, som skal indgå i vurderingsgrundlaget (de offentligretlige), og de byrder og rettigheder, der som hovedregel ikke skal indgå i vurderingsgrundlaget (de privatretlige).

I denne analyse inddrages sammenhængen mellem skatteretten og planlovens særlige måde at integrere privatretlige servitutter i en offentligretlig regulering. Derudover analyseres de forskellige afgrænsningsproblemer, som især reglerne om grundskyld og privat dækningsafgift giver anledning til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce