Annonce
Navne

Ph.d.-forsvar: På vej mod et skrueløst samfund

Simon Heide-Jørgensen har forsket i grænseflader i limsamling.

Simon Heide-Jørgensen forsvarer onsdag 11. september kl. 14 sin ph.d.-afhandling i auditoriet på Navitas, lokale 00.117, bygning 3210, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C.

I løbet af sit ph.d.-studium har han forsket i grænseflader i limsamling. Grænsefladerne er overgangene mellem limen og materialerne, der limes. Deres udformning og bearbejdning kontrollerer hele samlingens mekaniske funktion – på godt og ondt. Han har undersøgt, hvordan man ved at udforme grænseflader på en struktureret måde kan kontrollere og tune limsamlingers mekaniske respons og den måde, de går i stykker på. For eksempel kan samlingen styrkes eller svækkes ved at introducere områder med forskellig lim eller geometri.

De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelse af, hvordan limsamlinger, og samlinger i det hele taget, fungerer mekanisk, og hvordan vi kan påvirke dem ved at ændre grænsefladerne. Dette skal være med til at bane vejen til større brug af lim, fremfor skruer, i industrien.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce