Annonce
Indland

Pia Olsen Dyhr erkender der mangler penge til klima

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det kan koste mere end ti milliarder årligt at indfri ny klimamålsætning. SF erkender, at der mangler penge.

Onsdag jublede Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten over, at de tre partier nu er enige om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men tømmermændene kan melde sig, når regningen skal betales.

Det økonomiske råderum er nemlig allerede brugt på velfærdsløfter i valgkampen. Derfor skal der findes ekstra penge, hvis der skal være råd til at lave den store omstilling af samfundet, som de tre partier lægger op til.

SF's formand Pia Olsen Dyhr erkender, at de røde partier ikke har fremlagt en økonomisk plan, som kan anvise, hvordan man vil indfri ambitionen om en reduktion på 70 procent i drivhusgasser i 2030.

- I sidste ende skal vi være enige om den samlede finansiering. Dansk økonomi skal fortsat være i et ansvarligt spor. Det er vi også optaget af i SF, siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer:

- De Radikale har fremlagt nogle forslag om udenlandsk arbejdskraft, og vi har også fremlagt nogle forslag. Det er vigtigt, for der er ikke de penge i dansk økonomi nu, der skal til, hvis der både skal komme et løft på klima og på velfærd, siger Pia Olsen Dyhr.

Hvis ambitionen ikke bare skal være flotte ord på et stykke papir, så venter der en kæmpe opgave for en ny regering.

Ifølge Jyllands-Posten svarer ambitionen til hele landbrugets udledning, hele industriens og en pæn del af transportsektoren. Og det skal vel at mærke være væk inden for kun ti år.

Hverken forskere eller politikere kan sætte præcise tal på regningen for så stor en omstillingen af det danske samfund.

Dansk Energi, der er interesseorganisation for energien, vurderer ifølge Jyllands-Posten, at Socialdemokratiets hidtidige målsætning på 60 procents reduktion ville koste ti milliarder årligt.

Den liberale tænketank Cepos vurderer ifølge Jyllands-Posten, at en reduktion på 70 procent vil koste et sted mellem 15 og 26 milliarder kroner årligt afhængig af, hvilke metoder man bruger.

Til sammenligning er det økonomiske råderum i regeringens konvergensprogram fra foråret opgjort til 24,5 milliarder kroner i 2025.

Socialdemokratiet har siden i valgkampen fremlagt en plan, hvor man regner med et råderum på 27,5 milliarder kroner. De penge vil Socialdemokratiet dog i vid udstrækning bruge på velfærd.

I valgkampen fastslog Mette Frederiksen, at hun ønsker at bruge i alt 37,4 milliarder kroner mere i 2025. Det er dog kun en mindre del, der er afsat til klima.

Socialdemokratiet har afsat en pulje på 8,7 milliarder kroner, som ikke bare skal betale for klima og miljø, men også forsvarsforliget.

Derfor skal de tre partier finde ekstra penge, hvis man vil øge klimaomstillingen og gennemføre nye ting på velfærds- og børneområdet.

De Radikales leder, Morten Østergaard, valgte onsdag at blive væk fra det fælles klimamøde. Det skete blandt andet fordi økonomien ikke er på plads:

- Vi vil ikke indgå aftaler på enkelte områder, før vi er sikre på, at vi har en regering, der også kan føre det ud i livet, sagde Morten Østergaard onsdag.

Han advarede samtidig de tre øvrige partier mod at skabe "falske forhåbninger" om, hvad en ny regering kan levere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce