Annonce
Indland

Piger med indvandrerbaggrund oplever overvågning og sladder

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Piger med anden etnisk baggrund end dansk bliver overvåget af familie og venner, viser kvalitativ rapport.

Blikke, der fungerer som små signaler om, at man gør noget forkert.

At blive eskorteret til og fra skole og fester af brødre og fætre.

Sladder om, at man er "for dansk" eller har flirtet til en fest.

Det er nogle af de måder, som piger med anden etnisk baggrund end dansk oplever social kontrol på.

Det fortæller undervisere og vejledere, der har kontakt med pigerne, i en undersøgelse, som Rambøll har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen bygger på 68 kvalitative interview med ledere, undervisere, vejledere og elever på 14 ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Ministeriet understreger, at de 68 interview ikke er repræsentative. De fungerer i stedet som eksempler på, hvordan elever på ungdomsuddannelserne udsættes for social kontrol.

Ifølge underviserne og vejlederne er det især piger med anden etnisk baggrund end dansk, der oplever at blive begrænset i deres adfærd.

Den sociale kontrol kommer ifølge de interviewede især til udtryk gennem overvågning, sladder og rygter, valg af kæreste og valg af uddannelse.

- Der er piger, som opsøger os i studievejledningen, fordi de føler, de ikke kan eller må noget som helst. De føler sig kontrolleret og føler sig overvåget nærmest 24/7, siger en vejleder på et gymnasium i undersøgelsen.

Religion spiller en stor rolle, fortæller de.

- Jeg er også religionslærer, og jeg har oplevet, at nogle sidder og vogter over hinanden, når vi arbejder med islam, siger en leder på et gymnasium.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at rapporten får advarselslamperne til at blinke.

- Hvis den kultur, der er, er præget af social kontrol, så betyder det, at man ikke kan leve det ungdomsliv, som man gerne vil, og det duer ikke, siger ministeren til Berlingske.

Også i Venstre ringer alarmklokkerne.

- Det er fuldstændig uacceptabelt i et ligestillet samfund som det danske.

- Derfor er den her rapport bare endnu et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at vi hele tiden og konsekvent sætter ind mod den sociale kontrol i visse miljøer, siger Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby.

Problemet kalder på en lang række initiativer, mener hun.

Der skal sættes ind via undervisning og oplysning, men der skal også være steder, hvor pigerne kan henvende sig.

Løsningen er ifølge børne- og ungeministeren at fordele eleverne på tværs af gymnasierne. Det er indtil videre en opgave for regionerne, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen vil "på et senere tidspunkt" fremsætte et forslag til, hvordan det fremover skal løses, siger hun til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet
Historien hos Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce