Annonce
Østjylland

Pingvinhus-investering: Her er det jordareal, som kommunen har solgt for 17,1 millioner kroner

Norddjurs Kommune har fået 17,1 millioner kroner ind i den ellers så slunkne kommunekasse, efter man i januar har frasolgt et stort, kommunalt jordareal. Arkivfoto

Det er salget af et større jordareal, som har gjort det muligt for Norddjurs Kommune at finde de 15 millioner investeringskroner, der skal til for at realisere Kattegatcentrets renovering og pingvinhus-byggeri.

Norddjurs: Tirsdag skal politikerne i Norddjurs Kommune beslutte, om de vil træffe en principbeslutning om at gå videre med planerne, der skal føre til en større renovering og pingvinhus-udvidelse af Kattegatcentret i Grenaa.

Hvis politikerne vælger at gå videre med planerne, ved de, at det vil føre fem millioner sponsorkroner fra Grenaa Havn samt 25 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden og Realdania med sig.

Vælger kommunalbestyrelsen derimod at trække sin hidtidige opbakning til Kattegatcentrets renovering og udvidelse, vil fondene med al sandsynlighed også trække deres. Og så står Norddjurs Kommune alene tilbage med et Kattegatcenter, der stadig har et renoveringsbehov i millionklassen.

Problemet er bare, at prisen for at vedtage principbeslutningen om at støtte Kattegatcentrets renoverings- og udvidelsesplaner er 15 millioner kroner for Norddjurs Kommunes vedkommende. Og den slags ikke-øremærkede penge er sjældent lette at fremskaffe i en kommune, der netop har været nødsaget til at svinge sparekniven for at finde omkring 115 millioner kroner i besparelser på det årlige driftsbudget.

Alligevel er det lige netop, hvad Norddjurs Kommune har gjort.

Annonce

Her er de private budgivere

Tre private investorer bød i efteråret ind på de 102 hektar landbrugsjord ved Gl. Estrup, som Norddjurs Kommune nu har solgt til Landbrugsstyrelsen. Her kan du se, hvad de hver især bød for grundarealet.Benny Kirkebække Christensen, der ejer Hevringholm Gods på Djursland. Bud: 16,402 mio. kr.

K. D. A. Invest Holding ApS, som ejes af Knud Dahl Andersen, der blandt andet driver Gl. Estrup Gartneri. Bud: 16,896 mio. kr.

Brdr. Søby ApS, der ejes af brødreparret Jens Ejner Søby og Martin Søby, som avler svin blandt andet ved Drastrup Kær og Grund. Bud: 17,101 mio. kr.

Kilde: Norddjurs Kommune

Det er de afmærkede arealer på dette kort, som Norddjurs Kommune har solgt til Landbrugsstyrelsen. Norddjurs Kommune har længe haft en forpagtningsaftale med en privat landmand, som løber indtil september 2019. Herefter har Landbrugsstyrelsen frit lejde til enten at forhandle om en forlængelse eller gøre brug af arealet på anden vis. Illustration: Norddjurs Kommune

102 hektar markjord solgt

I begyndelsen af 2019 har Norddjurs Kommune nemlig skrevet under på en salgsaftale, hvor man giver afkald på ejerskabet af et stort jordareal, der ligger nær herregården Gl. Estrup ved Auning.

Salget har indbragt Norddjurs Kommune et engangsbeløb på 17,1 millioner kroner, fortæller jurist ved Norddjurs Kommune, Rune Hellegaard Christensen, der har stået for hele grundsalget på kommunens vegne.

- Der er tale om et stort areal på 102 hektar, som Norddjurs Kommune ellers har bortforpagtet til en privat landmand i en årrække. Men da det sidste sommer viste sig, at der var et dybt hul i kommunens økonomi, begyndte man at gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt var nødvendigt for kommunen at eje så stort et landbrugsareal. Derfor blev der i efteråret truffet en politisk beslutning om at sælge arealet, forklarer Rune Hellegaard Christensen om baggrunden for salget.

Fire budgivere var i spil

Selve jordarealet blev sendt i offentligt udbud i efteråret 2018.

I forbindelse med udbuddet fik forvaltningen i Norddjurs Kommune tre bud på jorden fra private budgivere. Et bud lød på 16,4 millioner kroner, et andet på 16, 8 millioner kroner og det tredje på 17,1 millioner kroner. Til sidst valgte Landbrugsstyrelsen, som ifølge Jordfordelingsloven havde forkøbsret på arealet, at matche det højeste af de tre afgivne bud og dermed overtage jorden for 17,1 millioner kroner.

Salget var dermed en realitet, da det i januar var et punkt på kommunalbestyrelsens lukkede dagsorden.

Landbrugsstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, har forpligtet sig til at håndhæve den forpagtningsaftale, Norddjurs Kommune har indgået med en private landmand. Først når aftalen udløber til september, har Landbrugsstyrelsen frit lejde til enten at forhandle om en forlængelse eller gøre brug af arealet på anden vis.

Ifølge avisens oplysninger overvejer Landbrugsstyrelsen at anvende sit nyerhvervede jordareal ved Gammel Estrup til projekt- og erstatningsjord i forbindelse med det offentlige vådområdeprojekt "Øster Alling Vådenge" samt til eventuelle fremtidige vådområdeprojekter i nærområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce