Annonce
Aarhus

Pitstop i Holme: Et tiltrængt helle for gadens fugle

Margit Krabbe er leder af Pitstop, et omsorgscenter, hvor udsatte borgere kan komme ovenpå efter sygdom. Hun er sygeplejerske og har tidligere været mange år i psykiatrien. Pitstop bliver drevet af Røde Kors i samarbejde med Aarhus Kommune. Foruden Margit Krabbe er der ansat to sygeplejersker og en SOSU-assistent. 25 frivillige er tilknyttet stedet og er en stor del af den daglige drift. Foto: Flemming Krogh

Siden marts sidste år har hjemløse kunnet komme til hægterne efter sygdom på omsorgscentret Pitstop, som Røde Kors driver i samarbejde med Aarhus Kommune.

HOLME: På sengen ligger et pænt foldet håndklæde og en velkomstfolder, mens en en blød otiumstol med en læselampe indbyder til fordybelse i hjørnet. Værelset er et af de otte, som Pitstop i Holme stiller til rådighed for hjemløse, eller såkaldt funktionelt hjemløse, som har brug for at restituere efter et sygdomsforløb.

- Det er et tilbud, hvor folk kan hvile sig og komme til kræfter i en hård hverdag. Ved at være her kan de for eksempel undgå en genindlæggelse. For dem, der i forvejen ligger ned, kan det være et lille pusterum i et hårdt liv, siger Margit Krabbe, leder af Pitstop.

Omsorgscentret holder til i Søndervangen i Holme og bliver drevet af Røde Kors i samarbejde med Aarhus Kommune. Foruden Margit Krabbe er der ansat to sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Der er tilknyttet 25 frivillige.

De udsatte borgere skal henvises til Pitstop. Det bliver de blandt andet af sygehusets socialsygeplejersker. Det er ofte borgere, som ikke føler sig til pas i sygehussystemet, og derfor sker det tit, at de går fra en indlæggelse og ikke får færdiggjort deres behandling.

Det kan også være tuberkulose patienter, der skal tage vigtig medicin efter en indlæggelse. Det kan de få hjælp til på Pitstop.

- Her får de påfyldning af en hel masse overskud, inden de skal videre igen, siger Margit Krabbe, mens hun viser rundt i Pitstop, der er indrettet i hjemlige rammer med genbrugsmøbler fra Røde Kors.

Annonce

Pitstop


  • Pitstop er et omsorgscenter, som har eksisteret siden marts 2018. Stedet drives af Røde Kors i samarbejde med Aarhus Kommune - Sundhed og Omsorg og Social og Beskæftigelse. Man samarbejder også med Fødevarebanken, som leverer overskudsmad en gang om ugen.
  • Stedet drives af en leder, to deltidsansatte sygeplejersker og 25 frivillige.
  • Pitstop tilbyder syge hjemløse et ophold på to-tre uger for at genvinde kræfter til at videreføre og afslutte behandling. Et ophold kan også forebygge genindlæggelse.
  • Pitstop er bygget op i hjemlige rammer med genbrugsmøbler fra Røde Kors. Der er otte enkeltværelser.
  • Opholdet er gratis, og man må gerne have et misbrug uden at forstyre andre på Pitstop.
  • Pitstop samarbejder tæt med socialsygeplejersker, som henviser borgere fra Aarhus Universitetshospital. Desuden samarbejdes med gadesygeplejersker, hjemmesygeplejen, Akutteam, Det opsøgende team, Sociolancen, Kirkens Korshærs Varmestue, Værestedet samt Det Grønlandske Værested.
  • Pitstop tager gerne imod henvendelser fra folk, som ønsker at være frivillige på aarhus.pitstop@rodekors.dk eller 20 10 01 03.
Et startsæt til borgere på Pitstop består af deodorant og tandbørste. De får deres eget værelse, hvor der foruden seng, lænestol og bogreol, også er en vask med håndklæde og sæbe. Foto: Flemming Krogh

Sammen om middagsbordet

Pitstop åbnede i marts 2018, og siden har 50 borgere i en periode på to-tre uger haft 'ophold' på omsorgscentret. Der er en lille overvægt af mænd, men også mange kvinder. En håndfuld gæster har været der mere end én gang.

- Her skal maksimalt være syv borgere ad gangen, og de skal kunne fungere sammen som gruppe. Vi forventer noget af dem, det er ikke et hotel, understreger Margit Krabbe.

Derfor hjælper folk med at lave mad, og man spiser sammen om aftenen.

- Så går snakken omkring middagsbordet, og det sætter de meget pris på. De begynder pludselig at have en hverdag, når de har været her lidt tid, forklarer hun.

Et ophold på Pitstop er gratis. Borgeren må gerne have en hund med, hvis bare den ikke generer andre. De må også gerne have et misbrug, så længe det foregår alene på værelset, og de ikke er synligt påvirkede, når de opholder sig i fællesrummene.

- Det er regler, de skal overholde, ellers kan de ikke være her, understreger Margit Krabbe.

Det er dog kun sket et par gange, at hun har været nødt til at smide folk ud, fordi de ikke kunne indordne sig.

De udsatte borgere skal selv hjælpe med at lave mad på Pitstop, og man spiser sammen hver aften. Det giver en glæde og en stolthed at lykkes med en lasagne. - Vi har også borgere, der siger: Jeg kan godt lide at bage, men det har jeg ikke gjort i mange år, fortæller Margit Krabbe, daglig leder. Foto: Flemming Krogh

Folk falder til ro

Beliggenheden 5,5 kilometer fra centrum har vist sig at være en fordel. Som regel falder der en ro over folk, som de ikke har i hverdagen.

- En kvinde sagde forleden; det er første gang i ti år, at jeg har sovet så godt, siger Margit Krabbe og fortsætter:

- Vi er ikke kommunen. Vi laver ikke behandlingsplaner. Vi prøver konkret at hjælpe dem med det, de har brug for eller ønsker hjælp til. Det kan være mænd, som ikke kan holde ud at være i deres lejlighed, fordi den er groet helt til i skidt. Så tager vi med hjem og fylder 15 sække med affald eller får kontakt til bostøtte. Vi prøver at lave en overgang. Finder ud af noget, som rykker dem. Tit får de mod på at tage fat i deres læge eller jobkonsulent og får fundet ud af, hvor de skal bo.

Margit Krabbe får mange tilkendegivelser på, at Pitstop bliver et tiltrængt helle i en hård hverdag.

- Vi ser en overvægt af alkoholikere, men det er ikke sjældent, at de holder op eller at deres forbrug reduceres meget, mens de er her. Når de kommer ud, bliver de stressede og begynder igen. Men der er også nogle, som holder ved, siger hun.

En af dem var en kvinde, som havde haft tuberkulose. Hun vejede kun 40 kilo, da hun kom på Pitstop. I løbet af nogle uger tog hun 12 kilo på, og hun holdt op med at drikke. Hun drikker stadig ikke, og hun er nu fri for tuberkulose.

Margit Krabbe fortæller også om to mænd, som blev venner på Pitstop og nu hjælper hinanden i hverdagen, da ensomhed ofte er et stort problem.

- Når folk bliver ædru, begynder de at kunne mærke, at livet gør ondt. Det er ikke svært at forstå, hvorfor de drikker. Men hvis det, at de kommer her, kan give dem ro på, så de kan tænke tanker om deres liv og får overskud til at gøre andre ting end at drikke, så er vi nået et stykke, siger hun.

Mange af de udsatte borgere på Pitstop får i løbet af et ophold pludselig overskud til hverdagsting som mad og tøjvask. Omsorgscentret er indrettet i hjemlige omgivelser. Foto: Flemming Krogh

Gode erfaringer

Omsorgscentrets formål er at hjælpe udsatte grupper på fode igen.

Samtidig er genindlæggelser dyre for samfundet, så på den måde slå Pitstop to fluer med et smæk.

Det har man gode erfaringer med i København, hvor Røde Kors i en årrække har drevet et permanent omsorgscenter på Nørrebro.

- Evalueringer viser, at Hvidovre Hospital har sparet 19 millioner kroner i genindlæggelser på et år i forhold til den gruppe, fortæller Margit Krabbe.

Pitstop i Aarhus bliver også løbende evalueret. Det midlertidige projekt kører til udgangen af 2019. I løbet af efteråret skal der tages stilling til, om det skal fortsætte på permanent basis.

To mænd var så glade for opholdet hos Pitstop, at de købte en grill til stedet for deres sparepenge. Andre giver en blomster og taknemmelige tilkendegivelser. "I har hjulpet mig et godt stykke videre", som en borger skrev efter et par uger på Pitstop. Foto: Flemming Krogh
Pitstop ligger i Søndevangen i Holme. Beliggenheden 5,5 kilometer uden for centrum giver de udsatte borgere en anden ro til at komme sig og beskæftige sig med andre ting. Foto: Flemming Krogh
Borgerne får deres eget værelse på Pitstop, hvor de kan komme til hægterne i løbet af to-tre uger. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce