Annonce
Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

De meget tilknappede røde facader på Politigården i Aarhus sender ikke det signal, som Østjyllands Politi gerne vil sende om åbenhed. Foto: Axel Schütt
Østjyllands Politi vil gerne flytte fra den røde bunker og har afleveret ønsker om nyt hovedkvarter til Rigspolitiet.

AARHUS: Med Politigårdens store, vinduesløse facader, er det en meget bastant og tilknappet bygning overfor Rutebilstationen i Aarhus.

Det er en af grundene til, at Østjyllands Politi gerne vil flytte i nye lokaler.

- En stor lukket murstensbygning spiller ikke så godt sammen med vores intention om at være et åbent og mere moderne politi, siger Frits Kjeldsen, stabschef ved Østjyllands Politi.

Annonce

Dyr i politiets tjeneste

Østjyllands Politi har narkohunde, patruljehunde og sprængstofhunde.

Hundene bor hjemme hos hundeførerne, hvor de fungerer som almindelige familiehunde, når de har fri. For de fleste hundeførere er det en livsstil.

Østjyllands Politi har derimod ingen heste.

- Det ridende politi hører under Københavns Politi. Vi kan ansøge om deres besøg ved forskellige større arrangementer og ceremonielle begivenheder, hvor det giver mening at bruge heste. Senest blev der brugt heste under Aarhus festuge og Tall Ship Race, fortæller stabschef Frits Kjeldsen.

Er der politiheste i byen, opstaldes de et sted i området.

Der er pladsmangel

En anden grund er pladsmangel og begrænsede muligheder for udvidelse. Der er udfordringer med omklædningsrum, arbejdspladser, plads til køretøjer, udstyr med mere.

Derudover er der krav til sikkerheden og nutidens og fremtidens opgaveløsning.

"Den nuværende station er bygget for 30 år siden, hvor politiets opgaver og behov var nogle andre," siger Frits Kjeldsen.

Samtidig pakker trafikken i midtbyen oftere og oftere sammen, så det er svært at komme frem.

En arbejdsgruppe

Politiet nedsatte derfor i foråret 2018 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kravene til en ny politigård. Og prisen.

Aarhus Kommune har i en byrådsindstilling om en anden sag allerede nævnt, at der kan blive tale om at bygge en nye politistation på Bautavej, ved det nye hovedkontor og brandskole for Østjyllands Brandvæsen.

- Vi skal i givet fald bruge et sted med god plads og god infrastruktur. Bautavej kunne være en mulighed, men der kunne også være andre steder. Men der er ikke truffet nogen beslutning om, hvor en ny politigård skal ligge, hvis der skal bygges en, understreger Frits Kjeldsen.

- Kommer der en ny politigård udenfor centrum, bliver der så brug for en citystation?

- Det vil blive drøftet, såfremt der bevilges penge til en ny station," siger han.

15 procent er kvinder

Godt hver 10'ende af de 800 ansatte på Politigården i Aarhus, cirka 85, er ansat i staben, der spænder over en række faggrupper. For eksempel administrative medarbejdere, jurister, logistikfolk, bygningskonstruktører, kommunikationsuddannede, AC'ere, mekanikere, politiuddannede m.fl..

De øvrige er jurister ved anklagemyndigheden eller betjente.

Blandt politiansatte udgør kvinder cirka 15 procent.

Gennemsnitsalderen i politistyrken er godt 42 år.

I det daglige har Østjyllands Politi ansvaret for at sikre trygheden for borgerne i syv kommuner: Aarhus, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø. Et areal, der har flere end 581.000 indbyggere.

En politisk beslutning

Arbejdsgruppen har nu afleveret sit arbejde til Rigspolitiet.

Det er i givet fald justitsministeren, regeringen og Folketinget, der skal vedtage og finde pengene, hvis der skal opføres en ny politigård i Aarhus.

Den nuværende politigård blev taget i brug 1. september 1983 og ejes af Bygningsstyrelsen.

Østjyllands Politis hundepatrulje rykker ud fra Aarhus til opgaver i hele politikredsen. Foto: Lars Aarø
Her er en af politiets hundepatruljer på arbejde i Hinnerup. Foto: Lars Aarø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce