x
Annonce
Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

De meget tilknappede røde facader på Politigården i Aarhus sender ikke det signal, som Østjyllands Politi gerne vil sende om åbenhed. Foto: Axel Schütt
Østjyllands Politi vil gerne flytte fra den røde bunker og har afleveret ønsker om nyt hovedkvarter til Rigspolitiet.

AARHUS: Med Politigårdens store, vinduesløse facader, er det en meget bastant og tilknappet bygning overfor Rutebilstationen i Aarhus.

Det er en af grundene til, at Østjyllands Politi gerne vil flytte i nye lokaler.

- En stor lukket murstensbygning spiller ikke så godt sammen med vores intention om at være et åbent og mere moderne politi, siger Frits Kjeldsen, stabschef ved Østjyllands Politi.

Annonce

Dyr i politiets tjeneste

Østjyllands Politi har narkohunde, patruljehunde og sprængstofhunde.

Hundene bor hjemme hos hundeførerne, hvor de fungerer som almindelige familiehunde, når de har fri. For de fleste hundeførere er det en livsstil.

Østjyllands Politi har derimod ingen heste.

- Det ridende politi hører under Københavns Politi. Vi kan ansøge om deres besøg ved forskellige større arrangementer og ceremonielle begivenheder, hvor det giver mening at bruge heste. Senest blev der brugt heste under Aarhus festuge og Tall Ship Race, fortæller stabschef Frits Kjeldsen.

Er der politiheste i byen, opstaldes de et sted i området.

Der er pladsmangel

En anden grund er pladsmangel og begrænsede muligheder for udvidelse. Der er udfordringer med omklædningsrum, arbejdspladser, plads til køretøjer, udstyr med mere.

Derudover er der krav til sikkerheden og nutidens og fremtidens opgaveløsning.

"Den nuværende station er bygget for 30 år siden, hvor politiets opgaver og behov var nogle andre," siger Frits Kjeldsen.

Samtidig pakker trafikken i midtbyen oftere og oftere sammen, så det er svært at komme frem.

En arbejdsgruppe

Politiet nedsatte derfor i foråret 2018 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kravene til en ny politigård. Og prisen.

Aarhus Kommune har i en byrådsindstilling om en anden sag allerede nævnt, at der kan blive tale om at bygge en nye politistation på Bautavej, ved det nye hovedkontor og brandskole for Østjyllands Brandvæsen.

- Vi skal i givet fald bruge et sted med god plads og god infrastruktur. Bautavej kunne være en mulighed, men der kunne også være andre steder. Men der er ikke truffet nogen beslutning om, hvor en ny politigård skal ligge, hvis der skal bygges en, understreger Frits Kjeldsen.

- Kommer der en ny politigård udenfor centrum, bliver der så brug for en citystation?

- Det vil blive drøftet, såfremt der bevilges penge til en ny station," siger han.

15 procent er kvinder

Godt hver 10'ende af de 800 ansatte på Politigården i Aarhus, cirka 85, er ansat i staben, der spænder over en række faggrupper. For eksempel administrative medarbejdere, jurister, logistikfolk, bygningskonstruktører, kommunikationsuddannede, AC'ere, mekanikere, politiuddannede m.fl..

De øvrige er jurister ved anklagemyndigheden eller betjente.

Blandt politiansatte udgør kvinder cirka 15 procent.

Gennemsnitsalderen i politistyrken er godt 42 år.

I det daglige har Østjyllands Politi ansvaret for at sikre trygheden for borgerne i syv kommuner: Aarhus, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø. Et areal, der har flere end 581.000 indbyggere.

En politisk beslutning

Arbejdsgruppen har nu afleveret sit arbejde til Rigspolitiet.

Det er i givet fald justitsministeren, regeringen og Folketinget, der skal vedtage og finde pengene, hvis der skal opføres en ny politigård i Aarhus.

Den nuværende politigård blev taget i brug 1. september 1983 og ejes af Bygningsstyrelsen.

Østjyllands Politis hundepatrulje rykker ud fra Aarhus til opgaver i hele politikredsen. Foto: Lars Aarø
Her er en af politiets hundepatruljer på arbejde i Hinnerup. Foto: Lars Aarø
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce