Annonce
Aarhus

Plan om friplejehjem i nyt kvarter ved Gellerup

Det er i kilen her mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej, at der er forhandlinger om at placere et friplejehjem. Foto: Google Maps
Entreprenørkoncernen A. Enggaard forbereder stort byggeri på 60.000 kvadratmeter ved Gellerup, der ud over boliger og erhverv skal indeholde friplejehjem og daginstitution. Ifølge lokalplanforslaget glider muligheden for en moské derimod ud af planerne for området.

BRABRAND: Aarhus kan få endnu et friplejehjem, hvis ellers kabalen om en ny, stor lokalplan i Gellerup går op. Aarhus Byråd skal tage stilling til efter sommerferien.

Det er entreprenørkoncernen A. Enggaard A/S, der planlægger at bygge 60.000 kvadratmeter boliger, erhverv og altså også et friplejehjem i kilen mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej i Gellerup. Desuden skal der i området afsættes plads til en ny kommunal børnehave.

- Vi er langt i en dialog med en driftsherre om et friplejehjem, men aftalen er ikke endelig på plads. Et friplejehjem vil medvirke til at skabe den diversitet, vi gerne vil lave i området ved Gellerup med både børn, unge og ældre, siger afdelingschef Jens Skinnebach, der har ansvaret for A. Enggaards byggeri Aarhus.

Annonce

Over for børnehave

Konkret skal friplejehjemmet placeres i den sydligste ende af det store areal, der ses på kortet ved denne artikel.

- Det er tanken, at plejehjemmet kan få udkik ned til en ny børnehave, som kommunen vil opføre på en strimmel jord lige nord for Globus1, fortæller Jens Skinnebach.

Han vil endnu ikke afsløre, hvem man forhandler med om et friplejehjem.

I forvejen er der ét friplejehjem i Aarhus, Aarhus Friplejehjem i Hasselager, som drives af Danske Diakonhjem. Århus Stiftstidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Danske Diakonhjem, om det er dem, der eventuelt planlægger en udvidelse i Aarhus.

Et friplejehjem er typisk ejet af en selvejende fond, der ikke skal tjene penge på driften. En kommune betaler sin andel af udgiften til hver beboer, som også skal betale det samme for pladsen som på et kommunalt plejehjem. Men typisk er der på et friplejehjem flere muligheder for at tilkøbe ekstra ydelser, og der er mere lokal frihed.

Ifølge Jens Skinnebach vil det foreslåede friplejehjem ved Gellerup blive på 5.-6.000 kvadratmeter med 50-60 pladser.

- Vi vil gerne tage et ansvar for at skabe en god udvikling i området, og i den sammenhæng er det godt for helheden i området også at få et plejehjem og en børnehave, siger han.

Rådmand positiv

Rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF) er åben over for planen:

- Hvis der skal bygges et plejehjem, vil vi selvfølgelig gerne vide det, fordi vi sidder og laver boligplaner netop nu. Men det er godt, at de ældre har flere plejehjem at vælge imellem, og jeg hverken vil eller kan forhindre et friplejehjem. Jeg har besøgt Aarhus Friplejehjem flere gange, og det er et ualmindeligt dejligt sted, som vi har et fantastisk samarbejde med, siger Jette Skive.

Om der lokalt er behov for et plejehjem, er hun derimod mere i tvivl om.

- Vi har ledige pladser på plejehjemmet i Hasle, så vi mangler ikke pladser, siger rådmanden, der medgiver, at et friplejehjem også typisk henter beboere fra hele kommunen.

Nej til moské

I hele udstykningsområdet, som A. Enggaard A/S har kaldt "Helheden" planlægges også et supermarked i det nordligste hjørne ud mod Edwin Rahrsvej og Gudrunsvej.

Ud mod Ringvejen bliver der erhvervsbyggeri. Dels fordi firmaer dermed kan få synlighed, og dels fordi det vil virke afskærmende for trafikstøjen ind mod de 400 boliger i 2-5 etager, som A. Enggaard vil opføre i samarbejde med pensionsselskabet PKA.

Ifølge lokalplanforslag 1103 indeholder lokalplanen også mulighed for et sundhedshus og endnu en idrætshal ved siden af Globus1.

Endelig udgår muligheden for at lave en moské og islamisk kulturcenter på arealerne ud mod Åby Ringvej, fordi der ikke længere er plads til det.

Lokalplanforslaget ventes i byrådet 28. august og senere i offentlig høring i september-november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce