Annonce
Østjylland

Planer om vandrerhjem ved Saxild Strand sat i bero

Ruth og Jens Uth Toldstrup havde oprindeligt planer om at rive Brødhuset ned og bygge et vandrehjem på stedet. Det bliver formentlig ikke til noget, efter at de har opdaget, hvor mange restriktioner, der vil komme på byggeriet. Arkivfoto
Nye ejere af Brødhuset føler sig overhalet af de restriktioner, der vil komme på byggeriet.

Saxild Strand: Det var med store planer om at bygge et vandrerhjem med bl.a. 20 værelser, at Ruth og Jens Uth Toldstrup i 2018 købte det gamle "Brødhuset" ved Trekanten. Nu er de kommet i tvivl om, hvorvidt projektet overhovedet kan blive til noget.

Tvivlen skyldes ifølge Ruth Toldstrup, at der i forbindelse med byggeriet skal laves både et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan for matriklen.

- I forbindelse med udfærdigelsen af et tillæg til den eksisterende kommuneplan er det gået op for os, at vi næppe kan få vores projekt til at passe ind på grunden. Blandt andet kan vi kun forvente at måtte bygge i syv meters højde, og det rummer ikke plads til de 20 værelser, vi drømte om. Desuden skal der ifølge den kommende lokalplan etableres så mange p-pladser, at vi simpelthen ikke får plads til vandrerhjemsbygningen, siger ejeren.

Annonce

Hemmelige planer

Ejerne klandrer ikke Odder Kommune for de restriktioner, som de nye planer vil medføre. Flere af dem kommer da også fra andre myndigheder som eksempelvis brandvæsenet, som kræver let adgang rundt om hele bygningen.

- Sådan er loven, så det kan vi ikke gøre noget ved. Men jeg skal da gerne indrømme, at det ville have været dejligt at have været informeret om restriktionernes omfang allerede da vi var til det første møde på rådhuset. Eller det andet, hvor vi havde vores arkitekt med, siger hun og understreger, at forvaltningen sideløbende har været meget imødekommende i forsøget på at få tilpasset planerne til det tillæg til kommuneplanen, som byrådet formentlig vedtager mandag. I det tillæg ændrer matriklen i øvrigt status, så der nu både kan drives butik, vandrehjem eller andet med relation til sommerhusområdet.

- Det er såmænd fint nok, men det passer bare ikke til vores oprindelige tegninger. Så derfor er vi gået i gang med at udfærdige et helt andet projekt, som slet ikke har noget med vandrerhjem at gøre, siger hun uden at ville afsløre, hvad hun og ægtemanden pønser på.

Plan bliver lavet

Casper Grønborg, teknisk chef i afdelingen for miljø og teknik på rådhuset, bekræfter, at man under sagsbehandlingen har fundet nogle uoverstemmelser, så den nuværende kommuneplan ikke afspejler det, der er rent faktisk er derude, nemlig en butik. I stedet er området udlagt som sommerhusområde.

- Derfor laver vi nu et tillæg til kommuneplanen, hvor det bliver lovligt både at drive butik, opføre et vandrerhjem eller flere andre ting på grunden. Men selvfølgelig altid indenfor de byggeregler, der nu engang gælder, siger han og udtrykker beklagelse over, at ejerne af Brødhuset føler sig dårligt informeret.

- Jeg mener faktisk, at vi har haft en udmærket dialog undervejs. Men vi har jo ikke indflydelse på hvilke betingelser for eksempel brand- og vandmyndigheder opstiller. Og de kommer først ind som høringssvar, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce