Annonce
Navne

Planteforskere får millioner til at skabe bæredygtige afgrøder

Plantemolekylærgruppen på Aarhus Universitet har en ambition om, at gruppens forskning skal øge fødevareproduktionen og sikre tilstrækkelig mad til en voksende verdensbefolkning ved at skabe et smartere og mere bæredygtigt landbrug, der bygger på biologiske metoder. Foto: Lisbeth Heilesen/AU

Adjunkt Simon Kelly, lektor Simona Radutoiu, adjunkt Dugald Reid, lektor Stig Uggerhøj Andersen, adjunkt Kasper Røjkjær Andersen og professor Jens Stougaard, der udgør plantemolekylærgruppen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, er sammen med lektor Marianne Glasius fra Institut for Kemi og et internationalt forskerhold blevet tildelt 203 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden – heraf går 50 millioner kroner til planteforskerne fra Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet går ud på at skabe grundlæggende viden om planters interaktioner med de komplekse samfund af mikroorganismer, der lever i og omkring dem. Ambitionen er at øge fødevareproduktionen og sikre tilstrækkelig mad til en voksende verdensbefolkning ved at skabe et smartere og mere bæredygtigt landbrug, der bygger på biologiske metoder.

Verdens fødevareproduktion vil i den nærmeste fremtid blive udfordret på at levere mad til en voksende befolkning på et bæredygtigt grundlag med et minimalt miljømæssigt aftryk på naturen og under klimaforhold, der ændrer sig. Der er brug for ny viden om, hvordan planter drager fordel af de mikrober, der omgiver dem, og hvordan denne viden senere kan omsættes til miljøvenlige tiltag, der fremmer fødevareproduktion og kvalitet. Internationalt er der stor interesse og omfattende forskning inden for brugen af mikrober, "biologicals", som erstatning for kemiske midler til sygdomsbekæmpelse og fremme af plantevækst, men der mangler en helt fundamental forståelse af biologien for, at det vil kunne lykkedes.

Det internationale projekt, "Collaborative Crop Resilience Program", har en ambition, en størrelse og et tidsperspektiv, der helt sikkert vil bidrage til at opnå en fundamental forståelse, der senere vil kunne anvendes i praksis.

Bevillingen er den hidtil største enkeltbevilling til et forskningsprojekt inden for landbrug i Danmark.

"Med dette projekt vil forskerne for første gang grave dybere i den biologi, der ligger bag, hvordan planters rødder og blade fungerer sammen med bakterier. Det kan reducere brug af gødning og pesticider ved at udnytte bakteriernes egenskaber. Målet er at skabe et mere smart og mere bæredygtigt landbrug og bane vejen for den næste grønne revolution", siger Claus Felby, Head of Life Science Research and Industrial Applications Promoting Sustainability, Novo Nordisk Fonden, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce