Annonce
Aarhus

Plastaffald forvandles til kreative byhaver i Aarhus

På Langenæs Kulturfestival vil århusianerne få mulighed for at stifte bekendtskab med en af slagsen. Byggeaffald, der er fundet på genbrugspladser rundt omkring i Århus, er blevet til små urbane oaser, hvor nytteplanter gror. PR-foto
25 ret specielle beplantninger spredt udover Langenæs Kulturfestivals område danner rammen om grøn festival i Aarhus. De består af plastrør fundet på byens genbrugspladser.

AARHUS: Små grønne oaser kommer til at skyde op flere steder under Langenæs Kulturfestival 12.-15. september.

Det er projektet Fra Byggeaffald til Byhaver, der står bag beplantningerne, som laves i stumper af pvc-rør, der er fundet på genbrugspladser.

Idéen kommer fra arkitekt Maja Sønderskov og Pvc Informationsrådet. Præsentationen på Langenæs Kulturfestival er kulminationen på flere års projektarbejde, hvor også Aarhus Universitet har været inde over og vurderet, at idéen har bæredygtigt potentiale.

Projektet ligger i forlængelse af visionerne i EUs affaldsdirektiv, der plæderer for, at genbrug skal prioriteres før genanvendelse - og oase-forsøget foregår i samarbejde med Aarhus Kommune.

Annonce

Materialer skal bruges mere

- Helt essentielt forsøger vi at forlænge byggematerialers levetid, efter at de er blevet til affald. Det gør vi ved at ændre funktionen af byggeproduktet og genbruger det som plantekasse. Herved forlænges materialernes levetid, hvorved klimaet skånes, forklarer arkitekt Maja Sønderskov i en pressemeddelelse.

- Det er vores håb, at fremvisningen af vores idé på Langenæs Kulturfestival vil inspirere folk til at se det bæredygtige potentiale i at genbruge byggeaffald til opbygningen af byhaver. Der er så mange fordele ved byhaver, at ideen skal spredes så meget som muligt, siger hun.

Da der er en velfungerende indsamlings- og genanvendelsesordning for pvc-byggeaffald i Danmark, er det let at komme af med affaldet, hvis byhaverne nedlægges. Så bliver materialerne genanvendt i eksempelvis nye rør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce