Annonce
Aarhus

Plastaffald forvandles til kreative byhaver i Aarhus

På Langenæs Kulturfestival vil århusianerne få mulighed for at stifte bekendtskab med en af slagsen. Byggeaffald, der er fundet på genbrugspladser rundt omkring i Århus, er blevet til små urbane oaser, hvor nytteplanter gror. PR-foto
25 ret specielle beplantninger spredt udover Langenæs Kulturfestivals område danner rammen om grøn festival i Aarhus. De består af plastrør fundet på byens genbrugspladser.

AARHUS: Små grønne oaser kommer til at skyde op flere steder under Langenæs Kulturfestival 12.-15. september.

Det er projektet Fra Byggeaffald til Byhaver, der står bag beplantningerne, som laves i stumper af pvc-rør, der er fundet på genbrugspladser.

Idéen kommer fra arkitekt Maja Sønderskov og Pvc Informationsrådet. Præsentationen på Langenæs Kulturfestival er kulminationen på flere års projektarbejde, hvor også Aarhus Universitet har været inde over og vurderet, at idéen har bæredygtigt potentiale.

Projektet ligger i forlængelse af visionerne i EUs affaldsdirektiv, der plæderer for, at genbrug skal prioriteres før genanvendelse - og oase-forsøget foregår i samarbejde med Aarhus Kommune.

Annonce

Materialer skal bruges mere

- Helt essentielt forsøger vi at forlænge byggematerialers levetid, efter at de er blevet til affald. Det gør vi ved at ændre funktionen af byggeproduktet og genbruger det som plantekasse. Herved forlænges materialernes levetid, hvorved klimaet skånes, forklarer arkitekt Maja Sønderskov i en pressemeddelelse.

- Det er vores håb, at fremvisningen af vores idé på Langenæs Kulturfestival vil inspirere folk til at se det bæredygtige potentiale i at genbruge byggeaffald til opbygningen af byhaver. Der er så mange fordele ved byhaver, at ideen skal spredes så meget som muligt, siger hun.

Da der er en velfungerende indsamlings- og genanvendelsesordning for pvc-byggeaffald i Danmark, er det let at komme af med affaldet, hvis byhaverne nedlægges. Så bliver materialerne genanvendt i eksempelvis nye rør.

Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce