Annonce
Debat

Plejehjem brugt til integration: Det er ikke altid nemt, men det lykkes

"Som socialdemokrater mener vi, at den bedste og mest positive integration kommer via arbejde og uddannelse. Et godt og positivt samvær imellem personale og beboerne på plejehjemmene og lokalcentrene fremmer integrationen. Det er en stor gevinst socialt, økonomisk og menneskeligt", skriver Hüseyin Arac og Polly Dutschke. Arkivfoto: Morten Pape

DEBAT: Hver fjerde ansatte på plejehjemmene har anden etnisk baggrund end dansk. De kommer fra hele verden. Fra Irak, Somalia og Honduras over Rwanda til Marokko og til Tyrkiet for blot at nævne nogle.

Vi har brug for hver og en af dem og endnu flere i fremtiden, da der skal rekrutteres mange medarbejdere til ældreområdet. Som socialdemokrater mener vi, at den bedste og mest positive integration kommer via arbejde og uddannelse. Et godt og positivt samvær imellem personale og beboerne på plejehjemmene og lokalcentrene fremmer integrationen. Det er en stor gevinst socialt, økonomisk og menneskeligt.

Med hånden på hjertet kan vi roligt sige, at de gør det fantastisk. Sara fra Honduras, som boede inde i den mellemamerikanske jungle, blev forelsket i en ung dansk backpacker. Sammen tog de til Danmark, blev gift og fik børn sammen.

Annonce

Sara har flere gange fortalt, at det var hårdt at blive integreret, men hendes vej til integration og arbejde var igennem sosu-uddannelsen. Som hun siger det, der er ingen kære mor, det er hårdt arbejde at blive integreret. Men det at få et arbejde, tjene sine egne penge, købe sit eget hus og bil og få status har på alle måder givet hende et liv, som hun ikke havde troet muligt.


Derfor skal der være systematik og mål for arbejdet på hvert plejehjem, fokus på det danske sprog og en god kommunikation i teamet om, hvilke områder vi skal arbejde med for at få hver enkelt medarbejder til at lykkes.


Eller Karla, som kommer fra Rwanda som FN-flygtning tilbage i 1990'erne, som i dag giver sine børn mulighed for et godt liv, fordi hun blev en del af det danske samfund og kan prale med sit job. Og det samme gælder for Clara, som kom fra Irak som flygtning i flygtningebåd og har skabt sig et godt liv for sig selv.

Deres livshistorier er mange og har ingen ende, hver og en er unikke. Men for de tre her har det været en krævende vej at nå til, hvor de er i dag. Og de giver deres ypperste til vores ældre medborgere på plejehjemmene. De knokler løs for og viser de ældre den største respekt.

Vi oplever dem og mange andre ansatte med anden etnisk baggrund end dansk i ældreplejen, som med stort engagement ønsker at gøre det godt både med sproget, læring og ikke mindst i plejen til de ældre. Desuden giver det også stor værdi, at ældre borgere med anden etnisk baggrund også har mulighed for at tale med medarbejdere, som har en anden etnisk baggrund og kan tale sproget.

Og når så mange har forskellig baggrund og en anden kultur skaber det en stor diversitet, mange farver og en mangfoldighed af mennesker. Det er vi stolte af, at vi alle kan bidrage til vores fælles velfærdssamfund.

Plejehjemmene er lykkedes med at integrere rigtig mange århusianere. Og for at få det til at lykkes skal der i hverdagen på plejehjemmene skabes gode rammer for nærhed, læring og plads til integration. Det er vigtigt, at der er den rette balance mellem etnisk danske og danskere med anden etnisk baggrund på arbejdspladsen.

Vi oplever, at etnisk danske medarbejdere er utroligt gode til at formidle og understøtte den enkelte medarbejder i hverdagen. Det handler om praksis læring og at være en del af kulturen på arbejdspladsen.

Det er ikke altid nemt, for nogle har sproglige udfordringer. Derfor skal der være systematik og mål for arbejdet på hvert plejehjem, fokus på det danske sprog og en god kommunikation i teamet om, hvilke områder vi skal arbejde med for at få hver enkelt medarbejder til at lykkes.

Dermed får vi endnu bedre og mere integration og gode og velfungerende plejehjem i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce