Annonce
Indland

Podcast og streaming vinder frem på bekostning af FM-radio

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi bruger mindre tid på at lytte til traditionel radio, men mere tid på at streame og lytte til podcast.

Selv om udbuddet af radiokanaler aldrig har været større, bruger danskerne stadig mindre tid på at lytte til dem.

Den årlige rapportering fra Kulturstyrelsen om danskernes medieforbrug viser den hidtil laveste daglige lyttetid, der er målt, siden målingerne begyndte i 2008.

På ti år er tallet faldet fra 131 minutter til 107 minutter om dagen - svarende til én time og 47 minutter.

Der er hård kamp om lytternes opmærksomhed, erkender Anne-Marie Dohm, direktør for den nye landsdækkende radiostation, Radio4, der går i æteren 1. november.

- Selvfølgelig træder vi ind i en virkelighed, som er mere udfordret end tidligere.

- Ude i det digitale univers, hvor lytterne i stigende grad finder ud, er der bare større konkurrence om brugernes opmærksomhed.

- Men jeg hæfter mig ved, at der fortsat er 71 procent af befolkningen, der dagligt hører radio og 92 procent på ugentlig basis, siger Anne-Marie Dohm.

Radio4 overtager frekvenserne på FM-båndet efter Radio24syv, der i stedet bejler til en ny DAB-kanal.

Mens lytningen af såkaldt flow-radio - altså radio på FM-båndet - er for nedadgående, stiger det til gengæld på nettet.

Download af programmer - såkaldte podcast - stiger også. Sidste år havde 49 procent af befolkningen prøvet at lytte til podcast.

Den nystartede radiokanal med hovedsæde i Aarhus vil også spille med på de nye platforme og levere både streaming og podcast.

Radio har nogle kvaliteter, der gør det levedygtigt mange år endnu, lyder det fra Anne-Marie Dohm.

- Jeg synes jo, det er ret unikt, at mediet stadig har så godt fat i befolkningen, uanset at der er så mange nye tilbud.

- Det siger mig, at det er et meget robust medie at udkomme på.

- Det er, fordi du kan lytte til radio, mens du laver mad, kører bil eller sidder i badekarret, siger radiodirektøren.

Det er ikke kun lytning af radio, der er for nedadgående. Det er andelen af danskere, der ser flow-tv, også. Også her opvejes det til dels af, at flere streamer via nettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce