Annonce
Danmark

Kusine til mishandlingsoffer: Uhyggeligt at se hende så forslået og undervægtig

Hun er stadig meget skræmt og mærket efter sin oplevelse, fortæller kusinen.

En større retssag afdækker for tiden, hvordan en 28-årig mand med venners hjælp har kunnet terrorisere sin fire år yngre kæreste med indespærring, mishandling, ydmygelser og voldtægter gennem næsten halvandet år

Podcasten Danmark bringer i dag et interview med kusinen til offeret. De har været tætte sammen gennem opvæksten, og kusinen forstår ikke, at det kunne komme så vidt, selv om det unge mishandlingsoffer har haft sine vanskeligheder at slås med gennem livet.

I dagens podcast tager vi dig med bag om historien om den 24-årige kvinde, der menes at have været indespærret i halvandet år, og sammen med offerets kusine gør vi dig klogere på, hvorfor kvinden ikke stak af fra sit fangeskab.

Annonce

<p class="Fakta.rub">Retssagen</p>

Fire mænd i alderen 23-28 år og en kvinde på 19 år er ved Retten i Viborg tiltalt i et anklageskrift på 17 punkter med overtrædelse af otte straffelovsparagraffer.

En 28-årig er den hovedtiltalte. Han er, delvist sammen med de andre, blandt andet tiltalt for at have udsat sin fire år yngre kæreste for langvarig friheds­berøvelse, voldtægt og andre seksuelle overgreb, mishandling, rå og farlig vold, dødstrusler og ulovlig tvang, ligesom hovedmanden anklages for at have stjålet, hvad hun måtte have af indkomst.

Fire af anklagepunkterne - af samme karakter - vedrører en kvinde, den hovedtiltalte tid- ligere har været kæreste med.

På grund af vurderet farlighed kræver anklagemyndigheden den 28-årige mand idømt en tidsubestemt forvaringsdom. Ud fra mental­erklæringer kræves to af de andre tiltalte at skulle have en foranstaltningsdom, det vil ofte sige anbring­else til psykiatrisk behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce