Annonce
Indland

Politi revser bilister for brok og mobiloptagelser

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En spærret motorvej bringer tilsyneladende det værste frem i nogle bilister. Politiet giver opsang på Twitter.

Torsdag eftermiddag var Holstebromotorvejen spærret af en stor kran, der var væltet hen over motorvejen ved Aulum. Der er fredag morgen igen åben for trafik på strækningen.

Men det tog tid at fjerne den stor kran, og det var ikke alle bilister tilfredse med.

- Venligst kære borgere, ring ikke med brok til politiet over spærret Holstebromotorvejen. Vi gør det også for jeres skyld, så der ikke sker mere for nogen på stedet, skrev politiet på Twitter.

Vagtchef Ole Vanghøj hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyste, at det ikke er sådan, at politiet er blevet kimet ned af vrede bilister.

- Men vi har fået en del opkald, sagde han torsdag aften.

Stedet var spærret til ud på natten, men morgentrafikken kan køre i begge retninger på motorvejen mellem afkørsel 19 Aulum og 20 Tvis uden at skulle regne med forsinkelser.

Politiet opfordrede torsdag bilisterne til at bruge den gamle hovedvej øst for motorvejen til at køre uden om uheldsstedet.

Samtidig tømte man via nødsporet området omkring uheldsstedet for biler. Det førte til et nyt tweet fra ordensmagten.

- Flere sigtelser til bilister, der kører bil, samtidig med at de med mobilkamera filmer uheldsstedet. Det er bare ikke i orden!, skrev politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce