Annonce
forside

Politiet anholder 49 i sag om moms- og skattesvindel

Ved en større aktion er 17 adresser ransaget på Sjælland. Ingen af de 49 anholdte skal i grundlovsforhør.

Politiets specialenhed Særlig Efterforskning Øst (SEØ) har tirsdag anholdt 49 personer i en omfattende sag om moms- og skattesvig samt udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

I en større aktion har SEØ i samarbejde med Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt udlændingesektionen i Københavns Politi ransaget 17 adresser rundt omkring på Sjælland.

Her har politiet blandt andet fundet regnskaber, bogføringsmateriale, kontrakter og computere. De skal nu gennemgås nærmere.

Politiet kan endnu ikke sige, hvor stort et beløb svindlen skulle dreje sig om.

- Vi har en masse regnskaber, der skal gås igennem, før vi kan sige noget om det, forklarer politiinspektør Flemming Madsen fra SEØ.

Aktionen kommer efter nogen tids efterforskning af skatte- og momssvig i forhold til nogle konkrete firmaer i byggebranchen. Sagen handler også om mulig udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

SEØ har i længere tid haft øje på fire af de 49 anholdte. Politiet forventer, at de vil blive sigtet for moms- og kildeskattesvig af særlig grov karakter.

Baggrunden for aktionen er en anmeldelse om skatte- og momssvig, eventuel udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og oprettelse af flere selskaber og konti med henblik på skatte- og momssvig. Det fremgår af pressemeddelelsen.

45 af de 49 anholdte er udlændinge. Politiet kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser i sagen.

Ingen af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

- Vi afhører dem, og derefter vil de blive løsladt, siger Flemming Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce