Annonce
Alarm 112

Politiet blev advaret om teleskandale allerede i 2010

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ledelsen i Rigspolitiet blev i 2010 advaret om alvorlige problemer i den afdeling, der håndterer teledata.

Ni år før skandalen om fejl i politiets brug af teledata begyndte at rulle, advarede en medarbejder den øverste ledelse i Rigspolitiet om alvorlige problemer i den enhed, der håndterede teledata.

Det fortæller den nu tidligere medarbejder til Information.

Oplysningen understøttes af notater fra dagbøger og en mailkorrespondance, som Information har set.

- Jeg kunne allerede dengang levende forestille mig, at det her kunne bringe nogle uskyldige mennesker i fængsel, siger den tidligere medarbejder i Rigspolitiet Jørn Holm-Pedersen til avisen.

De nye oplysninger kommer, efter at Rigsadvokaten tidligere på måneden besluttede at udvide undersøgelsen af afsluttede straffesager, hvor teledata har indgået, til at gå tilbage til 2010.

Tidligere har den kun omfattet sager fra 2012 og frem.

Jørn Holm-Pedersen kontaktede i 2010 sin leder i Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC) for at gøre opmærksom på en række problemer ved politiets teledata.

- Jeg bad dig forleden dag om at "gøre et eller andet" for at få Telecenterets håndtering af teledata på sporet igen. Jeg er bange for, at det er for sent, skrev Jørn Holm-Pedersen i en mail.

Telecenteret er den enhed i Rigspolitiet, der på begæring fra efterforskere i de enkelte politikredse indhenter teledata fra teleselskaberne.

Det er i Telecenteret, at de store problemer med databehandling, der er omdrejningspunktet i den aktuelle sag, har fundet sted.

Ud over tekniske problemer advarede Holm-Pedersen om, at medarbejderne i afdelingen ikke havde den nødvendige viden om brug af teledata.

Hans leder lovede at afholde et møde, men da intet var sket efter et par måneder, sagde Jørn Holm-Pedersen op. Han videresendte derefter sin advarsel til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Heller ikke Rigspolitichefen vendte tilbage.

I en skriftlig kommentar til Information oplyser Jens Henrik Højbjerg, at han videresendte Jørn Holm-Pedersens mail til den daværende leder af Politiområdet, som Telecenteret hører under.

Adspurgt om Rigspolitiet foretog sig noget konkret baseret på Jørn Holm-Pedersens advarsel, svarer politiets presseafdeling:

- Der er tale om forhold, der ligger ni år tilbage i tiden, men Rigspolitiet har løbende forsøgt at optimere arbejdet i Telecenteret. Udfordringerne i den forbindelse er beskrevet i redegørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce